Ove Rode: Forskelle mellem versioner

Ove Rode
Ove Rode
	Ove Rode ; Foto: Peter Elfelt
Indenrigsminister
	Embedsperiode; 21. juni 1913 – 30. marts 1920
Foregående	Jens Jensen-Sønderup
Efterfulgt af	Waldemar Oxholm
Personlige detaljer
Født	31. august 1867; Gentofte, Danmark
Død	11. juli 1933 (65 år); Sammesteds
Gravsted	Gentofte Kirkegård
Politisk parti	Det Radikale Venstre
Mor	Margrethe Vullum
Far	Gotfred Rode
Beskæftigelse	Politiker, redaktør, forfatter
Regering	Regeringen Zahle II
	Informationen kan være hentet fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 18. jun. 2016, 08:12

Ove Rode (31. august 1867 i Gentofte – 11. juli 1933 sammesteds) var en dansk politiker, redaktør, forfatter og indenrigsminister. Han var søn af Gotfred Rode og Margrethe Lehmann, broder til digteren Helge Rode (Ebbe Rodes far) og dattersøn af politikeren Orla Lehmann. Ove Rode er morfar til skuespiller Stig Rode Hoffmeyer, søn af Vibeke Rode, født 24. maj 1899 i Norge.

Han blev student i 1885 fra Christiania Universitet. Efter at have forsøgt sig med sit eget dagblad, København, blev han medarbejder ved Politiken. Siden blev han politisk redaktør. Han skrev meget kritiske artikler om Alberti og medvirkede til dennes fald.

I 1909 blev han valgt til Folketinget for Det Radikale Venstre og blev gruppeformand og politisk ordfører. Han blev i Folketinget til 1927, hvor han selv valgte at udtræde.

I 1913 blev han indenrigsminister i regeringen C. Th. Zahle II. Han blev en omstridt person, fordi han som indenrigsminister under 1. verdenskrig forsøgte at omsætte de socialradikale ideer til praktisk politik. I Gimle-talen fra 1916 gør han rede for sine ideer. Han stod bag den omfattende regulering af handel, afgifter og priser under 1. verdenskrig, der betød at så godt som ingen i Danmark var nødt til at sulte. Men dette gjorde ham samtidig til en meget hadet mand iblandt eksportører og store landmænd.^{[kilde mangler]}

I 1927 efterfulgte han Henrik Cavling som ansvarshavende redaktør på Politiken.

Rode er begravet på Gentofte Kirkegård.

Litteratur

Tage Kaarsted, Ove Rode – en politiker bliver til, 4 bind, Odense Universitetsforlag, 1963-89.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ove Rode
Ove Rode i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 14, 1900), forfattet af V. Møller
Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 19, 1940), forfattet af V. Koppel, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)
Ove Rodes (R) "Gimle-tale" 1916 af danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet
Ove Rode – dansk politiker, redaktør, forfatter og indenrigsminister på gravsted.dk

Spire

Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 I [[1909]] blev han valgt til [[Folketinget]] for Det [[Radikale Venstre]] og blev gruppeformand og politisk ordfører. Han blev i Folketinget til [[1927]], hvor han selv valgte at udtræde.
-I [[1913]] blev han indenrigsminister i [[Ministeriet Zahle II|regeringen C. Th. Zahle II]]. Han blev en omstridt person, fordi han som indenrigsminister under [[1. verdenskrig]] forsøgte at omsætte de [[socialradikal]]e ideer til praktisk politik. I [[Gimle-talen]] fra [[1916]] gør han rede for sine ideer. Hans ret så omfattende regulering af handel, afgifter og priser betød at så godt som ingen var nød til at sulte i Danmark under 1. verdenskrig. Men dette gjorde ham samtidig til en meget hadet mand iblandt eksportører og store landmænd.
+I [[1913]] blev han indenrigsminister i [[Ministeriet Zahle II|regeringen C. Th. Zahle II]]. Han blev en omstridt person, fordi han som indenrigsminister under [[1. verdenskrig]] forsøgte at omsætte de [[socialradikal]]e ideer til praktisk politik. I [[Gimle-talen]] fra [[1916]] gør han rede for sine ideer. Han stod bag den omfattende regulering af handel, afgifter og priser under [[1. verdenskrig]], der betød at så godt som ingen i Danmark var nødt til at sulte. Men dette gjorde ham samtidig til en meget hadet mand iblandt eksportører og store landmænd.{{km}}
 I [[1927]] efterfulgte han [[Henrik Cavling]] som ansvarshavende redaktør på ''[[Politiken]]''.