Amalienborg Plads: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra TonJ (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 22: Linje 22:
[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]
[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]


'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]], maleriet er dateret 1896 og findes på [[Statens Museum for Kunst]]. Maleriet er det mest monumentale og storslåede af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er, Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref>[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/ Vilhelm Hammershøi: Amalienborg Plads - Statens Museum for Kunst]</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> "I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref>
'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]]. Maleriet er dateret 1896 og findes på [[Statens Museum for Kunst]]. Maleriet er det mest monumentale og storslåede af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er. Vilhelm Hammershøi er en af de absolut mest betydelige danske kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og hans ry er formentligt nået længere uden for Danmarks grænser end nogen anden dansk maler.
Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 Maj 2016}}</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> "I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.<ref>Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref>


Blandt Hammershøi kendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.<ref>Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref>




Versionen fra 26. maj 2016, 10:29


Warning: Display title "<i>Amalienborg Plads</i>" overrides earlier display title "<i><b>Amalienborg Plads</b></i>".
Amalienborg Plads
Vilhelm Hammershøi 1896
Olie på lærred
136.5 × 136.5 cm
Statens Museum for Kunst, København
Kunstindeks Danmark
Frederik 5. statue på Amalienborg Plads

Amalienborg Plads er et maleri af Vilhelm Hammershøi. Maleriet er dateret 1896 og findes på Statens Museum for Kunst. Maleriet er det mest monumentale og storslåede af Hammershøis arkitekturmalerier. Vilhelm Hammershøi er en af de absolut mest betydelige danske kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og hans ry er formentligt nået længere uden for Danmarks grænser end nogen anden dansk maler.


Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.[1] Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu Christian 8.s Palæ,[2] har Hammershøi malet udsigten mod Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. og Christian 9.s Palæ. Maleriet har et tåget sløret skær.[3] "I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis Amalienborg Plads nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."[4] Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.[5] Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i den danske guldalder.[6]


Blandt Hammershøi kendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.[7]


Litteratur

Litteraturlisten er fra Statens Museum for Kunst[8]

  • Alfred Bramsen & S.Michaëlis : Vilhelm Hammershøi : København 1918 :Værkfortegnelse nr. 153.
  • Poul Vad : Hammershøi : [København] 1988 :s. 148-50, 355.
  • Poul Vad : Hammershøi : København 1988 :afb. p. 148, omtalt pp. 149-150
  • Neil Kent : The soul of the North : London 2001 :afb. p. 270 fig. 200 (s/h), omt. p. 270
  • Verden set på ny : København 2002 :omt. p. 82
  • Bente Scavenius : Hammershøis København : København 2003 :afb. p. 60 og omt. p. 59
  • Hans Edvard Nørregård-Nielsen : Dansk kunst : København 2003 :afb. 390
  • SMK highlights : København 2005 :omt.og afb. p. 115
  • Patricia G. Berman : In another light  : New York 2007 :afb. p. 14 og omt. p.15: "The rigorously tight and neutralized palette and the lack of anecdotal incident, in fact, marked this as an eccentric view of the city, and one that intentionally supresses any references to modernity. In fact the muted light and tskewed perspetive obviate any historicist display, making this a view detached from both past and present." Endvidere om Eigveds Amalienborg p. 15f og Moltkes bestilling af statuen af Frederik V hos Saly.
  • Patricia G. Berman : Nyt lys over 1800-tallets danske maleri : [København] 2007 :afb.. p. 14, omt. p. 15 -16 og 18. "Det er et af kunstnerens mange isolationistiske og uudgrundelige malerier af Danmarks officielle arkitektur, og med sin(e) omkring 1,7 kvadratmeter er det et af hans største. Kunstneren havde foretaget en grundig undersøgelse af lokaliteten og havde sikret sig tilladelse til at gengive den fra anden sal i Levetzaus Palæ..."
  • Rodolphe Rapetti : De Van Gogh à Kandinsky : Bruxelles 2012 :fig. 87, ill. p. 121, omt. p. 122
  • Nordic art : München 2012 :Afb. p. 210 (fig. 1). Omt. p. 210.
  • Annette Weisner : Grossstadtbild und nordische Moderne : Kiel 2012 :afb. p. 184 (abb. 44), omt. p. 184ff
  • Timo Valjakka, Susanna Luojus : Vilhelm Hammershøi : Helsinki 2015 :afb. p. 38, 122, omt p. 39

Noter

  1. ^ "Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896". SMK. Hentet 26 Maj 2016. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  2. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18
  3. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15
  4. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16
  5. ^ Kasper Monrad, Hammershøi og Europa, 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182
  6. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18
  7. ^ Kasper Monrad, Hammershøi og Europa, 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182
  8. ^ collection.smk.dk

Eksterne henvisninger

Vilhelm Hammershøi: Amalienborg Plads - Statens Museum for Kunst

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Amalienborg_Plads&oldid=8582839"