Freden i København: Forskelle mellem versioner
Eivindgh (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Eivindgh (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Freden i København''' eller '''Københavnsfreden''' er den [[fredsaftale]], der blev indgået mellem [[Sverige]] og [[Danmark]] 27. maj [[1660]]. |
'''Freden i København''' eller '''Københavnsfreden''' er den [[fredsaftale]], der blev indgået mellem [[Sverige]] og [[Danmark]] 27. maj [[1660]]. |
||
Efter [[freden i Roskilde]] 26. februar [[1658]] blev [[Danmark-Norge]] tvingede til at avstå landsdelerne [[Skåne]], [[Blekinge]] (herunder [[Bornholm]]) og [[Trondhjems len]]. Efter et kort oppehold var krigen igen brudt ud i juni [[1658]], og denne gang vilde den [[Sverige|svenske]] kong [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] virkelig erobre hele [[Danmark-Norge]]. København blev ganske raskt omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på [[ |
Efter [[freden i Roskilde]] 26. februar [[1658]] blev [[Danmark-Norge]] tvingede til at avstå landsdelerne [[Skåne]], [[Blekinge]] (herunder [[Bornholm]]) og [[Trondhjems len]]. Efter et kort oppehold var krigen igen brudt ud i juni [[1658]], og denne gang vilde den [[Sverige|svenske]] kong [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] virkelig erobre hele [[Danmark-Norge]]. København blev ganske raskt omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på [[København|den danske hovedstad]], svarede kong [[Frederik 3.]] og [[København]]s befolkning godt igen. Svenskekongen Karl-Gustav tabte under angrebet store dele af sin hær. Således vendte nu Karl-Gustav hjem til Sverige for at prøve at samle en ny hær. Men meget pludseligt, den 13. februar 1660, døde den svenske konge under et besøg i Göteborg. Det medførte at, forhandlinger om fred kunne indledes. |
||
I Københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere [[Trondhjems len]] og [[Bornholm]] mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte [[Bornholmsk vederlagsgods|Bornholms vederlagsgodser]], skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til [[Østersøen]]. |
I Københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere [[Trondhjems len]] og [[Bornholm]] mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte [[Bornholmsk vederlagsgods|Bornholms vederlagsgodser]], skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til [[Østersøen]]. |
||
Versionen fra 6. aug. 2016, 02:12
Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27. maj 1660.
Efter freden i Roskilde 26. februar 1658 blev Danmark-Norge tvingede til at avstå landsdelerne Skåne, Blekinge (herunder Bornholm) og Trondhjems len. Efter et kort oppehold var krigen igen brudt ud i juni 1658, og denne gang vilde den svenske kong Karl 10. Gustav virkelig erobre hele Danmark-Norge. København blev ganske raskt omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på den danske hovedstad, svarede kong Frederik 3. og Københavns befolkning godt igen. Svenskekongen Karl-Gustav tabte under angrebet store dele af sin hær. Således vendte nu Karl-Gustav hjem til Sverige for at prøve at samle en ny hær. Men meget pludseligt, den 13. februar 1660, døde den svenske konge under et besøg i Göteborg. Det medførte at, forhandlinger om fred kunne indledes.
I Københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere Trondhjems len og Bornholm mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte Bornholms vederlagsgodser, skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til Østersøen.
Efter denne fred har grænserne mellem Danmark-Norge (og senere Norge) og Sverige ikke været ændret under fredelige forhold. Danmark-Norge generobrede dog Skåne og Båhuslen optil flere gange under krig, senest i 1711, men de dansk-norske generobringsforsøg blev aldrig til permanente territoriale gevinster i form av tilbageførede landområder til tvillingeriget.
Eksterne kilder og henvisninger
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |