Islandsk fårehund

Den islandske fårehund Artiklen fortæller om den islandske fårehunds kvaliteter og særegenhed og giver et indblik i racens baggrund i Island. Den islandske fårehund er en nordisk spidshund af mellemstørrelse. Det er en hengiven familie- og brugshund - en livlig og aktiv hund, som er venlig overfor alle og en stor børneven. Den knytter sig tæt til familien, er yderst social og vil følge sin familie som en skygge både ude og inde. Dens livlige væsen kommer mest til udtryk udendørs, idet den hurtigt falder til ro og lægger sig til hvile ved ens fødder, når man er i ro.

Hyrdehunden Den islandske fårehund arbejder først og fremmest med drivning af får, men den bruges også til at indsamle heste og køer. Den er meget lærenem og samarbejdsvillig og har samtidig et selvstændigt sindelag. Nødvendige egenskaber, som den har udviklet gennem århundreder som bondens tro hjælper og følgesvend. Hunden har et medfødt instinkt for at gø under hyrdearbejdet. Den bruger sin gøen til at få heste og får til at flytte sig og rovfugle til at holde sig fra lammene. Da hunden er meget lærenem, kan familiehunden godt lære gode vaner med hensyn til at begrænse gøen. Den islandske fårehund er ikke nogen udpræget beskytter, men den er alligevel en pålidelig vagthund, der gør, men aldrig bider.

Islandshundens behov for aktivitet og ro Den islandske fårehund er en intelligent brugshund, og den skal have mulighed for at bruge sine evner, ikke nødvendigvis ved at hyrde får, men gennem forskellige former for daglig aktivering. Den har ikke brug for hård motion i form af kilometerlange cykelture for at brænde energi af, men det er en aktiv hund, der har brug for samarbejde og føle, at den er del af de aktiviteter, der foregår i familien. Gode gåture i det fri, hvor den kan bruge sine sanser, de gode opgaver på lydigheds- og agilitybanen og familiens hundekunstner er et hit. Den elsker i det hele taget at løse opgaver og at være sammen med sin familie og deltage i det hele familieliv. Når familien er i ro, vil hunden typisk også lægge sig til hvile i nærheden. Det er et helt særligt kendetegn ved islandske fårehunde, at de elsker at agere fodvarmere i bogstaveligste forstand. Man finder dem ofte ved eller direkte på fødderne af de mennesker, der sidder omkring dem. Nogle islandshunde har brug for, at ejeren lærer den at 'falde ned' igen efter voldsom aktivitet, men oftest vil hunden indrette sig på familiens rytme.

Islandshundens behov for samvær Den islandske fårehund er en udpræget flokhund, og det ligger ikke i dens natur at blive ladt alene. Derfor skal man også træne sin hvalp med nænsomhed og konsekvens i alene-situationen meget tidligt. Den islandske fårehund egner sig ikke til et liv med afmålt kvalitetstid. Den vil blive trist og ked af det, hvis den bliver overladt for meget til sig selv. Dels vil den være ked af isolationen, og dels vil den derved ikke opleve at bruge sine evner i tilstrækkelig grad. Den islandske fårehund er en intelligent hund, og det ligger i dens natur at samarbejde og være sammen med sin ejer.

Det er en hund med en udpræget intuition, og den vil altid ønske at lære at gøre det rigtige for at indpasse sig i flokken. Men det kræver omvendt også, at man som ejer af en islandsk fårehund har lyst til og øje for at samarbejde med sin hund og har lyst til at lære den de arbejdsopgaver og den opførsel, der forventes af den i familielivet eller ude på marken. Den islandske fårehundehvalp er ofte den dygtigste hvalp til indkald på hvalpemotivationsholdet, for den elsker at komme tilbage til sin ejer - for en islandsk fårehund er det livet ”at være med sin flok”. Den deltager gerne på familiens rejser, de daglige indkøb, daginstitutionsbesøg osv. og den ligger gerne som fodvarmer om aftenen, når familien er i ro.

Udseende og pels Den islandske fårehund er en mellemstor, stærk og robust bygget spidshund, som ikke lader sig hæmme af uvejsomt terræn eller dårligt vejr. Den har en stærk og spændstig krop, og den er let og adræt til bens. Pelsen er tyk og vandtæt og dens selvrensende evne gør, at en islandsk fårehund aldrig lugter af våd hund. Pelsen kan falde meget forskelligt ud - fra korthåret til meget langhåret. Fælles er, at den skal have godt med underuld, så hunden kan holde sig varm og tør under alle vejrforhold. Islandske fårehunde kan have mange forskellige pelsfarver. Farven varierer i cremefarvet, gul, rød, brun, grå og sort, eller en kombination af disse farver. Idealhøjden for hanner er 46 cm og for tæver 42 cm. Et særkende for racen er, at den har ulvekløer på bagbenene, helst dobbelte, men enkelte er også acceptabelt.

Sundhed Den islandske fårehund er en stærk race. Da der i avlen i Island, gennem flere hundrede år, er lagt større vægt på brugsegenskaber end på udseendet, har vi en race, som har undgået de fleste arvelige sygdomme.

Den urnordiske spidshund Den islandske fårehund er oprindelig en urnordisk spidshund - en type hund man har kendt i Norden siden jægerstenalderen. Med vikingernes bosættelser i Island kommer hunden til øen – deraf navnet islandsk fårehund. Dens urnordiske oprindelse betyder, at den i dag bruges i levendegørelsen af historiske rekonstruktioner og på den måde er med til at formidle vores fælles fortid.

Hunden, der nu og da er nævnt i de islandske sagaer, var bonden en tro følgesvend og en uvurderlig hjælper i arbejdet med at finde og samle fårene, når de skulle drives hjem fra sommergræsgangene. Hundene er smidige, utrættelige og ihærdige, og uden deres hjælp ville mange får være gået tabt. Indtil 1920 var islandshesten det eneste transportmiddel, når varer skulle fragtes rundt på øen, og hundens opgave var at holde hestekaravanen på stien. Et gammelt islandsk ord siger, at: "mellem mand, hund og hest består en løndom, en hemmelig forbindelse". Den islandske fårehund har ikke levet isoleret som race i Island siden vikingetiden. Opblanding med andre racer, samt hundesygeepidemier betød, at den kom i fare for at uddø. Kun en meget målrettet indsats med opsporing, registrering og avl af ægte islandske fårehunde har reddet racen fra at forsvinde og uddø. Den islandske fårehund kom officielt til Danmark i 1973. I 1970 og 80’erne var antallet af islandske fårehunde i Danmark beskedent, men dens udbredelse og popularitet er siden steget støt. I 2012 har vi over 1600 DKK-registrerede islandske fårehunde i Danmark - som i øvrigt er landet med flest hunde af denne race. Som Islands nationalhund, står racen under beskyttelse af Altinget, der støtter det fortsatte arbejde med at sikre racens eksistens og sundhed i fremtiden. I Danmark varetages racens interesser af Islandsk Fårehundeklub, som er en specialklub under DKK. Vi arbejder på at fastholde en sund og racetypisk avl, ikke kun i Danmark, men også i et tæt samarbejde med specialklubberne for islandske fårehunde i Island, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Schweiz, USA og Canada. 5.186.196.31 1. mar 2016, 22:51 (CET)