Neuropsykologi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 3: Linje 3:
Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en [[hjernenskade]]. En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende eller nedsatte kognitive funktioner. Lægen [[Paul Broca]] var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse ([[afemi]]) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.
Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en [[hjernenskade]]. En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende eller nedsatte kognitive funktioner. Lægen [[Paul Broca]] var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse ([[afemi]]) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.


I dag anvendes også scanninger og især PET-scanninger til at undersøge sammenhængen mellem kognitive og hjernefysiologiske funktioner. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder, der aktiveres, når for eksempel en forsøgsperson bliver bedt om at tælle til ti. Hjernescanninger kan også vise, at bestemte følelsesmæssige reaktioner og tilstande er forbundet med øget aktivitet i bestemte områder i hjernen.
I dag anvendes også scanninger og især PET-scanninger til at undersøge sammenhængen mellem kognitive og hjernefysiologiske funktioner. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder, der aktiveres, når for eksempel en forsøgsperson bliver bedt om at tælle til ti. Hjernescanninger kan også vise, hvordan bestemte følelsesmæssige reaktioner og tilstande er forbundet med øget aktivitet i bestemte områder i hjernen.


Neuropsykologien tilbyder også en metode til at undersøge det såkaldte [[psykofysiske problem]] eller sjæl/legeme problemet, som det kaldes inden for [[filosofi]]en, hvor det diskuteres, hvorvidt psykiske tilstande kan forklares og forstås på baggrund af deres fysiske og fysiologiske korrelater.
Neuropsykologien tilbyder også en metode til at undersøge det såkaldte [[psykofysiske problem]] eller sjæl/legeme problemet, som det kaldes inden for [[filosofi]]en, hvor det diskuteres, hvorvidt psykiske tilstande kan forklares og forstås på baggrund af deres fysiske og fysiologiske korrelater.

Versionen fra 9. mar. 2016, 23:34

Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin, der studerer hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning. Neuropsykologiens teorier bygger på viden fra psykiatri, kognitionspsykologi, neuromedicin og humanbiologi og kaldes også nogle gange for neurovidenskab, cognition science eller cognitive neuroscience. Der skelnes mellem klinisk og eksperimentel neuropsykologi.

Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en hjernenskade. En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende eller nedsatte kognitive funktioner. Lægen Paul Broca var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse (afemi) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.

I dag anvendes også scanninger og især PET-scanninger til at undersøge sammenhængen mellem kognitive og hjernefysiologiske funktioner. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder, der aktiveres, når for eksempel en forsøgsperson bliver bedt om at tælle til ti. Hjernescanninger kan også vise, hvordan bestemte følelsesmæssige reaktioner og tilstande er forbundet med øget aktivitet i bestemte områder i hjernen.

Neuropsykologien tilbyder også en metode til at undersøge det såkaldte psykofysiske problem eller sjæl/legeme problemet, som det kaldes inden for filosofien, hvor det diskuteres, hvorvidt psykiske tilstande kan forklares og forstås på baggrund af deres fysiske og fysiologiske korrelater.

Litteratur

En nem indgang til emnet:

  • Gade, Anders, Hjerneprocesser: kognition og neurovidenskab / Anders Gade ; Kbh. : Frydenlund Grafisk, 2003.