Dansk Samling: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Dansk Samling vil som udgangspunkt ikke definere sig selv som værende ideologisk højre- eller venstreorienteret. Dansk samling´s politiske program ligger dog til højre for centrum og har mange ligheder med Nye Borgerlig og Dansk folkeparti.
Linje 33: Linje 33:
partifarve = |
partifarve = |
partibogstav = |
partibogstav = |
website = [http://www.dksamling.dk dksamling.dk] |}}
website = [http://www.dksamling.dk dksamling.dk] ||placering=[[Højreorienteret|Højre]]}}
'''Dansk Samling''' er et dansk [[Nationalisme|nationalistisk]] parti med kristne rødder stiftet i 1936 af [[Arne Sørensen]]. Dansk Samling spillede en aktiv rolle i [[modstandskampen]] og deltog i både [[Frihedsrådet]] og [[befrielsesregeringen]], men omdannedes i efterkrigstiden gradvis til en forening for nationalsindede. Siden midten af [[1990'erne]] har Dansk Samling igen ageret partipolitisk.
'''Dansk Samling''' er et dansk [[Nationalisme|nationalistisk]] parti med kristne rødder stiftet i 1936 af [[Arne Sørensen]]. Dansk Samling spillede en aktiv rolle i [[modstandskampen]] og deltog i både [[Frihedsrådet]] og [[befrielsesregeringen]], men omdannedes i efterkrigstiden gradvis til en forening for nationalsindede. Siden midten af [[1990'erne]] har Dansk Samling igen ageret partipolitisk.


Versionen fra 3. sep. 2016, 15:57

Dansk Samling  
 
Partiformand Morten Uhrskov Jensen
 
Grundlagt 1936
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 13
Pladser i Regionsråd:
0 / 205
Pladser i Byråd:
1 / 2.444
 
Politisk ideologi Nationalisme Nationalkonservatisme
Politisk placering Højre
 
Website dksamling.dk

Dansk Samling er et dansk nationalistisk parti med kristne rødder stiftet i 1936 af Arne Sørensen. Dansk Samling spillede en aktiv rolle i modstandskampen og deltog i både Frihedsrådet og befrielsesregeringen, men omdannedes i efterkrigstiden gradvis til en forening for nationalsindede. Siden midten af 1990'erne har Dansk Samling igen ageret partipolitisk.

Partiet ledes i dag af historikeren og bloggeren Morten Uhrskov Jensen og satser på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.[1]

Ideologi og mærkesager

Dansk Samling udsprang af højskolebevægelsens højrefløj, og kombinerede nationale, kristelige, antiparlamentariske og deltagelsesdemokratiske idealer. Indtil ca. 1980 kombinerede Dansk Samling konservativ værdipolitik med en socialt bevidst fordelingspolitik. Derefter blev partiets økonomiske og sociale politik mere borgerlig. I dag er Dansk Samling domineret af nationalkonservative, der ønsker Danmarks udmeldelse af EU og et stop for indvandring fra lande uden for den vestlige kulturkreds. Støtte til det danske mindretal i Sydslesvig er et af partiets andre mærkesager, ligesom kultur-, skole-, kirke- og familiepolitik hører til dets fokusområder.

Historie

Dansk Samling blev stiftet i 1936 af den tidligere socialdemokrat Arne Sørensen og kredsen af primært højskolefolk bag tidsskriftet "Det tredje Standpunkt". Partiet var før besættelsen fortaler for en "tredje vej" mellem socialisme og liberalisme. Dansk Samling mente, at nogle af demokratiets problemer var skabt af parlamentarismen og især af partiernes rolle som instans mellem folket og Folketinget. Under mottoet "Staten stærk - folket frit" eksperimenterede partiet ligesom andre af datidens bevægelser på både venstre- og højrefløjen med tanker om en korporativ stat på et nationalt grundlag. Derfor er partiet blevet beskyldt for at være inspireret af fascismen, men det tog afstand fra diktaturerne i Italien og Tyskland og foragtede racelære og antisemitisme.[2]

Dansk Samling deltog ved valget til Folketinget i 1939 uden at opnå repræsentation, og fusionerede efterfølgende med Nationalt Samvirke. Ved Folketingsvalget 1943 vandt Dansk Samling tre mandater, efter at digterpræsten Kaj Munk havde anbefalet at stemmer på partiet. Ved "befrielsessvalget" i 1945 fik partiet fire mandater og var repræsenteret i folketinget frem til 1947.

Modstandsbevægelsen

Politifuldmægtig Henning Schlanbusch, der havde været folketingskandidat for Dansk Samling i Varde, modtog efter valget i 1943 fra Jørgen Dich en opfordring om at danne en modstandsgruppe. Inspireret af hans eksempel gik Dansk Samlings netværk af unge og ældre, lærere, præster og landmænd snart ind i den aktive modstandskamp mod besættelsesmagten. Særligt sabotørgruppen Holger Danske i København ydede en stor indsats. Mange af disse modstandsfolk kom til at spille en rolle i Danmark efter Befrielsen. Dansk Samling var repræsenteret i Danmarks Frihedsråd 1943-45.

Efterkrigstiden

I befrielsesregeringen maj-november 1945 var Dansk Samling repræsenteret af kirkeminister Arne Sørensen og minister uden portefølje, gårdejer og sognerådsformand Kr. Juul Christensen. Dansk Samling udgav Morgenbladet, hvor Poul Dam var redaktør 1946–47. Dam blev senere folketingsmedlem for SF.

Da Dansk Samling ikke opnåede valg til Folketinget i 1947, og Arne Sørensen efterfølgende forlod politik, omdannedes partiet gradvis til en kulturel og politisk forening for nationalsindede med fokus på debat, idéudveksling og bevarelse af mindet om modstandskampen. Dansk Samling opstillede siden kun kandidater til valg to gange - ved "grundlovsvalget" i april 1953 og folketingsvalget i 1964, begge gange uden at blive valgt. Ved valgene til Folketinget i 1966 og 1968 blev Liberalt Centrum støttet af en fløj i foreningen.

Kampen mod EF

I 1961 besluttede Dansk Samling at modarbejde Danmarks indtræden i Fællesmarkedet af nationale grunde, og i 1972 var foreningen medstifter af Folkebevægelsen mod EF, hvor dens kritiske indvandrerpolitik dog i løbet af 1980’erne førte til, at den blev marginaliseret. I 1994 kandiderede foreningens formand Jens Rosendal på folkebevægelsens liste til Europa-Parlamentsvalget, uden at blive valgt.

To af foreningens mest fremtrædende medlemmer i perioden fra EF-afstemningen til begyndelsen 2000’erne var højskolemanden og forfatteren Jens Rosendal, der var formand 1998-2003, og Karl Otto Meyer, tidligere redaktør af Flensborg Avis og medlem af landdagen i Slesvig-Holsten for SSW.

Fornyelse

I 1996 tilsluttede DS sig valgforbundet Demokratisk Fornyelse, der samlede unionsmodstandere med yderst forskellig baggrund. DS opstillede ved folketingsvalget 1998 fire kandidater på Demokratisk Fornyelses liste, men valgforbundet klarede ikke spærregrænsen og opløstes efterfølgende. Fra 2003 til 2013 blev Dansk Samling ledet af historikeren Adam Wagner, der havde en fortid i Dansk Forum. Han skærpede fokus på opretholdelsen af national selvstændighed og folkets selvbestemmelse, som Dansk Samling anså for truet af EU, masseindvandring og partiernes magt. Efter Morten Uhrskov-Jensen blev formand i 2013 øgedes medlemstallet, og partiet besluttede at forsøge at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De vigtigste punkter for Dansk Samling er Danmarks udmeldelse af den Europæiske Union og en standsning af indvandring fra ikke-vestlige lande.

Den 4. marts 2015 skiftede Kasper Ravn Fredensborg fra Herning fra Dansk Folkeparti til Dansk Samling, og blev dermed det første byrådsmedlem for Dansk Samling i flere årtier.[3][4]

Medlemstal

Partiet havde efter eget udsagn ca. 550 medlemmer i april 2016.[5]

Partiformænd

Ukomplet liste:

Valgresultater

Folketingsvalg

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1939 8.553 0,5 0 ±0
1943 43.367 2,2 3 +3
1945 63.760 3,1 4 +1
1947 24.735 1,2 0 -4
1953 (april) 16.383 0,8 0 ±0
1964 9.747 0,4 0 ±0

Modstandsfolk fra Dansk Samling omkommet under besættelsen

Baseret på Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47, s. 456–460, og opslag i Modstandsdatabasen.

Noter

  1. ^ Morten Uhrskov Jensens blog
  2. ^ Torben Jarl Jørgensen: Knæfald eller skaftestøvler? – Dansk Samling mellem fascisme og kristentro 1936–40
  3. ^ YouTube (Dansk Samling), 28. september 2015: Kasper Ravn Fredensborg, nyt medlem af Herning byråd for Dansk Samling
  4. ^ http://dksamling.dk/dser-i-herning-byraad/
  5. ^ http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/13354347/24syv-morgen-0705-22-04-2016-2/

Litteratur

  • Torben Jarl Jørgensen, Knæfald eller skaftestøvler? Dansk Samling mellem fascisme og kristentro 1936–40. Books on Demand 2007. ISBN 978-87-7691-782-1.
  • Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47. København: Museum Tusculanums Forlag 2001. ISBN 87-7289-680-9.

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dansk_Samling&oldid=8699913"