Aldosteron: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information
No edit summary
Linje 13: Linje 13:
Specialiserede celler i tubulus væggen, der vender mod de andre celler i det juxtaglomerulære apparat.
Specialiserede celler i tubulus væggen, der vender mod de andre celler i det juxtaglomerulære apparat.
'''2) Granulaceller''':
'''2) Granulaceller''':
Eller juxtaglomerulære celler. Modificerede glatte muskelceller der overvejende findes i den afferente arteriole. Ved stimulation kan disse celler secernere enzymet renin.
Eller juxtaglomerulære celler. Modificerede glatte muskelceller der overvejende findes i den [[afferente nervefibre|afferente]] arteriole. Ved stimulation kan disse celler secernere enzymet renin.
'''3) Ekstraglomerulære mesangialceller''':
'''3) Ekstraglomerulære mesangialceller''':
Funktionen af disse er ukendt, men man formoder at cellerne formidler information fra macula densa til granulacellerne.
Funktionen af disse er ukendt, men man formoder at cellerne formidler information fra macula densa til granulacellerne.

Versionen fra 22. nov. 2016, 19:03

Aldosteron

Aldosteron er et hormon, der har stor betydning for regulering af væske- og saltbalance i kroppen. Det er et mineralkortikoid – et steroidhormon der produceres i binyrebarken ud fra kolesterol.

Aldosterons funktion er at fremme genoptagelse (resorption) af natrium (salt) og udskillelse af kalium i nyrernes distale tubuli (nedadgående rør) samt samlerør. Ved resorptionen (genoptagelse) af natrium ændres blodets osmotiske tryk, og derved reabsorberes også mere vand fra nyrerne og vi får et større blodvolumen. Aldosteron udskilles når blodtrykket er lavt via reninangiotensinaldosteronsystemet eller ved høj kaliumkoncentration i blodet.


Renin angiotensin aldosteron systemet (RAAS)

Hvert nephron i nyrerne laver et "loop" således at den distale tubulus kontakter den vaskulære pol af sit eget nephron. Her findes det juxtaglomerulære apparat, bestående af:

1) Macula densa celler: Specialiserede celler i tubulus væggen, der vender mod de andre celler i det juxtaglomerulære apparat. 2) Granulaceller: Eller juxtaglomerulære celler. Modificerede glatte muskelceller der overvejende findes i den afferente arteriole. Ved stimulation kan disse celler secernere enzymet renin. 3) Ekstraglomerulære mesangialceller: Funktionen af disse er ukendt, men man formoder at cellerne formidler information fra macula densa til granulacellerne.

Reninafgivelsen øges i situationer med lavt blodtryk, via forskellige mekanismer: 1) Baroreceptor mekanismen: Granulacellerne er strækfølsomme og secernerer renin hvis strækket falder (som ved lavt blodtryk) 2) Macula densa mekanismen: Nedsat natrium koncentration i tubulus lumen medfører stimulation af granulacellerne til frigivelse af renin (natrium koncentraionen i tubulus lumen falder ved lavt blodtryk: Nedsat GFR (filtreret plasma per tid) (som ved lavt blodtryk) medfører at urinen tilbringer "mere tid" i nephronet, hvorfor der kan reabsorberes mere natrium) Macula densa cellerne er også følsomme overfor stræk, således at stræk af disse celler medfører hæmning af renin sekretionen (ved højt blodtryk øges GFR og dermed også strækket af macula densa cellerne) 3) Sympatisk innervation: Medfører øget renin afgift.

Renin er et enzym som katalyserer omdannelsen af angiotensiongen til angiotensin 1. Angiotensin 1 omdannes til angiotension 2 af angiotensin converting enzyme i lungerne (ACE). Angiotensin 2 er et potent hormon som bl.a. forårsager vasokonstriktion, potentierer effekterne af det sympatiske nervesystem, stimulerer reabsorption af natrium fra nyrerne, stimulerer udskillelsen af ADH (anti diuretisk hormon) fra hypofysen og aldosteron fra binyrebarken.