Heksejagt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 8: Linje 8:


== Heksejagt i moderne tid ==
== Heksejagt i moderne tid ==
Heksejagt foregår ofte i den moderne tid. det går dog under navnet "luderjagt" og man brænder dem ikke men gør noget helt andet.
Heksejagt foregår ofte i den moderne tid. Det går dog under navnet "luderjagt" og man brænder dem ikke men gør noget helt andet. Det foregår mest i Afrika og Asien


Heksejagt foregår stadig i forskellige kulturer i [[Afrika]] og [[Asien]].
Heksejagt foregår stadig i forskellige kulturer i [[Afrika]] og [[Asien]].

Versionen fra 12. okt. 2016, 11:49

1533 fortælling om henrettelsen af en heks beskyldt for nedbrænde byen Schiltach i 1531.

Heksejagt er jagten på formodede hekse, hovedsageligt, men ikke udelukkende brugt om forfølgelsen i Vest- og Centraleuropa i den italienske og nordeuropæiske renæssance fra omkring 1450 til omkring 1700. Især var det kvinder, der blev anklaget for at være hekse, men det var ikke unormalt, at anklagen også ramte mænd. Ifølge forskellige opgørelser kan antallet af henrettede hekse opgøres til mellem 10.000 og 100.000.

Betegnelsen "heksejagt" bliver i dag ofte brugt i overført betydning til at beskrive, hvad man anser som urimelig forfølgelse af andet end hekse, f.eks. i form af mccarthyismens jagt på formodede kommunister under Den kolde krig.

Heksejagt i Danmark

Den første dokumenterede danske hekseproces forgik i Stege i 1540, hvor en kvinde blev dømt til at blive brændt på bålet. I 1602 offentliggjorde den tyske præst Anton Praetorius bogen ”Gründlicher Bericht von Zauberey und Zauberern” (Grundig Redogörelse om trolleri och häxmästare) imod hekseillusioner og tortur. Den største danske hekseproces – kaldt for Køge Huskors – foregik i 1612 i Køge. Her blev mindst 15 hekse dømt til bålet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Splids i Ribe. Hun blev brændt som heks den 9. november 1641. Den sidste officielt dømte heks var Anne Palles, der blev brændt den 4. april 1693.[1] Senere er der dog sket flere lynchninger af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for hekseri. Han anlagde dog injuriesag og vandt.

Heksejagt i moderne tid

Heksejagt foregår ofte i den moderne tid. Det går dog under navnet "luderjagt" og man brænder dem ikke men gør noget helt andet. Det foregår mest i Afrika og Asien

Heksejagt foregår stadig i forskellige kulturer i Afrika og Asien. I 1999 var der fem til ti mord om måneden i Tanzania, som følge af morderene mistænkte en person for hekseri.[2] Hjælpeprogrammer blev sat i værk for at fordrive heksemyterne.[3] I 2001 havde en ældre kvinde fra Ghana lagt sag an mod en landsby råd efter de havde beskyldt hende for hekseri.[4] Fra en landsby i Kenya var der i 2008 rapporter om 11 personer der blev brændt som hekse.[5] Omkring 2006 og 2007 havde saudiarabiske myndigheder foretaget 25 anholdelser for hekseri, hvor 24 involverede udlændinge. En kvinde blev dødsdømt af en saudiske domstol som følge af en tilståelse der sandsynligvis var underskrevet efter tortur af den analfabetiske kvinde. En mand var tidligere blevet halshugget.[6][7] Forældre i Congo har anklaget deres børn for hekseri og forsøgt at dræbe dem. Mere end 14.000 børn i Kinshasa siges at være smidt ud hjemmefra på grund af anklager om hekseri.[8][9] I Nigeria har den kvindelig kristne prædikant Helen Ukpabio udgivet en DVD og en bog der påstår at børn kan blive satan's tjenere.[10]

I 2009 anslog de Forenede Nationer at antallet af drab på verdensplan som følge af heksejagt var mindst adskillige titusinder og foregik også i lande såsom Sydafrika og Indien. I 2009 var rapport fra Indien om drab på hundredvis af kvinder, som var mistænkte for heksekunst.[11] Hjælpearbejdere rapporterede at heksejagt var almindeligt i Nepal og Papua New Guinea både i landdistrikter og i byer.[12]

Se også

Noter

  1. ^ J.C. Jacobsen, Den sidste Hexebrænding i Danmark 1693, Gad, 1971. ISBN 87-12-36475-4.
  2. ^ "Eyewitness: Suspected witches murdered in Tanzania" (engelsk). BBC. 5. juli 1999. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  3. ^ "Aid scheme tackles African witch myth" (engelsk). BBC. 26. april 2002. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ "Ghana 'witch' sues village elders" (engelsk). BBC. 6. april 2001. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  5. ^ "11 brændt som hekse i Kenya". Danmarks Radio. 21. maj 2008. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  6. ^ Morten Rasmussen (16. februar 2008). "Saudi-Arabien vil henrette kvinde for heksekunster". Kristeligt Dagblad. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  7. ^ "Saudi-Arabien: Kvinde skal henrettes for heksekunster". 180Grader. 17. februar 2008. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  8. ^ "Child witches in the Congo" (engelsk). BBC. 12. oktober 1999. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  9. ^ "Congo witch-hunt's child victims" (engelsk). BBC. 22. december 1999. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  10. ^ Mark Oppenheimer (21. may 2010). "On a Visit to the U.S., a Nigerian Witch-Hunter Explains Herself". New York Times. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  11. ^ "Muslimske kvinder tvunget til at spise afføring". Kristeligt Dagblad. 21. oktober 2009.
  12. ^ Robert Evans (23 September 2009). "Killing of women, child "witches" on rise, U.N. told". Reuters. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)

Kilder

  • John Andersen, Torben Peter Andersen & Thomas Wad, Hekseprocesser i Europa, Emil, 2008. ISBN 978-87-89703-38-1.
  • Jan Guillou, Heksenes forsvarere : en historisk reportage, Modtryk, 2004. ISBN 87-7394-924-8.
  • David Grönlund, Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker, Historisk Samfund for Ribe Amt, 1973 (1. udgave 1780). ISBN 87-87490-04-8.
  • August Henningsen, Heksenes advokat – historiens største hekseproces, Delta, 1981. ISBN 87-7449-090-7.
  • Johnny Thiedecke, Vredens tid : kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmark, Pantheon, 2000. ISBN 87-90108-07-8.