Arden: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
||
Linje 55: | Linje 55: | ||
Arden stationsby opstod omkring [[trinbræt]]tet ''Hesselholt'' ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem [[Jylland]] i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, [[Store Arden]] noget øst for stationen samt [[Lille Arden]] længere mod øst. Navnet ''Arden'' for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes. |
Arden stationsby opstod omkring [[trinbræt]]tet ''Hesselholt'' ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem [[Jylland]] i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, [[Store Arden]] noget øst for stationen samt [[Lille Arden]] længere mod øst. Navnet ''Arden'' for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes. |
||
I 1875 beskrives byen således: "''Store-Arden med Kirke, Skole og Jernbane-Station''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0363.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 289]</ref> |
|||
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "''Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0529.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 497]</ref> |
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "''Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0529.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 497]</ref> |
Versionen fra 17. okt. 2016, 16:54
Arden Hesselholt | |
---|---|
Arden Kirke | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Mariagerfjord Kommune |
Sogn | Arden Sogn |
Postnr. | 9510 Arden |
Demografi | |
Arden by | 2.523[1] (2023) |
Kommunen | 41.859[1] (2023) |
- Areal | 792,92 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.mariagerfjord.dk |
Oversigtskort | |
Arden er en stationsby i Himmerland med 2.523 indbyggere (2023)[1]. Byen ligger i Mariagerfjord Kommune og hører til Region Nordjylland.
Indtil 2007 var Arden hovedby i den nu nedlagte Arden Kommune.
Arden har en række butikker, supermarkeder, banker osv. Der findes også en folkeskole og to idrætshaller samt en svømmehal. Der går jævnligt tog og busser til og fra den lille by.
Byen har to kirker, nemlig Arden Kirke der ligger i selve stationsbyen og St. Arden Kirke, som ligger i Store Arden. Store Arden udgør den østlige del af byområdet Arden, da der er under 200 meter mellem bebyggelserne.
Arden er desuden hvert år hjemsted for Arden Digtfestival.
Historie
Arden stationsby opstod omkring trinbrættet Hesselholt ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem Jylland i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, Store Arden noget øst for stationen samt Lille Arden længere mod øst. Navnet Arden for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes.
I 1875 beskrives byen således: "Store-Arden med Kirke, Skole og Jernbane-Station".[2]
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[3]
Stationsbyen voksede hurtigt: en kro anlagdes, et andelsmejeri oprettedes 1887, missionshus 1898, telegrafstation, telefoncentral og postekspedition samt et dampsavværk, der i 1924 sysselsatte 50-60 personer. Byen fik skole, brugsforening, købmandshandler, en sparekasse i 1909, en bank i 1917, teknisk skole, stadion, lystanlæg, biograf, filialkirke i 1934, kommunekontor, alderdomshjem i 1957. I 1961 havde byen blandt andet en sodavandsfabrik, bogtrykkeri, teglværk, cementvarefabrik, maskinsnedkeri, savværk, emballagefabrik og maskinfabrik.
I 1930 var indbyggernes sysselsætning efter næringsveje således: 99 levede af landbrug m.m., 415 af industri og håndværk, 104 af handel og omsætning, 109 af transport m.m., 32 af tjenesteydelser, 80 ved husgerning, 104 var ude af erhverv og 32 havde ikke opgivet næringsvej.[4]
Indbyggertallet voksede støt gennem det 20. århundrede:
År | Antal boliger | Antal indbyggere |
---|---|---|
1906 | 627 | |
1911 | 717 | |
1916 | 171 | 715 |
1921 | 704 | |
1925 | - | 720 |
1930 | 242 | 975 |
1935 | 331 | 1.171 |
1940 | - | 1.068 |
1945 | 419 | 1.341 |
1950 | - | 1.389 |
1955 | 1.356 | |
1976 | - | 1.618 |
1981 | - | 1.967 |
1986 | - | 2.060 |
1989 | - | 2.177 |
1996 | - | 2.331 |
2000 | - | 2.325 |
2004 | - | 2.429 |
2008 | - | 2.425 |
2015 | - | 2.450 |
Litteratur
- Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935)
- J.P.Trap: Danmark, 1-5 udgave
Kilder
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 289
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 497
- ^ Statistisk Tabelværk, s. 149