Dansk Jernbane-Klub: Forskelle mellem versioner

Dansk Jernbane-Klub
Dansk Jernbane-Klub
	Vestsjællands Veterantog, en del af Dansk Jernbane-Klub, under en tur Rundt om husene i København.
Generelle informationer
Type	Forening
Interesse	Jernbane
Hjemsted	Danmark
Grundlagt	15. januar 1961; 63 år siden
Medlemmer	ca. 2.800 (2016)
Medlemsblad	Jernbanen
Eksterne henvisninger
	www.jernbaneklub.dk
CVR-nummer	53439713

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 15. sep. 2016, 20:29

Dansk Jernbane-Klub er Danmarks største forening for jernbaneinteresserede. Klubben tæller (2016) ca. 2.800 medlemmer, der modtager foreningens medlemsblad Jernbanen.

Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev stiftet i 1961 med ca. 275 medlemmer, og medlemstallet har været støt stigende lige siden da. Ud over at samle jernbane-interesserede landet over har klubben lige siden oprettelsen arbejdet for bevarelse og istandsættelse af historisk jernbanemateriel, der benyttes af klubbens baneforeninger landet over:

Museumsbanen Maribo-Bandholm, Danmarks første museumsbane, åbnet 1962.
Mariager-Handest Veteranjernbane, åbnet 1970.
Limfjordsbanen fra Aalborg til Grønlandshavnen, åbnet 1973.
Vestsjællands Veterantog, der startede i 1978 som D-maskinegruppen.
Blovstrødbanen, DJKs bane for smalsporsmateriel.
Veterantog Vest, der kører med veterantog i Sydvestjylland.
MY Veterantog (Før Jysk veterantog), der kører veterantog fra "De røde Intercitytog"s æra.
Djurslands Jernbanemuseum, der holder til i Ryomgård.

Dansk Jernbane-Klubs samling af historisk jernbanemateriel er Danmarks mest omfattende private samling, og klubbens arbejde med at samle køretøjer fra de mange privatbaner, der blev nedlagt i 1960'erne, betyder at der i dag er bevaret et alsidigt udsnit af dansk jernbanemateriel. Dansk Jernbane-Klubs samling supplerer Danmarks Jernbanemuseums, idet Danmarks Jernbanemuseum gennem sin oprindelse i DSB har koncentreret sig næsten udelukkende om statsbanekøretøjer. Privatbanerne, der på højdepunktet udgjorde mere end halvdelen af jernbanernes strækningslængde i Danmark, havde helt andre typer køretøjer, der altså er fyldigt dokumenteret bl.a. af Dansk Jernbane-Klubs bevaringsarbejde.

Klubben har tillige gennem årene dokumenteret jernbanedriften i Danmark gennem en lang række bogudgivelser. Klubben bygger i dag som gennem alle de nu mere end 50 år på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde i alle led af organisationen.

Kilde og ekstern henvisning

Dansk Jernbane-Klub
Medlemsbladet Jernbanen 1961-2016. ISSN 0107-3702
Museumsbanen Maribo-Bandholm
Mariager-Handest Veteranjernbane
Limfjordsbanen
Bloustrødbanen
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Infoboks forening
 |navn              =
-|billede           =
+|billede           = Vestsjællands Veterantog at Danshøj Station.jpg
+|billedtekst       = Vestsjællands Veterantog, en del af Dansk Jernbane-Klub, under en tur Rundt om husene i København.
-|billedtekst       =
 |grundlagt         = {{startdato og alder|1961|01|15}}
 |nedlagt           =
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 |fodnoter          =
 }}
-'''Dansk Jernbane-Klub''' er Danmarks største forening for jernbaneinteresserede. Klubben tæller (2016) ca. 2.800 medlemmer, der modtager foreningens medlemsblad Jernbanen.
+'''Dansk Jernbane-Klub''' er Danmarks største forening for jernbaneinteresserede. Klubben tæller (2016) ca. 2.800 medlemmer, der modtager foreningens medlemsblad ''Jernbanen''.
-Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev stiftet i [[1961]] med ca. 275 medlemmer, og medlemstallet har været støt stigende lige siden da. Ud over at samle jernbane-interesserede landet over har klubben lige siden oprettelsen arbejdet for bevarelse og istandsættelse af historisk jernbanemateriel, der benyttes på klubbens baneforeninger landet over:
+Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev stiftet i [[1961]] med ca. 275 medlemmer, og medlemstallet har været støt stigende lige siden da. Ud over at samle jernbane-interesserede landet over har klubben lige siden oprettelsen arbejdet for bevarelse og istandsættelse af historisk jernbanemateriel, der benyttes af klubbens baneforeninger landet over:
 * [[Museumsbanen Maribo-Bandholm]], Danmarks første [[museumsbane]], åbnet [[1962]].
 * [[Mariager-Handest Veteranjernbane]], åbnet [[1970]].
 * [[Limfjordsbanen]] fra [[Aalborg]] til Grønlandshavnen, åbnet [[1973]].
-* [[Vestsjællands Veterantog]], der startede i [[1978]] som D-maskine gruppen.
+* [[Vestsjællands Veterantog]], der startede i [[1978]] som D-maskinegruppen.
-* [[Blovstrødbanen]], DJKs bane for smalsporsmateriel.
+* [[Blovstrødbanen]], DJKs bane for [[smalspor]]smateriel.
 * [[Veterantog Vest]], der kører med [[veterantog]] i Sydvestjylland.
 * [[MY Veterantog]] (Før [[Jysk veterantog]]), der kører [[veterantog]] fra "De røde Intercitytog"s æra.
+* [[Djurslands Jernbanemuseum]], der holder til i [[Ryomgård]].
 Dansk Jernbane-Klubs samling af historisk jernbanemateriel er Danmarks mest omfattende private samling, og klubbens arbejde med at samle køretøjer fra de mange [[privatbane|privatbaner]], der blev nedlagt i 1960'erne, betyder at der i dag er bevaret et alsidigt udsnit af dansk jernbanemateriel. Dansk Jernbane-Klubs samling supplerer Danmarks Jernbanemuseums, idet [[Danmarks Jernbanemuseum]] gennem sin oprindelse i [[DSB]] har koncentreret sig næsten udelukkende om statsbanekøretøjer. Privatbanerne, der på højdepunktet udgjorde mere end halvdelen af jernbanernes strækningslængde i Danmark, havde helt andre typer køretøjer, der altså er fyldigt dokumenteret bl.a. af Dansk Jernbane-Klubs bevaringsarbejde.
-Klubben har tillige gennem årene dokumenteret jernbanedriften i Danmark gennem en lang række bogudgivelser. Klubben bygger i dag som gennem alle de snart 50 år på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde i alle led af organisationen.
+Klubben har tillige gennem årene dokumenteret jernbanedriften i Danmark gennem en lang række bogudgivelser. Klubben bygger i dag som gennem alle de nu mere end 50 år på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde i alle led af organisationen.
 == Kilde og ekstern henvisning ==