Dansk Samling: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjet afsnit om partiformænd. Listen over partiformænd har væsentlige mangler..
m Småting
Linje 60: Linje 60:
Partiet havde efter eget udsagn ca. 550 medlemmer i april 2016.<ref>http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/13354347/24syv-morgen-0705-22-04-2016-2/</ref>
Partiet havde efter eget udsagn ca. 550 medlemmer i april 2016.<ref>http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/13354347/24syv-morgen-0705-22-04-2016-2/</ref>


== Partiformænd ==
== Landsformænd ==
Ukomplet liste:
Ukomplet liste:
* [[Arne Sørensen]] 1936-1946
* [[Arne Sørensen]] 1936-1946
* [[Paul Holt]] 1950-1954, 1956-1958
* [[Paul Holt]] 1950-1954, 1956-1958
* [[Harald Høgsbro]] (1964)
* [[Harald Høgsbro]] (1964)
* [[Jens Rosendal]] 1998-2003
* [[Jens Rosendal]] 1998-2003
* [[Adam Wagnar]] 2003-2013
* [[Adam Wagnar]] 2003-2013
* [[Morten Uhrskov Jensen]] 2013-
* [[Morten Uhrskov Jensen]] 2013-


== Valgresultater ==
== Valgresultater ==

Versionen fra 11. maj 2016, 12:29

Dansk Samling  
 
Partiformand Morten Uhrskov Jensen
 
Grundlagt 1936
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 13
Pladser i Regionsråd:
0 / 205
Pladser i Byråd:
1 / 2.444
 
Politisk ideologi Nationalisme Nationalkonservatisme
 
Website dksamling.dk

Dansk Samling er et dansk nationalt parti med kristne rødder. Partiet blev stiftet i 1936 af Arne Sørensen, der spillede en aktiv rolle i modstandskampen og deltog i både Frihedsrådet og befrielsesregeringen, men efter at være røget ud af Folketinget i 1947 gradvis omdannedes til en forening for nationalsindede.

Foreningen ledes i dag af historikeren og bloggeren Morten Uhrskov Jensen og satser på at blive opstillingsberettiget til Folketinget. .[1]

Ideologi og mærkesager

Partiet udsprang af højskolebevægelsens højrefløj, og kombinerede nationale, kristelige, antiparlamentariske og deltagelsesdemokratiske idealer. Indtil ca. 1980 kombinerede Dansk Samling konservativ værdipolitik med en socialt bevidst fordelingspolitik. Derefter blev foreningens økonomiske og sociale politik mere borgerlig. I dag er Dansk Samling domineret af nationalkonservative, der er stærkt kritiske overfor EU, masseindvandring og det multikulturelle samfund. Støtte til det danske mindretal i Sydslesvig er et af foreningens andre mærkesager, ligesom kultur-, skole-, kirke- og familiepolitik hører til foreningens fokusområder.

Historie

Dansk Samling blev stiftet i 1936 af den tidligere socialdemokrat, Arne Sørensen og kredsen af primært højskolefolk bag tidsskriftet "Det tredje Standpunkt". Partiet var før besættelsen fortaler for en "tredje vej" mellem socialisme og liberalisme. Dansk Samling mente, at nogle af demokratiets problemer var skabt af parlamentarismen og især af partiernes rolle som instans mellem folket og Folketinget. Under mottoet "Staten stærk - folket frit" eksperimenterede partiet ligesom andre af datidens bevægelser på både venstre- og højrefløjen med tanker om en korporativ stat på et nationalt grundlag. Derfor er partiet blevet beskyldt for at være inspireret af fascismen, men det tog afstand fra diktaturerne i Italien og Tyskland og foragtede racelære og antisemitisme.[2]

Dansk Samling deltog ved valgene til Folketinget i 1939 og 1943, og var repræsenteret i tinget 1943-47. Ved valget til Folketinget i marts 1943 anbefalede digterpræsten Kaj Munk at stemme på partiet. Politifuldmægtig Henning Schlanbusch, der havde været folketingskandidat for Dansk Samling i Varde, modtog efterfølgende fra Jørgen Diemer en opfordring til at danne en modstandsgruppe. Inspireret af hans eksempel gik Dansk Samlings netværk af unge og ældre lærere, præster og landmænd snart ind i den aktive modstandskamp mod Besættelsen. Særligt sabotørgruppen Holger Danske i København ydede en stor indsats. Mange af disse modstandsfolk kom til at spille en rolle i Danmark efter Befrielsen. Dansk Samling var repræsenteret i Danmarks Frihedsråd 1943-45.

Efterkrigstiden

I befrielsesregeringen maj-november 1945 var Dansk Samling repræsenteret af kirkeminister Arne Sørensen og minister uden portefølje, gårdejer og sognerådsformand Kr. Juul Christensen. Dansk Samling udgav Morgenbladet, hvor Poul Dam var redaktør 1946–47. Dam blev senere folketingsmedlem for SF.

Da Dansk Samling ikke opnåede valg til Folketinget i 1947, og Arne Sørensen efterfølgende forlod politik, omdannedes partiet gradvis til en kulturel og politisk forening for nationalsindede med fokus på debat, idéudveksling og bevarelse af mindet om modstandskampen. Dansk Samling opstillede siden kun kandidater til valg to gange - ved "grundlovsvalget" i april 1953 og folketingsvalget i 1964, begge gange uden at blive valgt. Ved valgene til Folketinget i 1966 og 1968 blev Liberalt Centrum støttet af en fløj i foreningen.

I 1961 besluttede Dansk Samling at modarbejde Danmarks indtræden i Fællesmarkedet af nationale grunde, og i 1972 var foreningen medstifter af Folkebevægelsen mod EF, hvor dens kritiske indvandrerpolitik dog i løbet af 1980’erne førte til, at den blev marginaliseret. I 1994 kandiderede foreningens formand Jens Rosendal på folkebevægelsens liste til Europa-Parlamentsvalget, uden at blive valgt.

To af foreningens mest fremtrædende medlemmer i perioden fra EF-afstemningen til begyndelsen 2000’erne var højskolemanden og forfatteren Jens Rosendal, der i en periode var formand, og Karl Otto Meyer, tidligere redaktør af Flensborg Avis og medlem af landdagen i Slesvig-Holsten for SSW. Fra midten af 2000’erne og frem til 2013 blev Dansk Samling ledet af historikeren Adam Wagner, der skærpede fokus på opretholdelsen af national selvstændighed og folkets selvbestemmelse, som Dansk Samling anså for truet af EU, masseindvandring og partiernes magt.

Den 4. marts 2015 blev Kasper Ravn Fredensborg fra Herning det første byrådsmedlem for Dansk Samling i mange år.[3][4]

Medlemstal

Partiet havde efter eget udsagn ca. 550 medlemmer i april 2016.[5]

Landsformænd

Ukomplet liste:

Valgresultater

Folketingsvalg

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1939 8.553 0,5 0 ±0
1943 43.367 2,2 3 +3
1945 63.760 3,1 4 +1
1947 24.735 1,2 0 -4
1953 (april) 16.383 0,8 0 ±0
1964 9.747 0,4 0 ±0

Modstandsfolk fra Dansk Samling omkommet under besættelsen

Baseret på Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47, s. 456–460, og opslag i Modstandsdatabasen.

Referencer

Litteratur

  • Torben Jarl Jørgensen, Knæfald eller skaftestøvler? Dansk Samling mellem fascisme og kristentro 1936–40. Books on Demand 2007. ISBN 978-87-7691-782-1.
  • Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47. København: Museum Tusculanums Forlag 2001. ISBN 87-7289-680-9.

Eksterne henvisninger