Pave Gregor 1.: Forskelle mellem versioner
m →Baggrund: Typo, replaced: [[File: → [[Fil: |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
== Baggrund == |
== Baggrund == |
||
Gregor 1. arvede store ejendomme efter sin far, [[senator]] Gordianus, både på [[Sicilien]] og centralt i Rom på Celio-højen, et af Roms fornemme [[villa]]strøg lige overfor [[Palatinerhøjen]]. <ref>https://books.google.no/books?id=GnZJkAzO2SsC&pg=PA109&lpg=PA109&dq=monte+celio+gregory+pope&source=bl&ots=4ftYvQO0Ie&sig=PFo6E6poKH4TZEppm0tZg4C_xp8&hl=en&sa=X&ved=0CEQQ6AEwCGoVChMI_6WgoaX9xgIVRdgsCh3YHAcy#v=onepage&q=monte%20celio%20gregory%20pope&f=false</ref> Han grundlagde på sine sicilianske ejendomme seks [[Kloster|klostre]], mens hans hjem på Celio-højen blev ombygget til et kloster (viet til Skt. Andreas), som han selv søgte tilflugt i fra [[574]]. <ref>"His Sicilian estates were given up to found six monasteries there, and his home on the Caelian Hill was converted into another under the patronage of St. Andrew," hentet fra: http://www.newadvent.org/cathen/06780a.htm</ref> Hans mor Silvia blev senere [[helgen]]kåret; ligeledes hans to fastre Trasilla og Emiliana. Gregor var tipoldesøn af [[pave Felix 3.]], der sagdes at have vist sig for sin efterkommer Trasilla og bedt hende til himlen, før hun døde [[juleaften]]. <ref>"After many years in the service of God, St. Felix III, an ancestor, appeared to Trasilla and bade her enter her abode of glory. On the eve of Christmas she died," http://www.newadvent.org/cathen/15026a.htm</ref> |
Gregor 1. arvede store ejendomme efter sin far, [[senator]] Gordianus, både på [[Sicilien]] og centralt i Rom på Celio-højen, et af Roms fornemme [[villa]]strøg lige overfor [[Palatinerhøjen]]. <ref>[https://books.google.no/books?id=GnZJkAzO2SsC&pg=PA109&lpg=PA109&dq=monte+celio+gregory+pope&source=bl&ots=4ftYvQO0Ie&sig=PFo6E6poKH4TZEppm0tZg4C_xp8&hl=en&sa=X&ved=0CEQQ6AEwCGoVChMI_6WgoaX9xgIVRdgsCh3YHAcy#v=onepage&q=monte%20celio%20gregory%20pope&f=false Rome, Venice, Florence - Dana Facaros, Michael Pauls - Google Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han grundlagde på sine sicilianske ejendomme seks [[Kloster|klostre]], mens hans hjem på Celio-højen blev ombygget til et kloster (viet til Skt. Andreas), som han selv søgte tilflugt i fra [[574]]. <ref>"His Sicilian estates were given up to found six monasteries there, and his home on the Caelian Hill was converted into another under the patronage of St. Andrew," hentet fra: http://www.newadvent.org/cathen/06780a.htm</ref> Hans mor Silvia blev senere [[helgen]]kåret; ligeledes hans to fastre Trasilla og Emiliana. Gregor var tipoldesøn af [[pave Felix 3.]], der sagdes at have vist sig for sin efterkommer Trasilla og bedt hende til himlen, før hun døde [[juleaften]]. <ref>"After many years in the service of God, St. Felix III, an ancestor, appeared to Trasilla and bade her enter her abode of glory. On the eve of Christmas she died," http://www.newadvent.org/cathen/15026a.htm</ref> |
||
Gregor havde studeret [[jura]] og blev omkring [[573]] udnævnt af kejseren til bypræfekt i Rom. Livet i klostret beskrev han som sine lykkeligste år; men i 578 sendte [[pave Pelagius 2.]] ham i stedet til Konstantinopel som [[nuntius]] ved det kejserlige [[hof]] i syv år. Da han omsider vendte hjem til Rom, blev han rådgiver for pave Pelagius, der var søn af en [[goter]], og valgt og indviet uden godkendelse fra kejseren. <ref>"Pelagius 2, pave 579–90, sønn av en goter. Han ble valgt og viet uten keiserens godkjennelse", hentet fra: https://snl.no/Pelagius_2</ref> I den tid var Rom hjemsøgt både af truslen om en [[langobardisk]] invasion, af sult og [[pest]]epidemier; og Pelagius 2. døde som så mange andre, da der igen udbrød pest i byen i 590. I september blev Gregor valgt til hans efterfølger og angiveligt indsat mod sin vilje - det sagdes ofte om de tidlige kirkefædre for at styrke troen på deres fromhed og egnethed. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 182-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2014, ISBN 978-82-03-29461-7</ref> |
Gregor havde studeret [[jura]] og blev omkring [[573]] udnævnt af kejseren til bypræfekt i Rom. Livet i klostret beskrev han som sine lykkeligste år; men i 578 sendte [[pave Pelagius 2.]] ham i stedet til Konstantinopel som [[nuntius]] ved det kejserlige [[hof]] i syv år. Da han omsider vendte hjem til Rom, blev han rådgiver for pave Pelagius, der var søn af en [[goter]], og valgt og indviet uden godkendelse fra kejseren. <ref>"Pelagius 2, pave 579–90, sønn av en goter. Han ble valgt og viet uten keiserens godkjennelse", hentet fra: https://snl.no/Pelagius_2</ref> I den tid var Rom hjemsøgt både af truslen om en [[langobardisk]] invasion, af sult og [[pest]]epidemier; og Pelagius 2. døde som så mange andre, da der igen udbrød pest i byen i 590. I september blev Gregor valgt til hans efterfølger og angiveligt indsat mod sin vilje - det sagdes ofte om de tidlige kirkefædre for at styrke troen på deres fromhed og egnethed. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 182-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2014, ISBN 978-82-03-29461-7</ref> |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
== Teolog == |
== Teolog == |
||
I sin bog om [[Jobs Bog]] skrev Gregor en liste over de [[syv dødssynder]]. (Listen blev senere modificeret, og var inspireret av tidligere skrifter af [[Evagrius Ponticus]] og [[Johannes Cassianus]].) <ref>"In his ad 590 book, ''Morals on the Book of Job'', Gregor gave his shortlist for the deadliest sins...he refined previous efforts of the monks Evagrius Ponticus and John Cassian," hentet fra: https://books.google.no/books?id=OCifBAAAQBAJ&pg=PT6&lpg=PT6&dq=pope+gregory+1.+job+book+sins&source=bl&ots=ZiHwQK9HGT&sig=zsmXQN7OLrw4FGmMZBtzv7jh174&hl=en&sa=X&ved=0CEgQ6AEwCGoVChMIi53v4rj9xgIVho8sCh1xbAIN#v=onepage&q=pope%20gregory%201.%20job%20book%20sins&f=false</ref> Gregor 1. fik gennemslag for indføring af [[cølibat]] for hele gejstligheden. Ved [[ordination]] af [[præst]]er måtte de love at afstå fra alt samvær med kvinder. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 183)</ref> Han var meget streng mod klostre, hvor munkene åbenlyst tog sig af børn, de havde fået. Det sagdes, at Gregor senere blev klar over, at hans forbud var skyld i mange børns død, efter at deres gejstlige fædre blev tvunget til at forstøde dem. Ifølge et brev fra biskop Huldric til [[pave Nikolaus 1.]], havde Gregor fået sine tjenere til at tømme en fiskedam. På bunden fandt man angiveligt [[skelet]]ter efter 6.000 børn, druknet eller på andet vis dræbt. <ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1</ref> |
I sin bog om [[Jobs Bog]] skrev Gregor en liste over de [[syv dødssynder]]. (Listen blev senere modificeret, og var inspireret av tidligere skrifter af [[Evagrius Ponticus]] og [[Johannes Cassianus]].) <ref>"In his ad 590 book, ''Morals on the Book of Job'', Gregor gave his shortlist for the deadliest sins...he refined previous efforts of the monks Evagrius Ponticus and John Cassian," hentet fra: https://books.google.no/books?id=OCifBAAAQBAJ&pg=PT6&lpg=PT6&dq=pope+gregory+1.+job+book+sins&source=bl&ots=ZiHwQK9HGT&sig=zsmXQN7OLrw4FGmMZBtzv7jh174&hl=en&sa=X&ved=0CEgQ6AEwCGoVChMIi53v4rj9xgIVho8sCh1xbAIN#v=onepage&q=pope%20gregory%201.%20job%20book%20sins&f=false</ref> Gregor 1. fik gennemslag for indføring af [[cølibat]] for hele gejstligheden. Ved [[ordination]] af [[præst]]er måtte de love at afstå fra alt samvær med kvinder. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 183)</ref> Han var meget streng mod klostre, hvor munkene åbenlyst tog sig af børn, de havde fået. Det sagdes, at Gregor senere blev klar over, at hans forbud var skyld i mange børns død, efter at deres gejstlige fædre blev tvunget til at forstøde dem. Ifølge et brev fra biskop Huldric til [[pave Nikolaus 1.]], havde Gregor fået sine tjenere til at tømme en fiskedam. På bunden fandt man angiveligt [[skelet]]ter efter 6.000 børn, druknet eller på andet vis dræbt. <ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1 Den hellige pave Gregor I den Store (~540-604) — Den katolske kirke<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
||
Han udgav en bog om italienske helgener og [[relikvie]]kult, som lagde grundlaget for [[middelalder]]ens folkefromhed med helgener, [[engle]] og relikvier. Hans udlægninger om de dødes [[sjæl]]e lagde grundlaget for senere teologiske udlægninger om [[skærsilden]]. 21. september 591 holdt han en [[prædiken]], kendt som "[[homilie]] 33", i San Clemente-kirken i Rom. Her skabte han et nyt billede af [[Maria Magdalene]] som [[skøge]] og synder, idet han påstod, at Jesu [[discipel]] Maria fra Magdala ([[Markusevangeliet]] kap. 16:9) var den samme kvinde som [[Lazarus]]' søster Maria fra [[Betania]] og den navnløse kvinde, der vasker Jesu fødder ved banketten hos Simon [[Farisæere|Farisæeren]] ([[Lukasevangeliet]] kap. 7:37-50). Uden noget bibelsk belæg slog Gregor tre forskellige kvinder sammen til én skikkelse. <ref>"Gregory collapsed into one individual the identities of three distinct women described in the gospels," citeret fra: https://books.google.no/books?id=tAxSQ7O4WogC&pg=PA32&lpg=PA32&dq=san+clemente+rome+pope+gregory+mary+magdale&source=bl&ots=FkbAjshN_0&sig=MFcCLyd-yorPMcFb-cyBmwLYWvw&hl=en&sa=X&ved=0CB8Q6AEwAGoVChMI_LPmoa79xgIVywUsCh1fSgCw#v=onepage&q&f=false (s. 32-3)</ref> |
Han udgav en bog om italienske helgener og [[relikvie]]kult, som lagde grundlaget for [[middelalder]]ens folkefromhed med helgener, [[engle]] og relikvier. Hans udlægninger om de dødes [[sjæl]]e lagde grundlaget for senere teologiske udlægninger om [[skærsilden]]. 21. september 591 holdt han en [[prædiken]], kendt som "[[homilie]] 33", i San Clemente-kirken i Rom. Her skabte han et nyt billede af [[Maria Magdalene]] som [[skøge]] og synder, idet han påstod, at Jesu [[discipel]] Maria fra Magdala ([[Markusevangeliet]] kap. 16:9) var den samme kvinde som [[Lazarus]]' søster Maria fra [[Betania]] og den navnløse kvinde, der vasker Jesu fødder ved banketten hos Simon [[Farisæere|Farisæeren]] ([[Lukasevangeliet]] kap. 7:37-50). Uden noget bibelsk belæg slog Gregor tre forskellige kvinder sammen til én skikkelse. <ref>"Gregory collapsed into one individual the identities of three distinct women described in the gospels," citeret fra: https://books.google.no/books?id=tAxSQ7O4WogC&pg=PA32&lpg=PA32&dq=san+clemente+rome+pope+gregory+mary+magdale&source=bl&ots=FkbAjshN_0&sig=MFcCLyd-yorPMcFb-cyBmwLYWvw&hl=en&sa=X&ved=0CB8Q6AEwAGoVChMI_LPmoa79xgIVywUsCh1fSgCw#v=onepage&q&f=false (s. 32-3)</ref> |
||
== Gregor 1., duen og Engelsborg == |
== Gregor 1., duen og Engelsborg == |
||
En [[due]] er Gregors særlige [[emblem]], baseret på to historier. Da han først blev valgt til pave, fortæller [[legende]]n, at han gemte sig i en vintønde og senere i en [[grotte]], men hele tiden blev røbet af et himmelsk lys. En hvid due fløj foran dem, der ledte efter ham, og røbede hans gemmested. <ref |
En [[due]] er Gregors særlige [[emblem]], baseret på to historier. Da han først blev valgt til pave, fortæller [[legende]]n, at han gemte sig i en vintønde og senere i en [[grotte]], men hele tiden blev røbet af et himmelsk lys. En hvid due fløj foran dem, der ledte efter ham, og røbede hans gemmested. <ref name=autogeneret1 /> En anden legende beretter, at da Gregor dikterede sine homilier om [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], blev et slør trukket mellem ham og hans sekretær. Da paven forholdt sig tavs, skar tjeneren et hul i sløret og kiggede ind til Gregor, som viste sig at have en due siddende på sit hoved. Duen holdt sit næb mellem Gregors læber. Når duen trak næbbet tilbage, talte paven, og sekretæren skrev efter hans diktat; men når han tav, kiggede tjeneren ind igen og så duen sidde med næbbet mellem hans læber. <ref>"A dove is his special emblem, in allusion to the well-known story recorded by Peter the Deacon (Vita, xxviii)," hentet fra: http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/</ref> |
||
Da Gregor var nyindsat pave, hærgede pesten voldsomt, og dødsfaldene ville ingen ende tage. Gregor prædikede anger og omvendelse, og ledede folket i optog med bøn og sang. Legenden fortæller, at da optoget krydsede en bro over [[Tiberen]], så de [[ærkeenglen Mikael]] stå over kejser [[Hadrian]]s [[mausoleum]] og stikke sit flamme[[sværd]] i skeden som tegn på, at pesten var overstået. Hadrians mausoleum blev derefter kaldt ''Castel d'angelo'' - [[Engelsborg (Rom)|Engelsborg]]. <ref |
Da Gregor var nyindsat pave, hærgede pesten voldsomt, og dødsfaldene ville ingen ende tage. Gregor prædikede anger og omvendelse, og ledede folket i optog med bøn og sang. Legenden fortæller, at da optoget krydsede en bro over [[Tiberen]], så de [[ærkeenglen Mikael]] stå over kejser [[Hadrian]]s [[mausoleum]] og stikke sit flamme[[sværd]] i skeden som tegn på, at pesten var overstået. Hadrians mausoleum blev derefter kaldt ''Castel d'angelo'' - [[Engelsborg (Rom)|Engelsborg]]. <ref name=autogeneret1 /> |
||
== Gregor i Peterskirken == |
== Gregor i Peterskirken == |
||
Efter sin død blev han bragt til [[Peterskirken]], hvor hans relikvier blev flyttet rundt på flere gange. [[Beda den Ærværdige]] oplyser, at Gregor på sin gravsten blev benævnt ''consul Dei'' - [[Gud]]s [[konsul]]. <ref>http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/</ref> |
Efter sin død blev han bragt til [[Peterskirken]], hvor hans relikvier blev flyttet rundt på flere gange. [[Beda den Ærværdige]] oplyser, at Gregor på sin gravsten blev benævnt ''consul Dei'' - [[Gud]]s [[konsul]]. <ref>[http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/ September 3 - All the principles of Catholicism can be found in his life - Nobility and Analogous Traditional Elites<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
||
==Henvisninger == |
==Henvisninger == |
||
Versionen fra 17. maj 2016, 08:32
Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590. Han er også kendt som Gregor den Store. Han fremstår som en af de mest indflydelsesrige og betydelige paver i historien.
Gregor 1. stammede fra en gammel romersk patricierslægt og blev tidligt udnævnt til praefectus urbi (præfekt i Rom) af kejser Justin 1. Senere gik han i kloster og blev pavelig legat i Konstantinopel 578-585. Med sin stærke personlighed blev han i september 590 indsat som pave efter forlangende af befolkningen i det østgotiske rige.
I den periode var pavestolen en markant politisk faktor, og Gregor var primus motor i våbenstilstanden med langobarderne samt Italiens genrejsning efter Romerrigets sammenbrud. På det religiøse plan var han organisator af Kirkens forvaltning og mission i de vestlige lande, med blandt andet målrettet indsats med udsendelse af munke til Britannien. Desuden skrev han teologiske lærebøger. Han regnes som en af de storekirkefædre) og reformerede liturgien. Han grundlagde en skole for kirkemusikere, og den gregorianske kirkesang er opkaldt efter ham. [1]
Baggrund
Gregor 1. arvede store ejendomme efter sin far, senator Gordianus, både på Sicilien og centralt i Rom på Celio-højen, et af Roms fornemme villastrøg lige overfor Palatinerhøjen. [2] Han grundlagde på sine sicilianske ejendomme seks klostre, mens hans hjem på Celio-højen blev ombygget til et kloster (viet til Skt. Andreas), som han selv søgte tilflugt i fra 574. [3] Hans mor Silvia blev senere helgenkåret; ligeledes hans to fastre Trasilla og Emiliana. Gregor var tipoldesøn af pave Felix 3., der sagdes at have vist sig for sin efterkommer Trasilla og bedt hende til himlen, før hun døde juleaften. [4]
Gregor havde studeret jura og blev omkring 573 udnævnt af kejseren til bypræfekt i Rom. Livet i klostret beskrev han som sine lykkeligste år; men i 578 sendte pave Pelagius 2. ham i stedet til Konstantinopel som nuntius ved det kejserlige hof i syv år. Da han omsider vendte hjem til Rom, blev han rådgiver for pave Pelagius, der var søn af en goter, og valgt og indviet uden godkendelse fra kejseren. [5] I den tid var Rom hjemsøgt både af truslen om en langobardisk invasion, af sult og pestepidemier; og Pelagius 2. døde som så mange andre, da der igen udbrød pest i byen i 590. I september blev Gregor valgt til hans efterfølger og angiveligt indsat mod sin vilje - det sagdes ofte om de tidlige kirkefædre for at styrke troen på deres fromhed og egnethed. [6]
Ligesom i sin tid pave Leo 1., blev Gregor administrator for det centrale Italien fordi der ikke var nogen anden til opgaven. Da langobarderne indtog landet, organiserede han Roms forsvar mod dem, og underskrev senere fredsaftalen med dem. Ved madmangel indførte og fordelte han korn fra Sicilien. [7]
Teolog
I sin bog om Jobs Bog skrev Gregor en liste over de syv dødssynder. (Listen blev senere modificeret, og var inspireret av tidligere skrifter af Evagrius Ponticus og Johannes Cassianus.) [8] Gregor 1. fik gennemslag for indføring af cølibat for hele gejstligheden. Ved ordination af præster måtte de love at afstå fra alt samvær med kvinder. [9] Han var meget streng mod klostre, hvor munkene åbenlyst tog sig af børn, de havde fået. Det sagdes, at Gregor senere blev klar over, at hans forbud var skyld i mange børns død, efter at deres gejstlige fædre blev tvunget til at forstøde dem. Ifølge et brev fra biskop Huldric til pave Nikolaus 1., havde Gregor fået sine tjenere til at tømme en fiskedam. På bunden fandt man angiveligt skeletter efter 6.000 børn, druknet eller på andet vis dræbt. [10]
Han udgav en bog om italienske helgener og relikviekult, som lagde grundlaget for middelalderens folkefromhed med helgener, engle og relikvier. Hans udlægninger om de dødes sjæle lagde grundlaget for senere teologiske udlægninger om skærsilden. 21. september 591 holdt han en prædiken, kendt som "homilie 33", i San Clemente-kirken i Rom. Her skabte han et nyt billede af Maria Magdalene som skøge og synder, idet han påstod, at Jesu discipel Maria fra Magdala (Markusevangeliet kap. 16:9) var den samme kvinde som Lazarus' søster Maria fra Betania og den navnløse kvinde, der vasker Jesu fødder ved banketten hos Simon Farisæeren (Lukasevangeliet kap. 7:37-50). Uden noget bibelsk belæg slog Gregor tre forskellige kvinder sammen til én skikkelse. [11]
Gregor 1., duen og Engelsborg
En due er Gregors særlige emblem, baseret på to historier. Da han først blev valgt til pave, fortæller legenden, at han gemte sig i en vintønde og senere i en grotte, men hele tiden blev røbet af et himmelsk lys. En hvid due fløj foran dem, der ledte efter ham, og røbede hans gemmested. [10] En anden legende beretter, at da Gregor dikterede sine homilier om Ezekiel, blev et slør trukket mellem ham og hans sekretær. Da paven forholdt sig tavs, skar tjeneren et hul i sløret og kiggede ind til Gregor, som viste sig at have en due siddende på sit hoved. Duen holdt sit næb mellem Gregors læber. Når duen trak næbbet tilbage, talte paven, og sekretæren skrev efter hans diktat; men når han tav, kiggede tjeneren ind igen og så duen sidde med næbbet mellem hans læber. [12]
Da Gregor var nyindsat pave, hærgede pesten voldsomt, og dødsfaldene ville ingen ende tage. Gregor prædikede anger og omvendelse, og ledede folket i optog med bøn og sang. Legenden fortæller, at da optoget krydsede en bro over Tiberen, så de ærkeenglen Mikael stå over kejser Hadrians mausoleum og stikke sit flammesværd i skeden som tegn på, at pesten var overstået. Hadrians mausoleum blev derefter kaldt Castel d'angelo - Engelsborg. [10]
Gregor i Peterskirken
Efter sin død blev han bragt til Peterskirken, hvor hans relikvier blev flyttet rundt på flere gange. Beda den Ærværdige oplyser, at Gregor på sin gravsten blev benævnt consul Dei - Guds konsul. [13]
Henvisninger
- ^ "He founded a school for the training of church musicians, and Gregorian chant (plainchant) is named for him," hentet fra: http://justus.anglican.org/resources/bio/120.html
- ^ Rome, Venice, Florence - Dana Facaros, Michael Pauls - Google Books
- ^ "His Sicilian estates were given up to found six monasteries there, and his home on the Caelian Hill was converted into another under the patronage of St. Andrew," hentet fra: http://www.newadvent.org/cathen/06780a.htm
- ^ "After many years in the service of God, St. Felix III, an ancestor, appeared to Trasilla and bade her enter her abode of glory. On the eve of Christmas she died," http://www.newadvent.org/cathen/15026a.htm
- ^ "Pelagius 2, pave 579–90, sønn av en goter. Han ble valgt og viet uten keiserens godkjennelse", hentet fra: https://snl.no/Pelagius_2
- ^ Kristin B. Johansen: Maria Magdalena (s. 182-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2014, ISBN 978-82-03-29461-7
- ^ "Like Leo before him, he became practical governor of central Italy, because the job needed to be done and there was no one else to do it. When the Lombards invaded, he organized the defense of Rome against them, and the eventual signing of a treaty with them. When there was a shortage of food, he organized the importation and distribution of grain from Sicily," hentet fra: http://justus.anglican.org/resources/bio/120.html
- ^ "In his ad 590 book, Morals on the Book of Job, Gregor gave his shortlist for the deadliest sins...he refined previous efforts of the monks Evagrius Ponticus and John Cassian," hentet fra: https://books.google.no/books?id=OCifBAAAQBAJ&pg=PT6&lpg=PT6&dq=pope+gregory+1.+job+book+sins&source=bl&ots=ZiHwQK9HGT&sig=zsmXQN7OLrw4FGmMZBtzv7jh174&hl=en&sa=X&ved=0CEgQ6AEwCGoVChMIi53v4rj9xgIVho8sCh1xbAIN#v=onepage&q=pope%20gregory%201.%20job%20book%20sins&f=false
- ^ Kristin B. Johansen: Maria Magdalena (s. 183)
- ^ a b c Den hellige pave Gregor I den Store (~540-604) — Den katolske kirke
- ^ "Gregory collapsed into one individual the identities of three distinct women described in the gospels," citeret fra: https://books.google.no/books?id=tAxSQ7O4WogC&pg=PA32&lpg=PA32&dq=san+clemente+rome+pope+gregory+mary+magdale&source=bl&ots=FkbAjshN_0&sig=MFcCLyd-yorPMcFb-cyBmwLYWvw&hl=en&sa=X&ved=0CB8Q6AEwAGoVChMI_LPmoa79xgIVywUsCh1fSgCw#v=onepage&q&f=false (s. 32-3)
- ^ "A dove is his special emblem, in allusion to the well-known story recorded by Peter the Deacon (Vita, xxviii)," hentet fra: http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/
- ^ September 3 - All the principles of Catholicism can be found in his life - Nobility and Analogous Traditional Elites
