Vltava: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
småret
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 188.179.123.130 (diskussion | bidrag)
Linje 24: Linje 24:
| billedtekst4 = Vltavas løb og afvandingsområde
| billedtekst4 = Vltavas løb og afvandingsområde
}}
}}
'''Vltava''' på dansk Moldau og ({{lang-de|Moldau}}) er med sine 430 km den længste flod i [[Den Tjekkiske Republik]]. Den løber sydøst langs [[Böhmerwald]] og derefter nordpå gennem [[Bøhmen]], gennem byerne [[Český Krumlov]], [[České Budějovice]] og [[Prag]] for at udmunde i [[Elben]] ved [[Mělník]] ca. 30 km nord for Prag. Vltava omtales ofte som den tjekkiske nationalflod.
'''Vltava''' ({{lang-de|Moldau}}) er med sine 430 km den længste flod i [[Den Tjekkiske Republik]], der løber sydøst langs [[Böhmerwald]] og derefter nordpå gennem [[Bøhmen]], gennem byerne [[Český Krumlov]], [[České Budějovice]] og [[Prag]] for at udmunde i [[Elben]] ved [[Mělník]] ca. 30 km nord for Prag. Vltava omtales ofte som den tjekkiske nationalflod.


== Etymologi ==
== Etymologi ==


Både det tjekkiske navn ''Vltava'' og det tyske ''Moldau'' menes at stamme fra det [[urgermansk]]e ord ''*wilt ahwa''<ref>{{Cite journal |last1=Šmilauer |first1=Vladimír |title=O jménech našich řek |trans_title=Names of our rivers |work=Naše řeč |volume=30 |issue=9-10 |pages=161–165 |publisher=[[Institute of the Czech Language]] |year=1946 |url=http://nase-rec.ujc.cas.cz/archiv.php?art=3983 |issn=0027-8203 |language=Czech}}</ref> ({{lang-da|~ vildt vand}}) (jf {{lang-lt|aqua}}). I [[Annales Fuldenses|Fulda- Annalen]] fra 872 e.Kr. kaldes floden ''Fuldaha''; fra 1113 e.Kr. kaldes den ''Wultha''. I [[Chronica Boemorum]] fra 1125 omtales floden for første gang med sit [[Tjekkisk (sprog)|bohemiserede]] navn,'' Wlitaua''.
Både det tjekkiske navn ''Vltava'' og det tyske navn ''Moldau'' menes at stamme fra det [[urgermansk]]e ord ''*wilt ahwa''<ref>{{Cite journal |last1=Šmilauer |first1=Vladimír |title=O jménech našich řek |trans_title=Names of our rivers |work=Naše řeč |volume=30 |issue=9-10 |pages=161–165 |publisher=[[Institute of the Czech Language]] |year=1946 |url=http://nase-rec.ujc.cas.cz/archiv.php?art=3983 |issn=0027-8203 |language=Czech}}</ref> ({{lang-da|~ vildt vand}}) (jf {{lang-lt|aqua}}). I [[Annales Fuldenses|Fuldaer Annalen]] fra 872 e.v.t. kaldes floden ''Fuldaha''; fra 1113 e.v.t. kaldes den ''Wultha''. I [[Chronica Boemorum]] fra 1125 omtales floden for første gang med sit [[Tjekkisk (sprog)|bohemiserede]] navn,'' Wlitaua''.


== Vltavas løb ==
== Vltavas løb ==


Vltava er 430&nbsp;km lang og [[afvandingsareal|afvander]] ca. 28.090&nbsp;km², mere end halvdelen af ​​Bøhmen og omkring en tredjedel af hele Tjekkiet. Ved sammenløbet med Elben er Vltava mere vandrig end Elben og længere, men udmunder i Elben i en ret vinkel, så den ligner en biflod. Gennem Prag krydses Vltava af 18 broer (herunder den berømte [[Karlsbroen]], vist nedenfor) og strækker sig 31&nbsp;km gennem byen.<ref>[http://www.avantgarde-prague.com/prague-guide/prague-and-the-czech-republic/the-city-of-prague/ Source : Avantgarde Prague ]</ref> Vandet fra floden blev tidligere brugt som drikkevand. Indtil 1912 pumpedes vand direkte fra floden til Vinohrady vandtårnet.<ref name=stove>[http://stovezata.praha.eu/en-water-tower-of-vinohrady.html Water Tower of Vinohrady], stovezata.praha.eu, retrieved 14 November 2013</ref>
Vltava er 430&nbsp;km lang og [[afvandingsareal|afvander]] ca. 28.090&nbsp;km², mere end halvdelen af ​​Bøhmen og omkring en tredjedel af hele Tjekkiet. Ved sammenløbet med Elben er Vltava mere vandrig end Elben og længere, men udmunder i Elben i en ret vinkel, så den ligner en biflod. Gennem Prag krydses Vltava af 18 broer (herunder den berømte [[Karlsbroen]], vist nedenfor) og strækker sig 31&nbsp;km gennem byen.<ref>[http://www.avantgarde-prague.com/prague-guide/prague-and-the-czech-republic/the-city-of-prague/ Source : Avantgarde Prague ]</ref> Vandet fra floden blev tidligere brugt som drikkevand. Indtil 1912 pumpede Vinohrady vandtårnet vand direkte fra floden.<ref name=stove>[http://stovezata.praha.eu/en-water-tower-of-vinohrady.html Water Tower of Vinohrady], stovezata.praha.eu, retrieved 14 November 2013</ref>


[[fil:Prague Vltava pano - Oct 2010.jpg|thumb|Vltava, hvor den løber under [[Karlsbroen]] i [[Prag]]]]
[[fil:Prague Vltava pano - Oct 2010.jpg|thumb|Vltava, hvor den løber under [[Karlsbroen]] i [[Prag]]]]


Adskillige dæmninger blev bygget på floden i 1950'erne: den volumenmæssigt største er Vodní nádrž Orlík ({{lang-da|~ Orlik dæmningen}}), mens Vodní nádrž Lipno ({{lang-da|~ Lipno dæmningen}}) i Böhmerwald har det arealmæssigt største reservoir. I august 2002 blev Vltavabækkenet kraftigt påvirket af de europæiske oversvømmelser, hvor den oversvømmede flod dræbte adskillige og forårsagede store skader langs hele løbet, herunder også i Prag.
Adskillige dæmninger blev bygget på floden i 1950'erne, den volumenmæssigt største er Vodní nádrž Orlík ({{lang-da|~ Orlik dæmningen}}), mens Vodní nádrž Lipno ({{lang-da|~ Lipno dæmningen}}) i Böhmerwald har det arealmæssigt største reservoir. I august 2002 blev Vltavabækkenet kraftigt påvirket af de europæiske oversvømmelser, hvor den oversvømmede flod dræbte adskillige og forårsagede store skader langs hele løbet, herunder også i Prag.


Højdeforskellen fra kilden til udmundingen er omkring 1.016&nbsp;meter og den største bæk ved kilden kaldes Černý Potok ({{lang-da|~ Sorte Bæk}}). Vltava opstår ved sammenløbet af to vandløb, varme Vltava ({{lang-cs|Teplá Vltava}}), der er længst, og kolde Vltava ({{lang-cs|Studená Vltava}}), der har sit udspring i [[Bayern]]. Langs sit løb har Vltava mange bifloder, de største er [[Otava]] og [[Berounka]] fra venstre og [[Lužnice]] og [[Sázava]] fra højre side. Flodløbet omkring Český Krumlov (især fra Vyšší Brod til Borsov nad Vltavou) er et populær mål for vandsportsfolk.
Højdeforskellen fra kilden til udmundingen er omkring 1.016&nbsp;meter og den største bæk ved kilden kaldes Černý Potok ({{lang-da|~ Sorte Bæk}}). Vltava opstår ved sammenløbet af to vandløb, varme Vltava ({{lang-cs|Teplá Vltava}}), der er længst, og kolde Vltava ({{lang-cs|Studená Vltava}}), der har sit udspring i [[Bayern]]. Langs sit løb har Vltava mange bifloder, de største er [[Otava]] og [[Berounka]] fra venstre og [[Lužnice]] og [[Sázava]] fra højre side. Flodløbet omkring Český Krumlov (især fra Vyšší Brod til Borsov nad Vltavou) er et populær mål for vandsportsfolk.
Linje 42: Linje 42:
== Vltava i kultur og videnskab ==
== Vltava i kultur og videnskab ==


I det mest kendte værk af den klassiske tjekkiske komponist [[Bedřich Smetana]], det symfoniske digt ''Má vlast'' ({{lang-da|Mit fædreland}}), der er fra [[Romantikkens musik#Senromantik (ca. 1850–1890)|romantikken]], [[Programmusik|beskriver]] satsen ''Vltava'' (på dansk kaldet ''Moldau'') flodens løb gennem [[Bøhmen]]. ([https://www.youtube.com/watch?v=kdtLuyWuPDs ''hør på YouTube''])
I et af de mest kendte værker af den klassiske tjekkiske komponist [[Bedřich Smetana]], det symfoniske digt ''Má vlast'' ({{lang-da|Mit fædreland}}), der er fra [[Romantikkens musik#Senromantik (ca. 1850–1890)|romantikken]], [[Programmusik|beskriver]] satsen ''Vltava'' (på dansk kaldet ''Moldau'') flodens løb gennem [[Bøhmen]]. ([https://www.youtube.com/watch?v=kdtLuyWuPDs ''hør på YouTube''])


En [[Smålegemer i Solsystemet|mindre planet]], 2123 Vltava, opdaget i 1973 af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[astronom]] [[Nikolaj Tjernykh]] er opkaldt efter floden.<ref>{{cite book | last = Schmadel | first = Lutz D. | coauthors = | title = Dictionary of Minor Planet Names | page = 172 | edition = 5th | year = 2003 | publisher = Springer Verlag | location = New York | url = http://books.google.com/books?q=2123+Vltava+1973 | isbn = 3-540-00238-3 | accessdate = 2009-10-09}}</ref>
En [[Smålegemer i Solsystemet|mindre planet]], 2123 Vltava, opdaget i 1973 af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[astronom]] [[Nikolaj Tjernykh]] er opkaldt efter floden.<ref>{{cite book | last = Schmadel | first = Lutz D. | coauthors = | title = Dictionary of Minor Planet Names | page = 172 | edition = 5th | year = 2003 | publisher = Springer Verlag | location = New York | url = http://books.google.com/books?q=2123+Vltava+1973 | isbn = 3-540-00238-3 | accessdate = 2009-10-09}}</ref>


Smetanas symfoniske digt har inspireret til ''Sangen om Moldau'', der indgår i [[Bertolt Brecht]]s teaterstykke ''[[Svejk i anden verdenskrig]]'': På dansk blev sangen sunget på [[Det Kongelige Teater]] af [[Lise Ringheim]], og den er både udgivet af [[Sebastian (musiker)|Sebastian]] på ''[[Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)]]''<ref>[http://www.allmusic.com/album/sangskatten-samlede-v%C3%A6rker-vol-1-1971-1979-mw0001596221 Sebastian ''Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)'']]</ref> og [[Marianne Knorr]] på ''[[I disse tider]]'',<ref>[http://marianneknorr.dk/index.php/1495617 Marianne Knorr ''I disse tider'']</ref> omkvædet på dansk lyder ''"I Moldau har strømmen slidt stenene runde.//Tre kejsere ligger begravet i Prag.//De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.//En nat har tolv timer, og så bli'r det dag."''<ref>[http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:2a13826a-ee19-3a84-4d41-61a203ee9c1c Sangen om Moldau], hentet 13. maj 2015.</ref>
Smetanas symfoniske digt har inspireret til ''Sangen om Moldau'', der indgår i [[Bertolt Brecht]]s teaterstykke ''[[Svejk i anden verdenskrig]]'': På dansk er sangen udgivet af både [[Sebastian (musiker)|Sebastian]] på ''[[Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)]]''<ref>[http://www.allmusic.com/album/sangskatten-samlede-v%C3%A6rker-vol-1-1971-1979-mw0001596221 Sebastian ''Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)'']]</ref> og [[Marianne Knorr]] på ''[[I disse tider]]'',<ref>[http://marianneknorr.dk/index.php/1495617 Marianne Knorr ''I disse tider'']</ref> omkvædet på dansk lyder ''"I Moldau har strømmen slidt stenene runde.//Tre kejsere ligger begravet i Prag.//De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.//En nat har tolv timer, og så bli'r det dag."''<ref>[http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:2a13826a-ee19-3a84-4d41-61a203ee9c1c Sangen om Moldau], hentet 13. maj 2015.</ref>


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 20. nov. 2016, 22:34

Vltava
tysk: Moldau
Vltava i Prag
Overblik
Land Tjekkiet Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Sammenløbet af Teplá Vltava og Studená Vltava ved Mrtvý luh
48°51′33″N 13°53′37″Ø / 48.85917°N 13.89361°Ø / 48.85917; 13.89361 (udspring)
- højde
 734 m.o.h.
Udmunding Elben ved Mělník
50°20′50″N 14°28′28″Ø / 50.34722°N 14.47444°Ø / 50.34722; 14.47444 (udmunding)
- højde
 155[1] m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde 430[3] km
Middelvandføring 151 m³/s
- målested
 Vraňany, ni km vest for Mělník
Afvandingsareal 28.090[2] km²
Afvandings­område Tjekkiet Tjekkiet
 • Sydbøhmen
 • Centralbøhmen
Vltavas løb og afvandingsområde

Vltava (tysk: Moldau) er med sine 430 km den længste flod i Den Tjekkiske Republik, der løber sydøst langs Böhmerwald og derefter nordpå gennem Bøhmen, gennem byerne Český Krumlov, České Budějovice og Prag for at udmunde i Elben ved Mělník ca. 30 km nord for Prag. Vltava omtales ofte som den tjekkiske nationalflod.

Etymologi

Både det tjekkiske navn Vltava og det tyske navn Moldau menes at stamme fra det urgermanske ord *wilt ahwa[4] (dansk: ~ vildt vand) (jf litauisk: aqua). I Fuldaer Annalen fra 872 e.v.t. kaldes floden Fuldaha; fra 1113 e.v.t. kaldes den Wultha. I Chronica Boemorum fra 1125 omtales floden for første gang med sit bohemiserede navn, Wlitaua.

Vltavas løb

Vltava er 430 km lang og afvander ca. 28.090 km², mere end halvdelen af ​​Bøhmen og omkring en tredjedel af hele Tjekkiet. Ved sammenløbet med Elben er Vltava mere vandrig end Elben og længere, men udmunder i Elben i en ret vinkel, så den ligner en biflod. Gennem Prag krydses Vltava af 18 broer (herunder den berømte Karlsbroen, vist nedenfor) og strækker sig 31 km gennem byen.[5] Vandet fra floden blev tidligere brugt som drikkevand. Indtil 1912 pumpede Vinohrady vandtårnet vand direkte fra floden.[6]

Vltava, hvor den løber under Karlsbroen i Prag

Adskillige dæmninger blev bygget på floden i 1950'erne, den volumenmæssigt største er Vodní nádrž Orlík (dansk: ~ Orlik dæmningen), mens Vodní nádrž Lipno (dansk: ~ Lipno dæmningen) i Böhmerwald har det arealmæssigt største reservoir. I august 2002 blev Vltavabækkenet kraftigt påvirket af de europæiske oversvømmelser, hvor den oversvømmede flod dræbte adskillige og forårsagede store skader langs hele løbet, herunder også i Prag.

Højdeforskellen fra kilden til udmundingen er omkring 1.016 meter og den største bæk ved kilden kaldes Černý Potok (dansk: ~ Sorte Bæk). Vltava opstår ved sammenløbet af to vandløb, varme Vltava (tjekkisk: Teplá Vltava), der er længst, og kolde Vltava (tjekkisk: Studená Vltava), der har sit udspring i Bayern. Langs sit løb har Vltava mange bifloder, de største er Otava og Berounka fra venstre og Lužnice og Sázava fra højre side. Flodløbet omkring Český Krumlov (især fra Vyšší Brod til Borsov nad Vltavou) er et populær mål for vandsportsfolk.

Vltava i kultur og videnskab

I et af de mest kendte værker af den klassiske tjekkiske komponist Bedřich Smetana, det symfoniske digt Má vlast (dansk: Mit fædreland), der er fra romantikken, beskriver satsen Vltava (på dansk kaldet Moldau) flodens løb gennem Bøhmen. (hør på YouTube)

En mindre planet, 2123 Vltava, opdaget i 1973 af sovjetiske astronom Nikolaj Tjernykh er opkaldt efter floden.[7]

Smetanas symfoniske digt har inspireret til Sangen om Moldau, der indgår i Bertolt Brechts teaterstykke Svejk i anden verdenskrig: På dansk er sangen udgivet af både Sebastian på Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)[8] og Marianne Knorr på I disse tider,[9] omkvædet på dansk lyder "I Moldau har strømmen slidt stenene runde.//Tre kejsere ligger begravet i Prag.//De svage bli'r stærke, og stort går til grunde.//En nat har tolv timer, og så bli'r det dag."[10]

Referencer

  1. ^ Vltava a její přítoky – Vltava bei kct-tabor.cz
  2. ^ Lebensräume der Elbe und ihrer Auen Weißensee Verlag, Berlin 2004 (pdf; 2,0 MB)
  3. ^ Gewaessersteckbrief-Elbe, Plan Hochwasservorsorge Dresden, 2010 Auf: dresden.de (pdf; 8,3 MB)
  4. ^ Šmilauer, Vladimír (1946). "O jménech našich řek" [Names of our rivers]. Naše řeč (Czech). Institute of the Czech Language. 30 (9-10): 161-165. ISSN 0027-8203. {{cite journal}}: Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  5. ^ Source : Avantgarde Prague
  6. ^ Water Tower of Vinohrady, stovezata.praha.eu, retrieved 14 November 2013
  7. ^ Schmadel, Lutz D. (2003). Dictionary of Minor Planet Names (5th udgave). New York: Springer Verlag. s. 172. ISBN 3-540-00238-3. Hentet 2009-10-09. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  8. ^ Sebastian Sangskatten: Samlede Værker, Vol. 1 (1971-1979)]
  9. ^ Marianne Knorr I disse tider
  10. ^ Sangen om Moldau, hentet 13. maj 2015.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 48°51′32″N 13°53′35″Ø / 48.8589°N 13.8931°Ø / 48.8589; 13.8931

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vltava&oldid=8785282"