Missionær: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 87.59.177.92 (diskussion | bidrag)
Ny viden, vigtig fakta
Linje 1: Linje 1:
[[File:Mission Meeting at Fyrbakken in Skagen.jpg|thumb|''Missionsmøde ved Fyrbakken paa Skagen'', oliemaleri af [[Anna Ancher]] (1903).]]
Joooooohn cenadydydydydydyyyyyyyyyyyyyyyyy[[File:Mission Meeting at Fyrbakken in Skagen.jpg|thumb|''Missionsmøde ved Fyrbakken paa Skagen'', oliemaleri af [[Anna Ancher]] (1903).]]
En '''missionær''' er en person, der arbejder for at udbrede en [[religion]] ved at arbejde for at omvende folk uden for den pågældende religiøse gruppering. Missionærer ses stort set udelukkende i forbindelse med de såkaldt missionerende religioner, altså religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal forsøge at hverve andre til religionen; herunder finder vi mest markant [[kristendom]]men og [[islam]]. Disse står dermed i modsætning til traditionelt ikke-missionerende religioner som [[jødedom]]men, [[shinto]] og [[parsisme]]n, der ikke bestræber sig på at skaffe nye tilhængere.
En '''missionær''' er en person, der arbejder for at udbrede en [[religion]] ved at arbejde for at omvende folk uden for den pågældende religiøse gruppering. Missionærer ses stort set udelukkende i forbindelse med de såkaldt missionerende religioner, altså religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal forsøge at hverve andre til religionen; herunder finder vi mest markant [[kristendom]]men og [[islam]]. Disse står dermed i modsætning til traditionelt ikke-missionerende religioner som [[jødedom]]men, [[shinto]] og [[parsisme]]n, der ikke bestræber sig på at skaffe nye tilhængere.



Versionen fra 18. apr. 2016, 14:29

Joooooohn cenadydydydydydyyyyyyyyyyyyyyyyy

Missionsmøde ved Fyrbakken paa Skagen, oliemaleri af Anna Ancher (1903).

En missionær er en person, der arbejder for at udbrede en religion ved at arbejde for at omvende folk uden for den pågældende religiøse gruppering. Missionærer ses stort set udelukkende i forbindelse med de såkaldt missionerende religioner, altså religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal forsøge at hverve andre til religionen; herunder finder vi mest markant kristendommen og islam. Disse står dermed i modsætning til traditionelt ikke-missionerende religioner som jødedommen, shinto og parsismen, der ikke bestræber sig på at skaffe nye tilhængere.

I en europæisk kontekst bruges ordet som regel kun om kristne missionæerer, og det afspejles i ordets oprindelse. "Missionær"" er afledt af "mission", der igen kommer af det latinske missio, som egtl. betyder "udsendelse" eller "bortsendelse" – en betegnelse, der stammer fra en passage i Det Ny Testamente, hvor Jesus i Matt 28, 19 udsender sine tilhængere med ordene: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple – den såkaldte missionsbefaling.

Historie

Det første danske missionsselskab for ydre mission blev oprettet i 1821 og hed Det Danske Missionsselskab, omend Brødremenigheden allerede havde udsendt missionærer fra Danmark. Det Danske Missionsselskab udsendte de første missionærer i midten af 1800-tallet til Indien og Kina. Herefter fulgte udsendinge til Afrika. Denne mission sigtede på at kristne personer, som ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med kristendommen. Ligeledes førte ønsket om at udbrede kristendommen til troende af andre religioner til, at der blev udsendt missionærer til f.eks. Mellemøsten og andre muslimske områder.

Gennem historien har der været talrige diskussioner om missionærers rolle i mødet med andre kulturer og trosretninger, og emnet er stadig kontroversielt, bl.a. i de mange relativt nye afrikanske stater, hvor missionsarbejdet ofte gik hånd i hånd med kolonimagten.

Diakoni

Missionsarbejde indebærer også (oftest) diakonalt arbejde (ordet diakoni er afledt af græsk diakonìa (tjeneste) og diàkonos (tjener) og anvendes som betegnelse for kristen tjeneste og omsorg for medmennesker, særligt svage og syge), hvor det humanitære arbejde kommer før eller sammen med forkyndelsen. Diakonien kan f.eks. omfatte skolebyggeri, infrastruktur, oplysning og nødhjælp.

Se også