Forskel mellem versioner af "Invasiv art"

Spring til navigation Spring til søgning
11.898 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m (Smårettelser)
 
Et eksempel er planten [[Kæmpe-Bjørneklo]], der stammer fra [[Kaukasus]] og er indført som haveplante i Danmark, hvor den imidlertid også har spredt sig til naturen og derfor bekæmpes, fordi den ødelægger levestederne for den oprindelige flora og fauna. Et andet eksempel er den [[iberisk skovsnegl|iberiske skovsnegl]], der også kaldes en invasiv art.
 
'''Hvad kendetegner en invasiv plante?'''
 
En invasiv plante er, overordnet set, kendetegnet ved 6 faktorer:
 
'''1. Planten er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur'''
 
Med ikke naturligt hjemmehørende menes, at planten bevidst eller ubevidst er blevet bragt til Danmark, primært via mennesker. Den danske natur består af ca. 3.000 forskellige plantearter, og af dem er ca. 1.000 plantearter naturligt hjemmehørende i Danmark. Det betyder, at de selv har spredt sig til Danmark fra eksempelvis vores nabolande. Andre er opstået som naturlige krydsninger mellem de hjemmehørende plantearter.
 
De resterende ca. 2.000 plantearter er bevidst eller ubevidst bragt ind i Danmark af mennesker. Det gælder eksempelvis mange af vores nytteplanter, så som kartofler og visse kornsorter. De indførte planter har udviklet sig over tid, og er gradvist blevet optaget blandt de naturligt hjemmehørende plantearter. En del af de indførte plantearter har været her i så mange år, at vi slet ikke længere opfatter dem som i indførte, men som ”naturlige” danske plantearter. Det gælder eksempelvis gulerødder og mange bær og frugtsorter.
 
De indførte plantearters tilpasning til naturligt hjemmehørende plantearter har betydet, at der gradvis er sket en afbalancering mellem plantearterne. Denne afbalancering sikre, at der ikke er en planteart, som bliver for dominerende.
 
Plantearterne holder hinanden på plads i det økologiske rum, og andre faktorer så som dyr, er ligeledes med til at sikre denne balance. Både fordi de spiser planterne, og fordi de i mange tilfælde hjælper planterne med at sprede sig, via eksempelvis frø. For langt de fleste indførte planters vedkommende, er der ikke de helt store problemer med at indgå som en naturlig tilpasset del af de hjemmehørende plantearter.
 
'''2. Klimatilpasning'''
 
Den invasive plante skal komme fra et område der har samme klima som Danmark eller også skal den kunne tilpasse sig meget hurtigt. Mange planter, som i andre dele af verden opfattes som invasive, vil aldrig kunne blive invasive i Danmark, fordi de ikke kan trives i vores klima.
 
'''3. Hurtig udbredelse eller multipel udbredelse'''
 
En invasiv plante skal være i stand til at brede sig meget hurtigt og/eller brede sig over lange afstande. Den hurtige udbredelse sikre, at planten meget hurtigt får fodfæste på voksepladsen, og dermed er den også hurtig til at fortrænge andre planter og dyr fra området.
 
Den hurtige udbredelse handler også om at planten kan sprede sig over lange afstande. Hvis planten ikke kan sprede sig over lange afstande, vil den ofte ”kun” blive en lokal plage. Manglende evne til at sprede sig over lange afstande gør desuden planten sårbar overfor menneskets målrettede forsøg på at udrydde den.
 
Udtrykket multipel udbredelse dækker over de planter, som kan sprede sig på mere end én måde. Det kunne eksempelvis være både ved frø og rodskud. 
 
'''4. Ingen eller få naturlige fjender'''
 
I det geografiske område hvor den invasive plante kommer fra, vil den normalt have naturlige fjender i det økologiske rum. Det kan eksempelvis være snegle eller bladlus der spiser bladene, større dyr der spiser blade, kviste og grene, eller forskellige former for plantesygdomme, som er med til at mindske plantens spredning. Det holder planten på plads i det økologiske rum, og sikre dermed en balance mellem den invasive plante og de omgivende planter og dyr.
 
Invasive planter i den danske natur har normalt få eller inge fjender, og derfor kan de brede sig hurtigt og hæmningsløst.
 
'''5. Hurtig vækst'''
 
Den invasive plante vokser meget hurtigt. Det betyder, at der er kort tid mellem planten er et frø eller et rodskud, til den bliver en voksen plante. Den er så at sige i stand til at ”overhale” mange af de hjemmehørende arter i kampen om at blive fuldt udvokset, og dermed i stand til at sprede sig via frø eller rodskud.
 
Nogle af de trætyper vi har i de danske skove er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men importeret. Selv om eksempelvis et grantræ sætter mange hundredetusinde frø via koglerne, bliver træet ikke regnet for invasivt, netop fordi det ikke vokser særligt hurtigt. Det har en meget langsom vækst og dermed langsom spredningshastighed.
 
'''6. Få eller ingen krav til vokseplads'''
 
Den invasive plante stiller få eller ingen krav til voksepladsen. Dermed har den meget større mulighed for at finde voksesteder, og sprede sig.
 
'''Et eksempel på en invasiv plante'''
 
En af de mest skadelige invasive planter i Danmark er hybenrosen, også kendt under navnet Rosa Rugosa eller Rynket Rose. Årsagen til dens store udbredelse er, at den lever op til alle 6 punkter. Planten er ikke fra Danmark, men kom til Danmark i midten af 1800tallet.
 
Oprindeligt kom den fra det Nordøstlige Asien, hvor den vokser under nogenlunde samme klimaforhold som i Danmark. Planten spreder sig multipelt via både frø og rodskud. Frøene er så hårdføre, at de uden problemer kan passeres gennem eksempelvis en fugls fordøjelsessystem. Fuglen spiser hybenfrugten, og kernerne kommer efterfølgende ud sammen med fuglens ekskrementer. Herefter kan de uden problemer spire.
 
En enkelt hybenstængel kan i løbet af 2-3 sæsoner sætte 10-15 nye rodskud. Rodskuddene kan sættes op til 30-40 cm. fra den oprindelige stængel. På den måde kan planten ”omringe” andre planter, og efterfølgende presse dem væk fra deres voksested.
 
Plantens vækst er meget hurtig. Et stykke frisk rod på nogle cm. længde, kan i løbet af få sæsoner udvikle sig til en meterhøj, kraftig plante.
 
Planten stiller ingen krav til voksestedet. Der er set eksempler på, at planten eksempelvis uden problemer kan vokse på forurenede lossepladser, ved rindende vand, og i asfalt eller beton. Rodskuddene er så kraftige, at de under de rigtige betingelser kan gennembryde beton og asfalt. Samtidig er det en af de få busk-arter i Danmark, som kan vokse i saltholdige jord og ved saltholdigt vand. 
 
Det betyder, at planten har dobbelt fordel i de kystnære egne; Den har stort set ingen andre konkurrerende buske og træer, samtidig med, at den kan sprede sig meget hurtigt. Det er den primære årsag til, at store områder ved kysterne er fuldkommen domineret af planten.
 
Hybenrosen har ingen naturlige fjender i den danske natur.  Pga. de mange torne er der ingen dyr som spiser blade, kviste og grene. I de kystnære egne betyder den salte vind fra havet, at der ofte ligger et tyndt lag salt på blade, knopper og kviste. Det er med til at afholde eksempelvis bladlus fra at spise bladene.
 
'''Skadevirkninger fra invasive planter'''
 
De skadelige effekter fra invasive planter kan deles op i 2 hovedområder; 1) Skader på økosystemet og 2) skadevirkning for mennesker.
 
'''1.Skader på økosystemet'''
 
Invasive planter fortrænger andre plantearter fra deres vokseplads, for selv at blive ene-eksisterende i det pågældende område. En såkaldt mono-kultur. Det er i sig selv med til at give en primitiv og ensartet natur, der er domineret af en eller meget få plantearter.
 
Skadevirkningen begrænser sig imidlertid ikke kun til en plantemæssig ensartet primitiv biodiversitet. Det har også betydning for de dyr, svampe og mikroorganismer, som sam-eksistere med de fortrængte plantearter.
 
Når plantearterne tvinges væk fra deres voksesteder, kan levende organismer som er afhængig af de pågældende planter ikke eksistere, og så bliver de ligeledes tvunget væk fra området.  Nogle af disse dyr og andre levende organismer er meget skrøbelige, og kan risikere at uddø som en konsekvens.
 
'''Skadevirkning for mennesker'''
 
Flere opgørelser fra bla. EU Kommissionen viser, at invasive arter hvert år er årsag til skader, der løber op i tocifrede mia. beløb i Euro. Det kan være skader på bygninger og veje, samt dyrkningsområder der bliver formindsket. Turismen bliver også ramt, fordi invasive arter breder sig til strande og klitter. Dermed forhindres mennesker i at bruge områderne. Specielt hybenrosen er årsag til, at strande og klitter bliver ubrugelige for mennesker, med tilhørende tab af indtægter fra turister.
 
'''Bekæmpelse af invasive planter'''
 
Der er stigende fokus på bekæmpelse af invasive planter. Bekæmpelsen er centreret omkring 2 hovedområder; 1) Forhindre at nye invasive arter kommer til landet og 2) Bekæmpelse af eksisterende invasive planter.
 
'''1. Forhindre at nye invasive arter kommer til'''
 
Det er ikke umiddelbart helt så enkelt, som det måske lyder. Det er meget svært at sige på forhånd, hvilke planter der kan blive invasive over længere tid. Derfor er det også meget svært at opsætte begrænsninger for, hvilke planter vi ikke ønsker til Danmark.
 
Det ser vi jo netop med de nuværende invasive planter. Da de blev indført eller opdaget, var der ikke umiddelbart nogen som forventede, at de ville blive til invasive planter. 
 
En af de anvendte metoder er at se på, hvilke planter der på nuværende tidspunkt regnes for at være invasive i vores nabolande. Hvis lande med det samme klima som vores har invasive planter vi endnu ikke har i Danmark, er der muligvis stor sandsynlighed for, at de på et tidspunkt kommer til Danmark. Og kommer til at udgøre et problem i Danmark.
 
Der er lavet et samarbejde mellem en række lande i Nord- og Centraleuropa med det formål at vurdere, hvilke planter, der er potentielt invasive. En vigtig del af det samarbejde er den fælles hjemmeside nobanis@org. Her deler landene deres erfaring med invasive og potentielt invasive planter.
 
Den manglende lovgivning på området er desuden et problem i forhold til at forhindre nye invasive planter i at komme til Danmark. På nuværende tidspunkt har hverken Danmark eller andre EU lande en målrettet grænsekontrol der forhindre indførsel af planter mellem de forskellige lande.  I lande som Australien, USA og New Zealand har man en lovgivning som sætter klare regler for indførsel af planter og plantemateriale, og der laves målrettet grænsekontrol, baseret på denne lovgivning.
 
På nuværende tidspunkt er Naturbeskyttelsesloven det eneste lovgrundlag, som tilnærmelsesvis omhandler invasive planter. Efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at plante eller så planter i naturen, som ikke høre naturligt til i naturen.
 
Den bestemmelse er ikke et særligt effektivt værn mod nye invasive planter. Mange af de invasive plantearter naturen rummer i dag, er netop ikke bevidst plantet ud i naturen, men er typisk først plantet i haver. Herfra har de spredt sig til naturen. Og privates import, indkøb og udplantning på egen jord er ikke reguleret af nogen lovgivning.
 
'''2. Bekæmpelse af eksisterende invasive planter'''
 
I takt med at skadevirkningerne fra invasive planter er blevet tydeligere, bruges der stadig flere ressourcer på at bekæmpe invasive planter. Det er specielt i kyst kommunerne, der arbejdes aktivt med bekæmpelse af hybenrosen. Andre kommuner gør et stort arbejde for at bekæmpe Japansk Pileurt og Kæmpe Bjørneklo.
 
Som udgangspunkt kan der ikke bruges gift ved bekæmpelse af invasive planter, så derfor sker bekæmpelsen manuelt, enten ved håndkraft eller ved maskiner, hvor det er muligt. I mange kommuner samarbejder en bred kreds af parter om bekæmpelse af eksempelvis hybenrosen.
 
Det kan være kommunen, grundejerforeninger, enkelte lodsejere og frivillige foreninger. Som eksempel på det sidste kan nævnes et projekt, som Friluftsrådet mfl. har givet tilskud til. På en strækning fra Rønde i nord til Vejle i syd, arrangere foreningen Sammenslutningen af Unge i Region Midtjylland indsamling af hyben for at forhindre planten i at sprede sig via frø. Samtidig registreres hybenplanterne via GPS, så den fremtidige bekæmpelse bliver lettere. Både ved indsamling af hybenfrugter, og ved evt. opgravning.
 
== Invasive arter og biodiversiteten==
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens liste over de værste invasive arter]
* [http://www.livescience.com/34523-longest-invasive-python-captured-in-florida.html?cmpid=514627 Longest Burmese Python Captured in Florida. 20. maj 2013]
 
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Liv]]
Anonym bruger

Navigationsmenu