Patronym: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Linje 14: Linje 14:
Oprindeligt brugtes endelserne ''-søn'' og ''-datter'' eller i nogle tilfælde ''-dotter''. Ofte ses navne med endelsen ''-datter'' skrevet i to ord, f.eks. ''Maren Hans Datter''. Mellem [[1750]] og [[1800]] afløses ''-søn'' efterhånden af ''-sen''. Omkring [[1800]] begynder man i byerne også, at bruge endelsen ''-sen'' til piger, og denne skik breder sig efterhånden.
Oprindeligt brugtes endelserne ''-søn'' og ''-datter'' eller i nogle tilfælde ''-dotter''. Ofte ses navne med endelsen ''-datter'' skrevet i to ord, f.eks. ''Maren Hans Datter''. Mellem [[1750]] og [[1800]] afløses ''-søn'' efterhånden af ''-sen''. Omkring [[1800]] begynder man i byerne også, at bruge endelsen ''-sen'' til piger, og denne skik breder sig efterhånden.


Med [[navnelov]]en af [[1828]] indføres faste [[slægtsnavn]]e i [[Kongeriget Danmark|kongeriget]]. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring [[1882]] og i [[Nordby (Samsø)]] i [[1888]].
Med [[navnelov]]en af [[1828]] indføres faste [[slægtsnavn]]e i [[Kongeriget Danmark|kongeriget]]. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring [[1882]], i [[Nordby (Samsø)]] i [[1888]] og i Østvendsyssel (Albæk sogn) i 1894.


Loven af [[1828]] bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt [[slægtsnavn]]. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være ''-sen''. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.
Loven af [[1828]] bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt [[slægtsnavn]]. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være ''-sen''. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.

Versionen fra 13. mar. 2016, 11:48

Patronymer som de anvendes på Island; det nedarvede navn ses understreget.

Patronym, (egentlig patronymikon). Af græsk pater (fader) og -onyma (navn). Efternavn, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet (-søn/-datter).

En typisk, traditionel, dansk navngivning efter denne model kunne se således ud:

  • Far: Jens Hansen
  • Mor: Maren Petersdatter
  • Søn: Hans Jensen
  • Datter: Lene Jensdatter
  • Sønnesøn: Jens Hansen

Efternavnet skifter altså i hver generation efter faderens fornavn.

Oprindeligt brugtes endelserne -søn og -datter eller i nogle tilfælde -dotter. Ofte ses navne med endelsen -datter skrevet i to ord, f.eks. Maren Hans Datter. Mellem 1750 og 1800 afløses -søn efterhånden af -sen. Omkring 1800 begynder man i byerne også, at bruge endelsen -sen til piger, og denne skik breder sig efterhånden.

Med navneloven af 1828 indføres faste slægtsnavne i kongeriget. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882, i Nordby (Samsø) i 1888 og i Østvendsyssel (Albæk sogn) i 1894.

Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være -sen. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.

Patronymnavne anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition.

Den nye danske navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, åbner igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -søn eller -datter[1]. Fx Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.

Se også

Referencer / kilder