Pinse

Kirkeårets liturgiske farver
		1. søndag i advent
		2. s. i advent
		3. s. i advent
		4. s. i advent
		Juleaften
		Juledag
		Sankt Stefan
		Julesøndag
		Nytårsdag
		Helligtrekonger
		1. s. efter helligtrekonger
		2. s. efter helligtrekonger
		3. s. efter helligtrekonger
		4. s. efter helligtrekonger
		5. s. efter helligtrekonger
		Sidste s. efter helligtrekonger
		Septuagesima
		Seksagesima
		Fastelavn
		1. s. i fasten
		2. s. i fasten
		3. s. i fasten
		Midfaste
		Mariæ bebudelsesdag
		Palmesøndag
		Skærtorsdag
		Langfredag
		Påskedag
		2. påskedag
		1. s. efter påske
		2. s. efter påske
		3. s. efter påske
		Store bededag
		4. s. efter påske
		5. s. efter påske
		Kristi himmelfartsdag
		6. s. efter påske
		Pinsedag
		2. pinsedag
		Trinitatis
		1. s. efter trinitatis
		2. s. efter trinitatis
		3. s. efter trinitatis
		4. s. efter trinitatis
		5. s. efter trinitatis
		6. s. efter trinitatis
		7. s. efter trinitatis
		8. s. efter trinitatis
		9. s. efter trinitatis
		10. s. efter trinitatis
		11. s. efter trinitatis
		12. s. efter trinitatis
		13. s. efter trinitatis
		14. s. efter trinitatis
		15. s. efter trinitatis
		16. s. efter trinitatis
		17. s. efter trinitatis
		18. s. efter trinitatis
		19. s. efter trinitatis
		20. s. efter trinitatis
		21. s. efter trinitatis
		Allehelgen
		22. s. efter trinitatis
		23. s. efter trinitatis
		24. s. efter trinitatis
		25. s. efter trinitatis
		26. s. efter trinitatis
		Sidste s. i kirkeåret

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme. I år 2016 falder Pinsedag på d. 15. Maj.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde på den 10. maj og senest på den 13. juni. Såvel pinsedag som den følgende dag, Anden pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2015 falder pinsedag den 24. maj.

I forbindelse med pinsen er der tradition for pinsefrokost. Nogle bryggerier fremstiller en særlig pinsebryg i forbindelse med højtiden.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

Navne

Ifølge R. W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel (1868) er Hvide Søndag det samme som Pinsedag = Pingst Dag = Pintsedag = Helligaands Søndag = pentecoste = festum Sancti spiritus = Whitsunday (eng.) = Hvitasunnudag (islandsk) = 7de Søndag efter Paaske. Den kan indtræffe tidligst 10. maj, senest 13. juni.

Kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pinse

historie-online.dk: Pinsen – bl.a. om pinseskovtur, pinsesnit og solens dans pinsemorgen