Landbrugsraadet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added

Inline

Nuværende version fra 31. jul. 2016, 19:29

Landbrugsraadet var en dansk interesseorganisation, der varetog dansk landbrugs interesser. Rådet fungerede som en paraplyorganisation, der både omfattede repræsentanter for landmændene og fødevarebranchen – i alt 49 medlemmer. Det havde hovedsæde på Axelborg i København og blev ledet af en bestyrelse, hvis formand benævntes præsident.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Organisationen blev etableret i 1919 af landboforeningerne, Andelsudvalget og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Dets stifter og første præsident var Thomas Madsen-Mygdal. I 1932 gik husmandsforeningerne ind i Landbrugsraadet, men udtrådte allerede i 1939 og kom først med igen i 1976. Efter en periode hvor rådet stod svagt, blev rådet mere magtfuldt i løbet af 1930'erne, hvor det blev inddraget i administrationen af støtteordningerne til husdyrbrug. Oprørsbevægelsen Landbrugernes Sammenslutning, der havde tætte forbindelser til DNSAP blev udelukket fra at få indflydelse både i 1930'erne og under besættelsen.

I slutningen af 1950'erne forsøgte de store andelsorganisationer i tæt samarbejde med landboforeningerne på øerne at etablere en ny organisation, Landbrugets Afsætningsråd, da man ikke fandt at Landbrugsraadet evnede at fremme hverken den hjemlige eller udenlandske afsætning tilstrækkeligt. Folketingsmedlemmet Anders Andersen blev Landbrugsraadets præsident i 1960. Under hans ledelse fik landboforeningerne øget indflydelse, og dermed forstemmede utilfredsheden.

Under de kritiske økonomiske forhold i 1970'erne nød Landbrugsraadet godt af, at præsident Arne Pilegaard Larsen havde et tæt samarbejde med politikeren Per Hækkerup. Larsens efterfølger blev H.O.A. Kjeldsen. Det var under hans periode som præsident, at landbruget for alvor mærkede at industrialiseringen var kommet til Danmark. I 1995 blev Peter Gæmelke valgt som Landbrugsraadets sidste præsident.

I sommeren 2009 fusionerede Landbrugsraadet med en række andre landbrugsorganisationer, hvorved Landbrug & Fødevarer blev dannet.

Præsidenter[redigér | rediger kildetekst]

1919-1919 Thomas Madsen-Mygdal
1920-1933 P.P. Pinstrup
1933-1950 Henrik Hauch
1950-1959 Hans Pinstrup
1960-1973 Anders Andersen
1974-1979 Arne Pilegaard Larsen
1980-1994 H.O.A. Kjeldsen
1995-2009 Peter Gæmelke

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Landbrug og Fødevarers hjemmeside

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 == Historie ==
-Organisationen blev etableret i [[1919]] af [[landboforening]]erne, Andelsudvalget og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Dets stifter og første præsident var [[Thomas Madsen-Mygdal]]. I [[1932]] gik husmandsforeningerne ind i Landbrugsraadet, men udtrådte allerede i [[1939]] og kom først med igen i [[1976]]. Efter en periode hvor rådet stod svagt, blev rådet mere magtfuldt i løbet af [[1930'erne]], hvor det blev inddraget i administrationen af støtteordningerne til husdyrbrug. Oprørsbevægelsen [[Landbrugernes Sammenslutning]], der havde tætte forbindelser til [[DNSAP]] blev udelukket fra at få indflydelse både i [[1930'erne]] og under [[besættelsen]].
+Organisationen blev etableret i [[1919]] af [[landboforening]]erne, Andelsudvalget og [[Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]]. Dets stifter og første præsident var [[Thomas Madsen-Mygdal]]. I [[1932]] gik husmandsforeningerne ind i Landbrugsraadet, men udtrådte allerede i [[1939]] og kom først med igen i [[1976]]. Efter en periode hvor rådet stod svagt, blev rådet mere magtfuldt i løbet af [[1930'erne]], hvor det blev inddraget i administrationen af støtteordningerne til husdyrbrug. Oprørsbevægelsen [[Landbrugernes Sammenslutning]], der havde tætte forbindelser til [[DNSAP]] blev udelukket fra at få indflydelse både i [[1930'erne]] og under [[besættelsen]].
 I slutningen af [[1950'erne]] forsøgte de store andelsorganisationer i tæt samarbejde med landboforeningerne på øerne at etablere en ny organisation, Landbrugets Afsætningsråd, da man ikke fandt at Landbrugsraadet evnede at fremme hverken den hjemlige eller udenlandske afsætning tilstrækkeligt. Folketingsmedlemmet [[Anders Andersen]] blev Landbrugsraadets præsident i [[1960]]. Under hans ledelse fik landboforeningerne øget indflydelse, og dermed forstemmede utilfredsheden.