Republik: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 94.138.77.6 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 17: Linje 17:
=== [[Den romerske republik]] ===
=== [[Den romerske republik]] ===


Republik var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerske konger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.
Republik var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerskeggggggkonger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler
den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt ti
den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev
de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.


Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt.
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. Gggggggggg


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 12. maj 2016, 12:00

Republik (af latin: res pública = offentligt ting) er betegnelse for den styreform, der har en valgt præsident som statsoverhoved.

Fremgangsmåder ved valg af præsident

Præsidenten kan enten være direkte folkevalgt, valgt af dertil udpegede repræsentanter fra de forskellige dele af riget eller valgt af parlamentet[1]. I nogle lande folkevælges præsidenten i to omgange: hvis en enkelt kandidat ikke får over 50% af stemmerne i første valgomgang, gennemføres en anden runde mellem de to kandidater, der fik de højeste andele af stemmerne i første runde[2].

Præsidenters beføjelser

Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Han har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at udnævne folk til offentlige embeder. Hans stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men han savner i modsætning til en sådan absolut veto mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger.

Folkerepublikker

Republikken opfattes normalt som en demokratisk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange diktatur- eller et-parti-stater, der kalder sig republik eller folkerepublik. I diktatur-styrede republikker er det ofte en mindre magtgruppe (fx militæret), som står bag udnævnelsen af præsidenten. I et-parti-stater har man enedes om kandidaten på forhånd således, at partiets repræsentanter enstemmigt "vælger" præsidenten.

Historiske republikker

Den romerske republik

Republik var den almindelige betegnelse for den romerske stat efter kongedømmet. I den romerske republik havde folkeforsamlingen efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt ti den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som konsulerne og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i senatet. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.

Selv om den reelle magt efter Julius Cæsar var gået over til kejseren med Augustus som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. Gggggggggg

Noter

  1. ^ fx i Estland anvendes begge sidstnævnte varianter
  2. ^ fx i Frankrig

Se også

Eksterne henvisninger

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.