Forskel mellem versioner af "Romansk stil"

Spring til navigation Spring til søgning
2 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Smårettelser
m (Smårettelser)
Meget af den romanske kunst skal forestille kampen mellem det gode og det onde. Et hovedtema er skellet mellem frodig og livgivende natur og [[chaos|kaotisk]] og destruktiv natur. Motivmæssigt fungerer de to tilstande som et symbolsk billede på det kristne gudsrige overfor ondskaben. Et eksempel er udsmykningen af kirkernes ydermure. Udsmykningen af dem skal ofte afspejle, at de markerer den symbolske overgang mellem de to domæner.<ref name="godfredsen36">Godfredsen (2002) s. 36</ref>
 
Dyr, ofte slanger og løver, bruges ofte symbolsk, men de er ofte dobbelttydige, og kan repræsentere både det gode og det onde. Betydning afhænger i reglen af positur og placering; fx hvor dyret er placeret i forhold til udsmykningens hovedmotiv og hvorvidt lemmer og haler er løftede eller sænkede, eller om de er fremstillet som tæmmede eller som utæmmede. På den måde kan slanger symboliserede både ondskab og visdom, mens løver kunne være billede på både mod/styrke og vildskab/rov, dvs. både [[Kristus]] og [[djævelen]]. Kunsthistorikeren [[Lise Gotfredsen]] har forklaret dette med, at begge symboler tilsyneladende kan rumme begge poler i sig på samme tid. Hun mener, at denne forestilling er udtryk for en dynamisk tænkning og en cirkulær verdensopfattelse, hvor liv og død, vækst og ødelæggelsen hænger sammen. Gotfredsen tolker på den baggrund løven som et ’’genfødselsdyr’’, hvilket ifølge hende kan forklare hvorfor mange døbefondedøbefonte blev udsmykket med løver. Hun henviser også til, at [[dåb]]en blev opfattet som en [[ritual|rituel]] død (drukning) og efterfølgende genfødsel til gudsriget.<ref>Godfredsen (2002) s. 43-46</ref>
 
Cirkelmønstre er også et fremtrædende element i romansk kunst. Cirklen blev i middelalderen opfattet som udtryk for guddommelig orden. Dyr der danner cirkler ved at bide sig selv i halen har på den måde guddommelig betydning og et kraftfuldt tegn på uovervindelighed. Det kan fx være en slange, der bider sig selv i halen.<ref>Godfredsen (2002) s. 43-45</ref> [[Livets træ|Livstræet]] er et andet vigtigt symbol igennem hele middelalderen, det er repræsenteret vha. af planteornamenter.<ref>Godfredsen (2002) s. 39</ref>
De fremmeste eksempler på romansk stil i Danmark er [[kirke (bygning)|landsbykirkerne]]. Dem findes der i dag omkring 1650 af. Hovedparten er opført i basilikaform, mens en mindre del er [[rundkirke]]r.{{kilde mangler|dato=Uge 34, 2010}}
 
Den romanske stil bliver udbredt i Danmark i slutningen af [[11. århundrede]]. De ældste stenkirker og første romanske [[kalkmaleri]]er stammer formentlig fra [[1080'erne]], og herefter bliver den romanske stil hurtigt den dominerende stilart indenfor kunst og arkitektur. Det betød dog ikke at den traditionelle [[kunst i vikingetiden|nordiske stil]] forsvandt fuldstændigt med det samme. Der blev fortsat fremstillet ornamenter i den gamle stil, og i perioden indtil omkring 1150 eksisterede der en blandingsstil af den romanske og den nordisknordiske [[Urnesstil]].<ref>Godfredsen (2002) s. 35</ref> Baggrunden for sammenblandingen er måske at kirkekunsten i Danmark i den tidlige [[højmiddelalder]] blev lavet under opsyn af udenlandske håndværksmestre, der havde lokale elever i deres værksted. De kan så have tilføjet traditionelle former til værkerne.<ref>Godfredsen (2002) s. 51</ref>
 
Indtil ca. år 1100 er en tydelig engelsk indflydelse på dansk kunst og arkitektur, men herefter forsvinder den gradvist, for i stedet at blive afløst af tysk og [[Lombardiet|lombardisk]] indflydelse. Gotfredsen mener, at dette skifte øjensynligt er et resultat af det [[katedral]]byggeri, der fulgte oprettelsen af det nordiske [[Ærkebiskop|ærkebispesæde]] i [[Lund (Sverige)|Lund]] i 1103. I den forbindelse blev håndværksmestre fra netop de områder hentet til Danmark, for at bistå til opførelsen af [[Lund Domkirke|domkirken i Lund]]. Efter 1150 bliver den franske indflydelse dominerende, da den tidlige [[gotisk stil|gotik]] udbredes derfra.<ref name="godfredsen36" /> Omkring år 1100 bærer kunsten i hele Vesteuropa præg af at være international. Inspiration og stilarter blandes fra mange steder. Fx har [[akantusstil|akantus]]-[[illumination|illumineringer]] i ottonsk bogkunst store ligheder med nordisk Urnesstil.<ref>Godfredsen (2002) s. 47</ref>
 
Gotfredsen mener, at sammenblandingen af romansk og Urnesstil blev brugt bevidst til at fremstille skellet mellem det gode og onde. Da de kaotisk sammenfiltrede mønstre, der kendetegner Urnesstilen, kan bruges til at danne en kontrast til den romanske stils mere rene linjer og geometriske orden. Et eksempel er [[Lisbjergaltret]], der både er udsmykket med elementer fra Urnesstil og romansk stil. Hun mener, at kontrasten mellem de stilarter skal illustereillustrere den [[teologi]]ske idé om menneskelivet som en åndelig rejse mod det guddommelige. På altret vises vha. en rejse fra den gamle kaotiske stil til den nye rene.<ref>Godfredsen (2002) s. 37-39</ref>
 
Løver var meget almindelig i dansk romansk kunst.<ref>Godfredsen (2002) s. 46</ref>
40.178

redigeringer

Navigationsmenu