Martin Bussert: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. nov. 2016, 02:58

Martin (Morten) Bussert (død efter 1552) var en stenhugger og kongelig bygmester i Danmark i 1500-tallets første halvdel. Hans efternavn ses også i varianterne Bossart eller Busshart.

Biografi

Om Busserts ophav vides intet, men han var gift med en datter af Malmøs borgmester Hans Mikkelsen. Ved Christian 2.'s fordrivelse fra tronen og landflygtighed, fulgte Hans Mikkelsen den fordrevne konge. Svigersønnen Bussert, der fra 1523 var bosat i København, tilsluttede sig den nye konge Frederik 1. Denne sikrede Busserts gård i byen, mens hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på Slangerup Kloster. Under urolighederne efter Frederik 1. forblev Bussert kongetro: han tilsluttede sig under Københavns belejring (1535-1536) det borgerparti, der ønskede forlig med Christian 3. Han forsøgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under Christian 3. ret til at disponere over en del af ejendommene. Bussert nævnes sidste gang 2. december 1552, og han døde muligvis under pesten i København 1553. I hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans.

Kongelig bygmester

Som kongelig bygmester fra begyndelsen af 1520'rne må Bussert have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan med sikkerhed kun forbindes med arbejder på Københavns Slot, Tøjhuset, det nye Aalborghus og et spir til Århus Domkirke. Endelig lavede han sammen med Jacob Binck 1550 udkastet til fæstningen Krempe. En væsentlig del af periodens betydelige værker er formentlig fejlagtigt henført til Bussert. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede renæssancens gennembrud i Danmark. Som Hesselagergård. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være Jacob Binck, men et samarbejde mellem de to kunstnere som ved Krempe, kan ikke afvises.

Stenhugger

Bussert omtales i de tidlige dokumenter som stenhugger. Et relief af Christian 2.'s dronning Elisabeth (før 1523) på en bislagssten fra Københavns Slot, nu i Nationalmuseet, er foreslået udført af den unge Bussert. Denne tilskrivning og fragmentet af Busserts egen gravsten, der blev fundet i 1914, førte til et forslag om, at Bussert havde været knyttet til Claus Bergs værksted. Francis Beckett foreslog på grundlag af et brev fra Henrik Nielsen Rosenkrantz til Anders Bentsen Bille dateret Gotland 23. marts 1534, der anbefalede at lade Bussert lave tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. Christian Axel Jensen foreslog derimod, at Bussert var identisk med en anonym mester, Absalonmesteren, efter stenen over Absalon fra 1536 i Sorø Klosterkirke. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til Christian 3. og til kansler Johan Friis, ligegeledes skal henføres til Jacob Binck. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på Christian 3.'s segl af Binck.

Værker

Arbejder ved Københavns Slot (1542)
Egen gravsten (1544 oprindelig i Nikolaj Kirke. Et bevaret fragment i Københavns Bymuseum.)
Arbejder ved Aalborghus Slot (1547)
Tøjhus ved Københavns Slot (1550)
Sammen med Jacob Binck: udkast til fæstningen Krempe i Holsten (1550,
Spir til vesttårnet, Århus Domkirke (betalt 1552).

Kilder

Martin Bussert på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 ==Biografi==
-Om Busserts ophav vides intet, men han var gift med en datter af [[Malmø]]s borgmester [[Hans Mikkelsen]]. Ved [[Christian 2.]]'s fordrivelse fra tronen og efterfølgende landflygtighed, valgte [[Hans Mikkelsen]] at følge den fordrevne konge. Svigersønnen Bussert, der fra [[1523]] var bosat i København, tilsluttede sig i stedet den nye konge [[Frederik 1.]] Denne sikrede Busserts gård i byen, mens hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på [[Slangerup Kloster]]. Under urolighederne efter Frederik 1. forblev Bussert en kongetro mand. Således tilsluttede han sig under [[Københavns belejring (1535-1536)]] til det borgerparti, der ønskede forlig med [[Christian 3.]] Han forsøgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under [[Christian 3.]] ret til at disponere over en del af ejendommene. Bussert nævnes sidste gang [[2. december]] [[1552]], og han døde muligvis under [[pest]]en i [[København]] [[1553]]. I hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans.
+Om Busserts ophav vides intet, men han var gift med en datter af [[Malmø]]s borgmester [[Hans Mikkelsen]]. Ved [[Christian 2.]]'s fordrivelse fra tronen og landflygtighed, fulgte [[Hans Mikkelsen]] den fordrevne konge. Svigersønnen Bussert, der fra [[1523]] var bosat i København, tilsluttede sig den nye konge [[Frederik 1.]] Denne sikrede Busserts gård i byen, mens hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på [[Slangerup Kloster]]. Under urolighederne efter Frederik 1. forblev Bussert kongetro: han tilsluttede sig under [[Københavns belejring (1535-1536)]] det borgerparti, der ønskede forlig med [[Christian 3.]] Han forsøgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under [[Christian 3.]] ret til at disponere over en del af ejendommene. Bussert nævnes sidste gang [[2. december]] [[1552]], og han døde muligvis under [[pest]]en i [[København]] [[1553]]. I hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans.
 ==Kongelig bygmester==
-Som kongelig bygmester fra begyndelsen af 1520rne må Bussert have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan dog med sikkerhed kun forbindes med arbejder på [[Københavns Slot]] og Tøjhuset herved, samt det nye [[Aalborghus]] og et [[Spir (bygningsdel)|spir]] til [[Århus Domkirke]]. Endelig lavede han sammen med [[Jacob Binck]] [[1550]] udkastet til fæstningen [[Krempe]]. En væsentlig del af periodens betydelige værker er, formentlig fejlagtigt, henført til Bussert. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede [[renæssance]]ns gennembrud i Danmark, heriblandt [[Hesselagergård]]. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være [[Jacob Binck]], men et eventuelt samarbejde mellem de to kunstnere, som kan dokumenteres i forbindelse med Krempe, kan ikke afvises.
+Som kongelig bygmester fra begyndelsen af 1520'rne må Bussert have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan med sikkerhed kun forbindes med arbejder på [[Københavns Slot]], Tøjhuset, det nye [[Aalborghus]] og et [[Spir (bygningsdel)|spir]] til [[Århus Domkirke]]. Endelig lavede han sammen med [[Jacob Binck]] [[1550]] udkastet til fæstningen [[Krempe]]. En væsentlig del af periodens betydelige værker er formentlig fejlagtigt henført til Bussert. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede [[renæssance]]ns gennembrud i Danmark. Som [[Hesselagergård]]. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være [[Jacob Binck]], men et samarbejde mellem de to kunstnere som ved Krempe, kan ikke afvises.
 ==Stenhugger==
-Bussert omtales i de tidlige dokumenter som [[stenhugger]]. Et relief af [[Christian 2.]]'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth]], før [[1523]], på en [[bislagssten]] fra [[Københavns Slot]], nu i [[Nationalmuseet]], er foreslået at kunne være udført af den unge Bussert. Denne tilskrivning førte, sammen med fragmentet af Busserts egen gravsten, der blev fundet i [[1914]], til et forslag om, at Bussert havde været knyttet til [[Claus Berg]]s værksted. [[Francis Beckett]] foreslog, på grundlag af et brev fra [[Henrik Nielsen Rosenkrantz]] til [[Anders Bentsen Bille]], dateret [[Gotland]] [[23. marts]] [[1534]], der anbefalede at lade Bussert lave tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. [[Christian Axel Jensen]] foreslog derimod, at Bussert var identisk med en anonym mester, [[Absalonmesteren]], efter stenen over Absalon fra [[1536]] i [[Sorø Klosterkirke]]. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til [[Christian 3.]] og til kansleren [[Johan Friis]], liegeledes skal henføres til [[Jacob Binck]]. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på [[Christian 3.]]'s segl af Binck.
+Bussert omtales i de tidlige dokumenter som [[stenhugger]]. Et relief af [[Christian 2.]]'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth]] (før [[1523]]) på en [[bislagssten]] fra [[Københavns Slot]], nu i [[Nationalmuseet]], er foreslået udført af den unge Bussert. Denne tilskrivning og fragmentet af Busserts egen gravsten, der blev fundet i [[1914]], førte til et forslag om, at Bussert havde været knyttet til [[Claus Berg]]s værksted. [[Francis Beckett]] foreslog på grundlag af et brev fra [[Henrik Nielsen Rosenkrantz]] til [[Anders Bentsen Bille]] dateret [[Gotland]] [[23. marts]] [[1534]], der anbefalede at lade Bussert lave tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. [[Christian Axel Jensen]] foreslog derimod, at Bussert var identisk med en anonym mester, [[Absalonmesteren]], efter stenen over Absalon fra [[1536]] i [[Sorø Klosterkirke]]. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til [[Christian 3.]] og til kansler [[Johan Friis]], ligegeledes skal henføres til [[Jacob Binck]]. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på [[Christian 3.]]'s segl af Binck.
 ==Værker==
 * Arbejder ved [[Københavns Slot]] ([[1542]])
-* Egen gravsten (1544, oprindelige i [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]]. Et bevaret fragment findes nu i [[Københavns Bymuseum]].)
+* Egen gravsten (1544 oprindelig i [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]]. Et bevaret fragment  i [[Københavns Bymuseum]].)
 * Arbejder ved [[Aalborghus Slot]] ([[1547]])
 * Tøjhus ved Københavns Slot ([[1550]])
-* Udkast til fæstningen [[Krempe]] i [[Holsten]] ([[1550]], sammen med Jacob Binck)
+* Sammen med Jacob Binck: udkast til fæstningen [[Krempe]] i [[Holsten]] ([[1550]],
 * Spir til vesttårnet, [[Århus Domkirke]] (betalt [[1552]]).