Salomons Nøgle: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Addbot (diskussion | bidrag)
Botter
151.154 edits
m Bot: Migrerer 11 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q2081549
m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1: Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}

[[Fil:Aemethms.gif|thumb|Figur fra Salomons nøgle]]
[[Fil:Aemethms.gif|thumb|Figur fra Salomons nøgle]]
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, ''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig meget gammelt [[magi]]sk skrift, en&nbsp;[[grimoire]], der behandler den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres besværgelse.
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, ''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig meget gammelt [[magi]]sk skrift, en&nbsp;[[grimoire]], der behandler den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres besværgelse.


Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket [[Salomon]] magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive [[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under [[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket [[Salomon]] magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive [[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under [[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe
usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).


;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
* Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893.
* Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893.


;Se også
;Se også
* [[Goetia]], ''Kong Salomos Mindre Nøgle'', ("Clavicula Salomonis"?)
* [[Goetia]], ''Kong Salomos Mindre Nøgle'', ("Clavicula Salomonis"?)


== Kilde ==
== Kilde ==
Linje 19: Linje 21:
{{reflist}}
{{reflist}}
{{-}}
{{-}}
⚫
{{bogstub}} <!-- {{kulturstub}} -->
{{Salmonsens}}
{{Salmonsens}}
__NOTOC__
__NOTOC__
Linje 25: Linje 27:
[[Kategori:Okkultisme]]
[[Kategori:Okkultisme]]
[[Kategori:Litteratur fra middelalderen]]
[[Kategori:Litteratur fra middelalderen]]


{{bogstub}}
⚫
<!-- {{kulturstub}} -->

Versionen fra 6. nov. 2016, 22:36

Figur fra Salomons nøgle

Salomons Nøgle (Miphtheach Schelomoh[1], Clavis Salomonis) er navnet på et formodentlig meget gammelt magisk skrift, en grimoire, der behandler den praktiske kabbala, ånderne og deres besværgelse.

Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver Josefus (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket Salomon magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive dæmoner og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af jøderne i Europa, især under maurernes herredømme i Spanien, og det er næppe usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano[2], Cornelius Agrippa og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18. århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige Salomons Nøgle, men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i Das Kloster (3. bd, Stuttgart 1846).

Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
  • Kiesewetter: Faust in der Geschichte und Tradition, Leipzig 1893.
Se også
  • Goetia, Kong Salomos Mindre Nøgle, ("Clavicula Salomonis"?)

Kilde

Eksterne henvisninger

Noter
  1. ^ Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den engelske artikel har "Mafteah Shelomoh"
  2. ^ Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af inkvisitionen; døde i fængsel. (sv)



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Salomons_Nøgle&oldid=8762580"