Pinse: Forskelle mellem versioner
Vrenak (diskussion | bidrag) m Fjerner version 8519026 af 94.189.45.74 (diskussion) citering skak ikke rettes ti moderne retskrivning |
Opdateret datoen for Pinsedagen (fra 2015 til 2016). |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{kirkeåret}} |
{{kirkeåret}} |
||
'''Pinse''' kommer af [[græsk]] πεντηκοστή ''pentēkostḗ'', der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter [[påske]]) og er en [[kristendom|kristen]] [[højtid]], der holdes årligt til minde om [[Helligånden]]s komme. I år |
'''Pinse''' kommer af [[græsk]] πεντηκοστή ''pentēkostḗ'', der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter [[påske]]) og er en [[kristendom|kristen]] [[højtid]], der holdes årligt til minde om [[Helligånden]]s komme. I år 2016 falder Pinsedag på d. 15. Maj. |
||
Ifølge beretningen i [[Apostlenes Gerninger]] [http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=20b kapitel 2] skete det ti dage efter [[Kristi himmelfart]], at [[apostel|apostlene]] var samlet for at fejre den jødiske højtid [[Shavuot]], da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og ''tunger som af ild'' kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i [[Jerusalem]] – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel. |
Ifølge beretningen i [[Apostlenes Gerninger]] [http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=20b kapitel 2] skete det ti dage efter [[Kristi himmelfart]], at [[apostel|apostlene]] var samlet for at fejre den jødiske højtid [[Shavuot]], da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og ''tunger som af ild'' kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i [[Jerusalem]] – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel. |
Versionen fra 4. maj 2016, 19:25
Kirkeårets liturgiske farver | ||
---|---|---|
1. søndag i advent | ||
2. s. i advent | ||
3. s. i advent | ||
4. s. i advent | ||
Juleaften | ||
Juledag | ||
Sankt Stefan | ||
Julesøndag | ||
Nytårsdag | ||
Helligtrekonger | ||
1. s. efter helligtrekonger | ||
2. s. efter helligtrekonger | ||
3. s. efter helligtrekonger | ||
4. s. efter helligtrekonger | ||
5. s. efter helligtrekonger | ||
Sidste s. efter helligtrekonger | ||
Septuagesima | ||
Seksagesima | ||
Fastelavn | ||
1. s. i fasten | ||
2. s. i fasten | ||
3. s. i fasten | ||
Midfaste | ||
Mariæ bebudelsesdag | ||
Palmesøndag | ||
Skærtorsdag | ||
Langfredag | ||
Påskedag | ||
2. påskedag | ||
1. s. efter påske | ||
2. s. efter påske | ||
3. s. efter påske | ||
Store bededag | ||
4. s. efter påske | ||
5. s. efter påske | ||
Kristi himmelfartsdag | ||
6. s. efter påske | ||
Pinsedag | ||
2. pinsedag | ||
Trinitatis | ||
1. s. efter trinitatis | ||
2. s. efter trinitatis | ||
3. s. efter trinitatis | ||
4. s. efter trinitatis | ||
5. s. efter trinitatis | ||
6. s. efter trinitatis | ||
7. s. efter trinitatis | ||
8. s. efter trinitatis | ||
9. s. efter trinitatis | ||
10. s. efter trinitatis | ||
11. s. efter trinitatis | ||
12. s. efter trinitatis | ||
13. s. efter trinitatis | ||
14. s. efter trinitatis | ||
15. s. efter trinitatis | ||
16. s. efter trinitatis | ||
17. s. efter trinitatis | ||
18. s. efter trinitatis | ||
19. s. efter trinitatis | ||
20. s. efter trinitatis | ||
21. s. efter trinitatis | ||
Allehelgen | ||
22. s. efter trinitatis | ||
23. s. efter trinitatis | ||
24. s. efter trinitatis | ||
25. s. efter trinitatis | ||
26. s. efter trinitatis | ||
Sidste s. i kirkeåret |
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme. I år 2016 falder Pinsedag på d. 15. Maj.
Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.
Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.
Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde på den 10. maj og senest på den 13. juni. Såvel pinsedag som den følgende dag, Anden pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2015 falder pinsedag den 24. maj.
I forbindelse med pinsen er der tradition for pinsefrokost. Nogle bryggerier fremstiller en særlig pinsebryg i forbindelse med højtiden.
En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.
Ifølge R. W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel (1868) er Hvide Søndag det samme som Pinsedag = Pingst Dag = Pintsedag = Helligaands Søndag = pentecoste = festum Sancti spiritus = Whitsunday (eng.) = Hvitasunnudag (islandsk) = 7de Søndag efter Paaske. Den kan indtræffe tidligst 10. maj, senest 13. juni.
Kilder/henvisninger
historie-online.dk: Pinsen – bl.a. om pinseskovtur, pinsesnit og solens dans pinsemorgen
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (oktober 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |