Amalienborg Plads: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Et par sætninger tilføjet om motivet.
EPO (diskussion | bidrag)
50.952 edits
m småret
Linje 1: Linje 1:
{{DISPLAYTITLE: '''''Amalienborg Plads'''''}}
{{DISPLAYTITLE:''Amalienborg Plads''}}
{{ Infoboks maleri
{{ Infoboks maleri
| billede_fil = Fil:Hammershøi, Vilhelm - Amalienborg Plads - KMS1542.jpg
| billede_fil = Fil:Hammershøi, Vilhelm - Amalienborg Plads - KMS1542.jpg
Linje 21: Linje 21:
[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]
[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]


'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]]. Maleriet er dateret 1896 og findes på [[Statens Museum for Kunst]]. Maleriet er det mest monumentale af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er.<ref name="autogeneret2">Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref>
'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]]. Det er dateret 1896, er udstillet på [[Statens Museum for Kunst]] og er det mest monumentale af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er.<ref name="autogeneret2">Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref>


Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 Maj 2016}}</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref name="autogeneret1">Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget og sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> Den effektfulde lyssætning med kraftig belysning af soklen og rytteren fremhæver monumentet, så det ikke forsvinder i arkitekturens detaljerige facade<ref>{{Cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads, 1896|last=Nørgaard Larsen|first=Peter}}</ref>.
Disse arkitekturbilleder kendetegnes ofte som menneskeforladte, ligesom dette.<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 Maj 2016}}</ref> Fra 2. sal i [[Amalienborg#Christian VIII's Palæ eller Levetzaus Palæ|Levetzaus Palæ]],<ref name="autogeneret1">Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Amalienborg#Christian IX's Palæ eller Schacks Palæ|Schacks Palæ]]. Maleriet har et tåget og sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> Den effektfulde lyssætning med kraftig belysning af soklen og rytteren fremhæver monumentet, så det ikke forsvinder i arkitekturens detaljerige facade<ref>{{Cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads, 1896|last=Nørgaard Larsen|first=Peter}}</ref>.

⚫
"I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.<ref name="autogeneret2" /> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref name="autogeneret1" />


⚫
"I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske [[København]] med dens monumentale palæarkitektur.<ref name="autogeneret2" /> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; [[Arkitekt|bygmesteren]] [[Nicolai Eigtved]] (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref name="autogeneret1" />


Blandt Hammershøikendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget ''andet'' i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.<ref name="autogeneret2" />
Blandt Hammershøikendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget ''andet'' i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.<ref name="autogeneret2" />




== Litteratur ==
== Litteratur ==
Linje 53: Linje 50:


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
⚫
* [http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/ Vilhelm Hammershøi: Amalienborg Plads - Statens Museum for Kunst]
*
⚫
[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/ Vilhelm Hammershøi: Amalienborg Plads - Statens Museum for Kunst]
{{stub}}
{{stub}}


Versionen fra 14. okt. 2016, 20:55

Amalienborg Plads
Vilhelm Hammershøi 1896
Olie på lærred
136.5 × 136.5 cm
Statens Museum for Kunst, København
Kunstindeks Danmark
Frederik 5. statue på Amalienborg Plads

Amalienborg Plads er et maleri af Vilhelm Hammershøi. Det er dateret 1896, er udstillet på Statens Museum for Kunst og er det mest monumentale af Hammershøis arkitekturmalerier.[1]

Disse arkitekturbilleder kendetegnes ofte som menneskeforladte, ligesom dette.[2] Fra 2. sal i Levetzaus Palæ,[3] har Hammershøi malet udsigten mod Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. og Schacks Palæ. Maleriet har et tåget og sløret skær.[4] Den effektfulde lyssætning med kraftig belysning af soklen og rytteren fremhæver monumentet, så det ikke forsvinder i arkitekturens detaljerige facade[5].

"I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis Amalienborg Plads nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."[6] Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.[1] Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i den danske guldalder.[3]

Blandt Hammershøikendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.[1]

Litteratur

Litteraturlisten er fra Statens Museum for Kunst[7]

  • Alfred Bramsen & S.Michaëlis : Vilhelm Hammershøi : København 1918 :Værkfortegnelse nr. 153.
  • Poul Vad : Hammershøi : [København] 1988 :s. 148-50, 355.
  • Poul Vad : Hammershøi : København 1988 :afb. p. 148, omtalt pp. 149-150
  • Neil Kent : The soul of the North : London 2001 :afb. p. 270 fig. 200 (s/h), omt. p. 270
  • Verden set på ny : København 2002 :omt. p. 82
  • Bente Scavenius : Hammershøis København : København 2003 :afb. p. 60 og omt. p. 59
  • Hans Edvard Nørregård-Nielsen : Dansk kunst : København 2003 :afb. 390
  • SMK highlights : København 2005 :omt.og afb. p. 115
  • Patricia G. Berman : In another light : New York 2007 :afb. p. 14 og omt. p.15: "The rigorously tight and neutralized palette and the lack of anecdotal incident, in fact, marked this as an eccentric view of the city, and one that intentionally supresses any references to modernity. In fact the muted light and tskewed perspetive obviate any historicist display, making this a view detached from both past and present." Endvidere om Eigveds Amalienborg p. 15f og Moltkes bestilling af statuen af Frederik V hos Saly.
  • Patricia G. Berman : Nyt lys over 1800-tallets danske maleri : [København] 2007 :afb.. p. 14, omt. p. 15 -16 og 18. "Det er et af kunstnerens mange isolationistiske og uudgrundelige malerier af Danmarks officielle arkitektur, og med sin(e) omkring 1,7 kvadratmeter er det et af hans største. Kunstneren havde foretaget en grundig undersøgelse af lokaliteten og havde sikret sig tilladelse til at gengive den fra anden sal i Levetzaus Palæ..."
  • Rodolphe Rapetti : De Van Gogh à Kandinsky : Bruxelles 2012 :fig. 87, ill. p. 121, omt. p. 122
  • Nordic art : München 2012 :Afb. p. 210 (fig. 1). Omt. p. 210.
  • Annette Weisner : Grossstadtbild und nordische Moderne : Kiel 2012 :afb. p. 184 (abb. 44), omt. p. 184ff
  • Timo Valjakka, Susanna Luojus : Vilhelm Hammershøi : Helsinki 2015 :afb. p. 38, 122, omt p. 39

Noter

  1. ^ a b c Kasper Monrad, Hammershøi og Europa, 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182
  2. ^ "Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896". SMK. Hentet 26 Maj 2016. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  3. ^ a b Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18
  4. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15
  5. ^ Nørgaard Larsen, Peter. "Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads, 1896".
  6. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16
  7. ^ collection.smk.dk

Eksterne henvisninger

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Amalienborg_Plads&oldid=8738989"