Thyregod: Forskelle mellem versioner

Thyregod
Thyregod Kro	Center Thyregod
	; Thyregod Kirke
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Syddanmark
Kommune	Vejle Kommune
Sogn	Thyregod Sogn
Postnr.	7323 Give
Demografi
Thyregod by	1.346 (2023)
Kommunen	120.949 (2023)
- Areal	1066,32 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.vejle.dk
Oversigtskort
	Thyregod Thyregods beliggenhed

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 15. okt. 2016, 18:58

Thyregod er en stationsby i Sydjylland med 1.346 indbyggere (2023)^[1], beliggende 8 km N for Give, 10 km SØ for Brande, 10 km S for Ejstrupholm og 34 km NV for Vejle. Byen ligger i Vejle Kommune og er den nordligste by i Region Syddanmark.

Thyregod ligger i et naturskønt område, ikke langt fra Gudenåens og Skjern Å's udspring i Tinnet Krat samt Rørbæk Sø, som Skjern Å løber igennem.

Byen ligger i Thyregod Sogn, som sammen med det tyndere befolkede Vester Sogn udgør ét pastorat. Også i andre sammenhænge betragtes de to sogne som et samlet lokalområde.

Historie

Første led af byens navn kommer af tyr (okse), mens andet led er guth, hvilket på olddansk betyder "gud".

Kirken

Thyregod Kirke ligger midt i byen. Den stammer fra 1100-tallet og ligger på en mindre bakke, så den knejser højt i terrænet, når den betragtes fra de fladere områder mod vest. Landsbyen omkring kirken kendes siden 1300-tallet og havde i 1688 seks gårde.

Salmedigteren N.F.S. Grundtvig blev konfirmeret i kirken 15. april 1798.

Stationsbyen

Allerede i 1800-tallet var Thyregod et lokalt centrum med kro og fattighus og veje i mange retninger. Byen fik andelsmejeri i 1888, brugsforening i 1900 og teknisk skole i 1903.

Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Tyregod (1291: Thiurguth, 1340: Thyrguth) med Skole, Sparekasse for T.-Vester S. (opr. 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 73,313 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 5150 Kr., Antal af Konti 436), Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro".^[2]

Thyregod Station på Give-Herning Jernbane blev åbnet i 1914. Baneplanerne satte yderligere gang i væksten med elværk i 1911, skole, kommunekontor og tilbygning til kroen i 1912 samt vandværk i 1913.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget hertil, men i 1962 blev Horsens Vestbaner nedlagt. DSB's regional- og intercitytog standser stadig i Thyregod.

Center Thyregod

I 1965-66 ville sognerådet opføre en ekstra gymnastiksal til skolen, men sportsforeningen ønskede en rigtig hal, og med stor lokal opbakning - også økonomisk - lykkedes det at opføre en hal, der blev indviet i maj 1968.

Ved siden af hallen lå friluftsbadet, som var¨nedslidt. Kommunen ville flytte det til den nye skole, men bestyrelserne for hallen og friluftsbadet, der havde sluttet sig sammen, ville bevare aktiviteterne samlet og desuden have en svømmehal! Igen blev der indsamlet penge og vist stor lokal opbakning, så friluftsbad og svømmehal kunne indvies i 1973.

Men det var upraktisk, at hallen og svømmehallen med hhv. cafeteria og kiosk lå i to forskellige bygninger, så man ønskede at sammenbygge dem. Det var svært pga. væsentlig niveauforskel, men løsningen blev at opføre et badeland - et varmtvandsbassin til børn - mellem de to bygninger. Badelandet blev indviet i 1995, igen efter en blanding af lokal indsamling og kommunal støtte.

Da det tidligere plejehjem kom til salg, øjnede bestyrelsen en chance for at skabe et kultur- og kursuscenter, der gennem sine aktiviteter kunne skabe en større omsætning til hallen, badelandet og svømmehallen. Center Thyregod blev en realitet, igen med opbakning fra både lokalsamfundet og kommunen. En ny konference- og festsal blev bygget til i 2008. Kursuscentret blev i 2011 forpagtet ud og drives nu som selvstændig virksomhed.

Kendte personer fra Thyregod

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl og fodboldtræner i Hobro IK, Ove Pedersen, bor begge i Thyregod.

N.F.S. Grundtvig boede i Thyregod, da han var barn.

Kilder

^ ^a ^b ^c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 373

Eksterne kilder/henvisninger

[BEF44-1] Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

[2] J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 373

[1]

[2]

@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 === Stationsbyen ===
 Allerede i [[1800-tallet]] var Thyregod et lokalt centrum med kro og fattighus og veje i mange retninger. Byen fik andelsmejeri i [[1888]], brugsforening i [[1900]] og teknisk skole i [[1903]].
+Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "''Tyregod (1291: Thiurguth, 1340: Thyrguth) med Skole, Sparekasse for T.-Vester S. (opr. 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 73,313 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 5150 Kr., Antal af Konti 436), Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0397.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 373]</ref>
 [[Thyregod Station]] på [[Give-Herning Jernbane]] blev åbnet i [[1914]]. Baneplanerne satte yderligere gang i væksten med elværk i [[1911]], skole, kommunekontor og tilbygning til kroen  i [[1912]] samt vandværk i [[1913]].