Rudolph Schmidt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+ 5 kategorier ved hjælp af Hotcat
Linje 15: Linje 15:


[[Kategori:Digtere fra Danmark]]
[[Kategori:Digtere fra Danmark]]
[[Kategori:Dramatikere fra Danmark]]
[[Kategori:Novelleforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Novelleforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]

Versionen fra 21. sep. 2016, 10:50

Peter Carl Rudolph Schmidt (født 25. juli 1836 i København, død 5. april 1899 sammesteds) var en dansk forfatter.

Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i boghandlerlære; sin fritid brugte han til læsning, især af digterværker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille skuespil, Frits i sin Lejr, opført på Det Kongelige Teater, hvor det dog hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han anonymt en digtsamling Ungdomsliv, der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 tragedien Alfso. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig Henrik Greensteen og Clemens Petersen, tog sig af ham og forberedte ham til studentereksamen, som han tog 1861. Ved universitetet studerede han med stor energi og ihærdighed filosofi og sluttede sig nær til Rasmus Nielsen som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine Digtninger lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, Georg Brandes, Henrik Scharling og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper, Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære og R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske Lære af Gs, alle 1867, skarpe og livlige kampskrifter, der har værd også for senere tider, navnlig som bidrag til belysning af Rasmus Nielsens filosofiske standpunkt, livssyn og hele åndelige personlighed. 1869—1873 var han medredaktør af tidsskriftet For Idé og Virkelighed og skrev deri mange vægtige afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin digtervirksomhed ved siden af, at han fortsatte sin allerede langt tidligere begyndte gerning som manuduktør til filosofisk eksamen. Først kom Ældre og nyere Digte, derpå — 1876 — det romantisk-symbolske eventyrskuespil Den forvandlede Konge som, da det 1877 opførtes på Det Kongelige Teater (anonymt), gjorde overordentlig lykke ved sin tankedybde, sin ægte dramatiske holdning og rige stemningsfylde. Samme år opførtes det alt for tunge og for skuepladsen dårlig iberegnede skuespil En Opvækkelse, der blev modtaget med kulde. Efter en Pariserrejse for det Anckerske Legat begyndte Sch sin virksomhed som novellist og opnåede på dette område noget betydeligt; rækken åbnedes med Haandtegninger (1881) og fortsattes med et anseligt antal bind som Der Himmel hängt voller Geigen, Forestillet og oplevet, Skæbner og Skikkelser, Joachim Heinrichs, Ny Haandtegninger og flere. Schmidts fortællinger står gennemgaaende højt ved fin og ejendommelig karaktertegning og ikke ringe kraft i redegørelsen for situationerne og i udviklingen af handlingen, der altid er anlagt på at hævde eller kaste lys over en bestemt idé. Schmidts senere skuespil — Solopgang, Udløst og Torquato Tasso — er svage arbejder, der ikke vakte synderlig opmærksomhed; derimod er flere af hans æstetisk-psykologiske undersøgelser og andre populærvidenskabelige værker — Buster og Masker, Ad egne Veje og Fra Liv og Litteratur — af interesse. Endnu skal nævnes hans smukke Fortællinger paa Vers (1886).

Kilder