Kaya Brüel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
→‎Albumdiskografi: Tilføjelse af kommende udgivelse
Linje 51: Linje 51:
* ''Med Dannebrog på næsen'' (2008)
* ''Med Dannebrog på næsen'' (2008)
* ''Julen varer længe'' (med [[Ole Kibsgaard]]) (2010)
* ''Julen varer længe'' (med [[Ole Kibsgaard]]) (2010)
* ''Nu&Nær'' (2016)


== På Scenen ==
== På Scenen ==

Versionen fra 10. jul. 2016, 21:14

Kaya Brüel
Født 30. august 1972 (51 år)
København, Danmark
København, Danmark Rediger på Wikidata
Genre Pop, jazz
Beskæftigelse Sanger, sangskriver, skuespiller
Aktive år 1991–nu
Pladeselskab ArtPeople (2006–nu)
Stunt Records (2008)
ManRec (1999)
Replay Records (1991–1995)
Eksterne henvisninger
kayabruel.dk

Kaya Brüel (født den 30. august 1972 i København) er en dansk sanger, sangskriver og skuespiller.

Som 18-årig skrev Kaya Brüel kontrakt med pladeselskabet Replay Records. Kaya fik et forskud på 20.000 kr. mod at udgive tre albummer på selskabet. Kaya Brüel debuterede i 1991 med coverversioner af hits fra 60'erne og 70'erne på albummet Kaya, der var produceret af Jens Rugsted. Albummet blev solgt i 80.000 eksemplarer. Herefter fulgte The State I'm In (1992) og Sweet Reality (1995), der ikke kunne måle sig med succesen fra debutalbummet. Samtidig følte Kaya, at hun var blevet ført ud på et sidespor af pladeselskabet, der viste ringe interesse for Kayas egne skrevne sange.[1] Som modreaktion til den etablerede pladebranche udgav Kaya sit fjerde album på jazzmusikeren Thomas Blachmans pladeselskab ManRec. Jazz- og soulalbummet Complex blev godt modtaget af musikpressen, men blev ikke en kommerciel succes.[1] I 2000 sang hun vokalen til trance singlen Light A Rainbow af danske Tukan som i 2001 fik en 38. plads på den engelske hitliste.[2][3][4] I 2006 udgav Kaya Jeg fandt en sang på vejen, et album med børnesange med musik af oldefaderen Axel Brüel til tekster af Halfdan Rasmussen. Albummet modtog i 2008 en guldplade for 15.000 solgte eksemplarer.[5] Kaya vendte tilbage til jazzmusikken på pladen The Love List fra 2008, der består af egne kompositioner og sange fra teaterforestillingen Woyzeck med musik af Tom Waits.[1]

Kaya har indsunget flere bidrag på Danmarks Radios Åh Abe-udgivelser og har lagt stemme til flere tegnefilm, herunder Jungledyret Hugo, som hun debuterede med i 1993, hvor hun lagde stemme til ræven Rita. Hun har også medvirket i teaterstykker som Nøddeknækkeren fra 2004.

I 2006 var hun dommertv-programmet Showtime og den 7. oktober deltog hun i underholdningsprogrammet Gu' Ske Lov Du KomTV3. I 2010 deltog hun i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Only Tonight", der kom videre fra indledende runde. Kaya Brüel deltog i 2011 i Vild med dans med den professionelle danser Steen Lund.

Kaya Brüel er datter af sanger Sanne Brüel og arkitekt Niels Herskind.[6] Hun er gift med filminstruktør Kenneth Kainz, med hvem hun har datteren Asta og sønnen Alois.[1]

Udvalgt filmografi

Albumdiskografi

  • Kaya (1991)
  • The State I'm In (1992)
  • Sweet Reality (1995)
  • Complex (1999)
  • Jeg fandt en sang på vejen (2006)
  • The Love List (2008)
  • Med Dannebrog på næsen (2008)
  • Julen varer længe (med Ole Kibsgaard) (2010)
  • Nu&Nær (2016)

På Scenen

Referencer

  1. ^ a b c d Schollert, Peter (14. juni 2008). "Kaya Brüel følger sit hjerte". Jyllands-Posten. Hentet 20. januar 2011. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  2. ^ Tukan - Light A Rainbow at Discogs
  3. ^ Tukan Discography at Discogs
  4. ^ Tukan - Light A Rainbow (Vinyl) at Discogs
  5. ^ "Guld og platin 2008". IFPI Danmark. Hentet 20. januar 2011.
  6. ^ Svensgaard, Karina. "Vi fik hinanden i fødselsdagsgave". B.T. Hentet 20. januar 2011. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Artiklen om Kaya Brüel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.