Jernbanestation: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 9: Linje 9:
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.


Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i [[Københavns Metro]]s undergrundsstationer.
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i [[Københavns Metro]]s stationer.
En jernbanestation er altid dækket af [[Indkørselssignal|indkørselssignaler]].
En jernbanestation er altid dækket af [[Indkørselssignal|indkørselssignaler]].



Versionen fra 8. maj 2016, 15:26

Oberdöbling Station i Østrig

En station (eller jernbanestation) er et sted, hvor tog standser. Passagerer kan stige på eller af tog. Stationer har som regel en eller flere stationsbygninger og et antal perroner. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som Skelbæk Station (på S-banen ved Dybbølsbro Station) ved København.

Specifikationer

Nogle stationer har kun et enkelt spor som Øster Toreby, mens andre kan have langt over 20 spor.

De fleste stationer i Danmark har billetautomater, der kan benyttes døgnet rundt. I åbningstiden kan passagerne flere steder serviceres i et billetkontor med kiosk.

Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.

Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i Københavns Metros stationer. En jernbanestation er altid dækket af indkørselssignaler.


Jernbaneteknisk definition

Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et togekspeditionssted, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen som togfølgestation. Mange ekspeditionssteder – som Nørreport og Øster Toreby – er ikke egentlige stationer, men holdesteder. De skal betegnes trinbræt.

Trafik

Mange stationer bruges ikke kun til en enkelt transportform, men også til decideret omstigning. Nørreport station servicerer fx både regionaltog, S-tog, metro og busser. Af den grund er den en af de mest trafikerede stationer i hele Danmark[kilde mangler].

For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som Øster Toreby eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemet som i metroen løses ved hjælp af sammenfletningskamre og sporskifter.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet: