Kemisk binding: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Ekstern henvisning: Linket er dødt.
m linkændr
Linje 1: Linje 1:
[[File:Electron dot.svg|thumb|Lewis prik-diagram er et eksempel på illustration af kemiske bindinger mellem [[kulstof]] (C), [[hydrogen]] (H) og [[oxygen]] (O).]]
[[File:Electron dot.svg|thumb|Lewis prik-diagram er et eksempel på illustration af kemiske bindinger mellem [[kulstof]] (C), [[hydrogen]] (H) og [[oxygen]] (O).]]
En '''kemisk binding''' er det fænomen, der binder [[atom]]er sammen til [[molekyle]]r eller [[salt]]e.
En '''kemisk binding''' er det fænomen, der binder [[atom]]er sammen til [[molekyle]]r eller [[Salt (kemi)|salt]]e.


Det er de [[elektricitet|elektriske kræfter]] mellem den [[elektrisk ladning|positivt ladede]] [[atomkerne]] og de [[elektrisk ladning|negativt ladede]] [[elektroner]] der holder atomerne sammen.
Det er de [[elektricitet|elektriske kræfter]] mellem den [[elektrisk ladning|positivt ladede]] [[atomkerne]] og de [[elektrisk ladning|negativt ladede]] [[elektroner]] der holder atomerne sammen.
__TOC__
__TOC__
== Typer af kemiske bindinger ==
== Typer af kemiske bindinger ==
# '''[[Ionbinding]]''' er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede [[ion]]er. Fx Na<sup>+</sup> og Cl<sup>-</sup>, som altså danner en ion-binding i mellem sig, og tilsammen altså danner det velkendte køkkensalt, NaCl. Ion-bindinger er samtidig relativt stærke bindinger, som nogle fysiske og kemiske bindinger ikke kan bryde.
# '''[[Ionbinding]]''' er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede [[ion]]er. Fx Na<sup>+</sup> og Cl<sup>-</sup>, som altså danner en ion-binding i mellem sig, og tilsammen altså danner det velkendte [[natriumklorid]], NaCl. Ion-bindinger er samtidig relativt stærke bindinger, som nogle fysiske og kemiske bindinger ikke kan bryde.
# '''[[Elektronparbinding]]''', tidligere kaldet '''kovalent binding'''
# '''[[Elektronparbinding]]''', tidligere kaldet '''kovalent binding'''
## '''upolær elektronparbinding''' eller upolær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i [[elektronegativitet]]en (forkortet ΔEN), ikke overstiger 0,5.
## '''upolær elektronparbinding''' eller upolær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i [[elektronegativitet]]en (forkortet ΔEN), ikke overstiger 0,5.

Versionen fra 12. jun. 2016, 18:58

Lewis prik-diagram er et eksempel på illustration af kemiske bindinger mellem kulstof (C), hydrogen (H) og oxygen (O).

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Det er de elektriske kræfter mellem den positivt ladede atomkerne og de negativt ladede elektroner der holder atomerne sammen.

Typer af kemiske bindinger

  1. Ionbinding er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede ioner. Fx Na+ og Cl-, som altså danner en ion-binding i mellem sig, og tilsammen altså danner det velkendte natriumklorid, NaCl. Ion-bindinger er samtidig relativt stærke bindinger, som nogle fysiske og kemiske bindinger ikke kan bryde.
  2. Elektronparbinding, tidligere kaldet kovalent binding
    1. upolær elektronparbinding eller upolær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ikke overstiger 0,5.
    2. polær elektronpparbinding eller polær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ligger mellem 0,5 og 1,7.
  3. Hydrogenbinding er en binding mellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor.
  4. Metalbinding en sky af elektroner holder positivt ladede metalatomer sammen, se metal.
  5. Kompleksbinding er en bindingstype set i kompleksforbindelser.

Se også

Ekstern henvisning

Litteratur

KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.