Vilhelm Hammershøi: Forskelle mellem versioner
→Galleri: +1 |
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
| offentlig = |
| offentlig = |
||
| indkøbt = |
| indkøbt = |
||
| højeste_auktionspris = |
| højeste_auktionspris = 21.300.000 kr. for ''Interiør, Strandgade 30'' fra 1905 |
||
| priser = |
| priser = |
||
}} |
}} |
||
Versionen fra 20. apr. 2016, 23:06
| Vilhelm Hammershøi | |
|---|---|
 Vilhelm Hammershøi, Selvportræt, 1895, solgt på Sotheby's. | |
| Personlig information | |
| Født |
Vilhelm Hammershøi 15. maj 1864 København |
| Død |
13. februar 1916 (51 år) Sammensteds |
| Nationalitet |
Dansk  |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Kunstmaleri |
| Uddannelsessted | Kunstmaler |
| Periode | Realismen |
| Beskyttere | Alfred Bramsen[1] |
| Inspireret af |
James McNeill Whistler Johannes Vermeer |
| Højeste auktionspris | 21.300.000 kr. for Interiør, Strandgade 30 fra 1905 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Vilhelm Hammershøi (født 15. maj 1864 København, død 13. februar 1916 sammesteds) var en dansk maler, bror til Svend Hammershøi.
Han malede især portrætter, bygninger, landskaber og interiører. Det var især for de sidste, han blev kendt.
Hammershøi var søn af en velhavende butiksejer og modtog undervisning i tegning fra otteårsalderen, da han viste stort kunstnerisk talent, han fik tegneundervisning af Niels Christian Kierkegaard.
Han studerede under Frederik Rohde, Vilhelm Kyhn dimitteret af Carl F. Andersen og Holger Grønvold. Han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København under Frederik Vermehren mellem 1879 og 1884 og fra 1883 af P.S. Krøyer og fik tidligt succes – især internationalt. I 1891 giftede han sig med Peter Ilsteds søster Ida Ilsted, og de boede sammen i København til hans død i 1916. Ida er den skikkelse, der er portrætteret i mange af hans billeder, ofte set bagfra.
Selv om hans stil og teknik i midten af 1880'erne ikke var væsensforskellig fra de typiske malere på den tid, er hans psykologiske begreb forud for sin tid, og han blev ikke altid forstået: Et portræt af hans søster i 1885 (Den Hirschsprungske Samling, København) blev afvist fra konkurrencen om Neuhausens præmie. De første skridt blev da taget til dannelsen af Den Frie Udstilling. Hammershøi var en af stifterne. Hans palette var allerede en harmonisk tonalitet af grå, fra blødt sort til hvidt, hvilket han beherskede som få, accentueret af varmere farver. Hans interiører fra 1880'erne viser, at han mestrede det dramatiske spring fra intenst mørke til fuldt lys.
Rejser
Hammershøi besøgte Nederlandene og Belgien i 1887. I 1889 udstillede han fire billeder på verdensudstillingen i Paris og havde for første gang lejlighed til at se værker af Whistler. Fra september 1891 til marts 1892 boede han i Paris, hvor han ofte var i selskab med J.F. Willumsen. Han mødte Théodore Duret, som senere besøgte ham i København. Fra oktober til december 1893 var han i Norditalien. I juni 1897 tog han til Stockholm, og i oktober samme år tog han via Nederlandene til London, hvor han blev til maj 1898. Han har måske set den store udstilling, som åbnede der den 16. maj (The Skating Rink, Knightsbridge), hvor der foruden Claude Monet, Édouard Manet, Pierre Bonnard, Édouard Vuillard og tyske kunstnere var ni oliemalerier af Whistler.
Fra oktober 1902 til februar 1903 var han atter i Italien og i september 1904 i London. Hammershøis rejser især til London var vigtige for hans kunstneriske udvikling. En del af hans tid i London brugte han til at male gadebilleder omkring British Museum, og en del med at opsøge Whistler. I Paris blev portrættet af hans senere hustru Ida Ilsted (1890) beundret af Th. Durét og Pierre Puvis de Chavannes, og Renoir menes at have vist interesse for nogle af hans tidlige portrætter, deriblandt det af hans søster, som var blevet afvist i København.
Værker
Som andre danske malere på den tid havde Hammershøi en hel del til fælles med guldaldermalerne og med Eckersbergs skole, dels i kraft af hans uddannelse, dels pga. personlige præferencer.
Hammershøis maler portrætter, nøgenbilleder, landskaber, arkitektur og interiører. Den sidste kategori, med deres stumme kvindelige figurer set bagfra, viser indflydelsen fra Johannes Vermeer. Mere interessante er interiørerne uden figurer. De er ren kunst som hans dystre arkitektur-billeder.
Efter hans død i 1916 sank hans arbejder langsomt hen i glemsel. Hammershøis lidenskabsløse puriststil var den diametrale modsætning til de foruroligende eksperimenter efterkrigstidens avantgarde bevægelse drev. De gjorde, at Hammershøis enigmatiske, triste kunst forekom underlig forældet. Genopdagelsen og nyvurderingen af symbolismen i de senere år har banet vejen for at Hammershøis melankolske syn på verden har kunnet genvinde sin plads i offentlighedens bevidsthed. Hammershøi er nu ikke kun en af de mest kendte skandinaviske kunstnere, han har også genvundet opmærksomhed i Paris og New York takket være udstillinger af hans arbejder i Musée d'Orsay og Guggenheim Museum.
Dansk TV har sendt et program[2] af Michael Palin, som var en hyldest til Hammershøi.
Hæder
- 1893, 1895, 1897: Akademiets stipendium
- 1895: Den Raben-Levetzauske Fond
- 1889: bronzemedelje på Exposition Universelle i Paris
- 1900: sølvmedalje i Paris
- 1891: guldmedalje af 2. klasse i München
- 1913: guldmedalje af 1. klasse sammesteds
- 1911: Grand Prix (første præmie) på Esposizione internazionale d'arte i Rom
- 1913: selvportræt i Uffizi, Firenze
Galleri
-
Vilhelm Hammershøi, Dobbeltportræt af kunstneren og hans kone, 1892, Davids Samling -
Vilhelm Hammershøi, Portræt af Ida, kunstnerens kone, 1898, Statens Museum for Kunst -
Vilhelm Hammershøi, Nøgen kvindelig model, 1889, Statens Museum for Kunst -
Vilhelm Hammershøi, Artemis, 1893-94, Statens Museum for Kunst -
Vilhelm Hammerhøi, Ida læser et brev, 1899, privat eje -
Vilhelm Hammershøi, "Støvkornenes dans i solstrålerne" eller Solstråler eller Solskin. , 1900, Ordrupgaard -
Vilhelm Hammershøi, Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901, Statens Museum for Kunst -
Vilhelm Hammershøi, Interiør med kunstnerens staffeli, 1910, Statens Museum for Kunst
