Kendsgerning: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ingen ændring i størrelsen ,  for 6 år siden
ingen redigeringsopsummering
(Sproglige rettelser.)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
[[Fil:FACTS ubt 2.JPG|thumb|250px|En fakta-afdeling på et [[bibliotek]].]]
'''Kendsgerninger''' eller '''fakta''' er forhold, [[udsagn]] eller påstande for hvilke det kan godtages at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og, debat, etc., og at de ved denne deres natur griber bagom og unddrager sig konsensus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende, men derimod udgør den base hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender, enhver menneskelig betragtning, beregning, konklusion, etc. tar sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer, f.eks. via målinger, registeringer og på anden vis ophobede mængder af data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise [[signifikans]] og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede, antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen ([[aksiom]]et), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt, ud fra mellemliggende følgeslutninger, kan udledes via princip om [[kausalitet]], og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.
 
Fleck (1979, side xxvii) skriver at "fakta formodes at være noget, der er forskelligt fra flygtige teorier og være noget definitivt, permanent og uafhængigt af den enkelte forskers subjektive fortolkning. Kritikken af de metoder, der anvendes for at nå frem til fakta konstituerer [[epistemologi]]ens emneområde" (her oversat fra engelsk).
1.883

redigeringer

Navigationsmenu