Älvsborgs løsen: Forskelle mellem versioner
EmausBot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:Q10725753 |
PHE77 (diskussion | bidrag) m indsat interne henvisninger + retter svensk til dansk mm. |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
== Alment == |
== Alment == |
||
I begge tilfælde løste den svenske konge problemet blandt andet ved at indkræve |
I begge tilfælde løste den svenske konge problemet blandt andet ved at indkræve ekstra, landsomfattende skatter under lidt uens forhold. Disse skatter var meget høje, og alle voksne svenskere måtte gøre store ofre for at kunne betale dem. Derudover gav de anledning til flere praktiske problemer. Betalingen skulle nemlig ske i [[mønt|sølvmønt]], og dette krævede meget store mængder sølv for at kunne indfries. |
||
== Älvsborgs første løsen == |
== Älvsborgs første løsen == |
||
Fæstningen erobredes af danskerne den [[4. september]] [[1563]] under [[Den Nordiske Syvårskrig]], og beløbet blev bestemt i [[freden i Stettin]] 1570 til 150.000 [[rigsdaler|rigsdaler sølvmønt]], hvilke skulle betales inden for tre år. Skatten blev betalt af indbyggere på landet med en tiendedel af værdien af alt [[guld]], [[sølv]], [[kobber]], [[tin]], penge og kvæg, de ejede. |
Fæstningen erobredes af danskerne den [[4. september]] [[1563]] under [[Den Nordiske Syvårskrig]], og beløbet blev bestemt i [[freden i Stettin]] [[1570]] til 150.000 [[rigsdaler|rigsdaler sølvmønt]], hvilke skulle betales inden for tre år. Skatten blev betalt af indbyggere på landet med en tiendedel af værdien af alt [[guld]], [[sølv]], [[kobber]], [[tin]], penge og kvæg, de ejede. Indbyggere i byerne bidrog med en tolvtedel eller i visse tilfælde en attendedel af deres formue. Efter 2,5 år var gælden betalt, og Sverige fik fæstningen tilbage og foretog derefter indtil [[1612]] omfattende reparations- og tilbygningsarbejder. |
||
== Älvsborgs andet løsen == |
== Älvsborgs andet løsen == |
||
Fæstningen erobredes atter af danskerne den [[22. maj]] [[1612]] under [[Kalmarkrigen]] 1611-1613, og beløbet blev bestemt i [[freden i |
Fæstningen erobredes atter af danskerne den [[22. maj]] [[1612]] under [[Kalmarkrigen]] 1611-1613, og beløbet blev bestemt i [[freden i Knærød]] [[1613]] til 1 million [[rigsdaler|rigsdaler sølvmønt]] (Rdr), der skulle betales i 4 rater (delbetalninger) i løbet af 6 år. Dette beløb afspejlede ikke kun værdien af fæstningen i sig selv, men må også ses som et udtryk for en [[krigsskadeerstatning]]. Som pant for beløbet holdt Danmark denne gang ikke kun fæstningen Älvsborg men tillige stæderne [[Lödöse]] og [[Nya Lödöse]] samt seks [[herred]]er i [[Västergötland]]: ([[Sävedals härad|Sävedal]], medregnet Svenska Hisingen, det vil sige det senere [[Östra Hisings herred]]; [[Askims herred|Askim]]; [[Bollebygds herred|Bollebygd]]; [[Ale herred|Ale]]; [[Vättle herred|Vättle]] og [[Flundre herred|Flundre]]). Fæstningen var dog det forsvarspolitisk vigtigste, eftersom den havde Sveriges eneste daværende havn mod vest. |
||
Det blev naturligvis meget svært at skaffe dette enorme beløb. [[Kronen]] (staten) betalte 32% af sine indkomster. En pige måtte betale 1/2 Rdr, en dreng 1 Rdr og personer med ejendom yderligere beløb ( |
Det blev naturligvis meget svært at skaffe dette enorme beløb. [[Kronen]] (staten) betalte 32 % af sine indkomster. En pige måtte betale 1/2 Rdr, en dreng 1 Rdr og personer med ejendom yderligere beløb (som sammenligning kan nævnes, at man i datiden for en rigsdaler kunne købe en [[tønde]] [[rug]]. 1 million rigsdaler modsvarede 25-26 ton sølv). |
||
Efter sigende betegnede kong [[Gustav II Adolf]] de tunge betalinger som "en tærende kræftsvulst" (svensk: "en tärande kräfta") og lod sit bordsølv nedsmelte for at klare de sidste betalinger. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 30. jul. 2016, 00:30
Älvsborgs løsen kaldes under et de pengebeløb, som Sverige ved to forskellige fredsaftaler blev pålagt at betale til Danmark for at få fæstningen (gamle) Älvsborg ved Göteborg tilbagegivet efter dansk erobring.
Alment
I begge tilfælde løste den svenske konge problemet blandt andet ved at indkræve ekstra, landsomfattende skatter under lidt uens forhold. Disse skatter var meget høje, og alle voksne svenskere måtte gøre store ofre for at kunne betale dem. Derudover gav de anledning til flere praktiske problemer. Betalingen skulle nemlig ske i sølvmønt, og dette krævede meget store mængder sølv for at kunne indfries.
Älvsborgs første løsen
Fæstningen erobredes af danskerne den 4. september 1563 under Den Nordiske Syvårskrig, og beløbet blev bestemt i freden i Stettin 1570 til 150.000 rigsdaler sølvmønt, hvilke skulle betales inden for tre år. Skatten blev betalt af indbyggere på landet med en tiendedel af værdien af alt guld, sølv, kobber, tin, penge og kvæg, de ejede. Indbyggere i byerne bidrog med en tolvtedel eller i visse tilfælde en attendedel af deres formue. Efter 2,5 år var gælden betalt, og Sverige fik fæstningen tilbage og foretog derefter indtil 1612 omfattende reparations- og tilbygningsarbejder.
Älvsborgs andet løsen
Fæstningen erobredes atter af danskerne den 22. maj 1612 under Kalmarkrigen 1611-1613, og beløbet blev bestemt i freden i Knærød 1613 til 1 million rigsdaler sølvmønt (Rdr), der skulle betales i 4 rater (delbetalninger) i løbet af 6 år. Dette beløb afspejlede ikke kun værdien af fæstningen i sig selv, men må også ses som et udtryk for en krigsskadeerstatning. Som pant for beløbet holdt Danmark denne gang ikke kun fæstningen Älvsborg men tillige stæderne Lödöse og Nya Lödöse samt seks herreder i Västergötland: (Sävedal, medregnet Svenska Hisingen, det vil sige det senere Östra Hisings herred; Askim; Bollebygd; Ale; Vättle og Flundre). Fæstningen var dog det forsvarspolitisk vigtigste, eftersom den havde Sveriges eneste daværende havn mod vest.
Det blev naturligvis meget svært at skaffe dette enorme beløb. Kronen (staten) betalte 32 % af sine indkomster. En pige måtte betale 1/2 Rdr, en dreng 1 Rdr og personer med ejendom yderligere beløb (som sammenligning kan nævnes, at man i datiden for en rigsdaler kunne købe en tønde rug. 1 million rigsdaler modsvarede 25-26 ton sølv).
Efter sigende betegnede kong Gustav II Adolf de tunge betalinger som "en tærende kræftsvulst" (svensk: "en tärande kräfta") og lod sit bordsølv nedsmelte for at klare de sidste betalinger.
