UNESCO's Verdensarvsliste: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Danske verdensarvsområder: rettet så teksten er ioverensstemmelse med unesco
Flertydige WL: kriteriumkriterium (krav)
Linje 17: Linje 17:


== Kriterier ==
== Kriterier ==
Frem til og med 2004 var kriterierne for udvælgelse af verdensarven delt i to lister – én liste med seks kulturarv-kriterier og én med fire naturarv-kriterier. Fra og med 2005 er disse slået sammen til en fælles liste bestående af ti punkter. For at et sted skal listeføres som verdensarv må det opfylde mindst et af disse kriterier, med en undtagelse for [[kriterium]] (''vi''), som ikke alene kvalificerer for verdensarvstatus selv om det er opfyldt.
Frem til og med 2004 var kriterierne for udvælgelse af verdensarven delt i to lister – én liste med seks kulturarv-kriterier og én med fire naturarv-kriterier. Fra og med 2005 er disse slået sammen til en fælles liste bestående af ti punkter. For at et sted skal listeføres som verdensarv må det opfylde mindst et af disse kriterier, med en undtagelse for [[kriterium (krav)|kriterium]] (''vi''), som ikke alene kvalificerer for verdensarvstatus selv om det er opfyldt.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"

Versionen fra 27. nov. 2016, 08:58

Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten).
Persepolis (Iran).
Kronborg Slot
Den kinesiske mur
Preromantisk kirke i Santa Coloma.

UNESCOs Verdensarvsområder er bestemte steder (f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer), som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der bliver administreret af UNESCO.

Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods. (Se de præcise kriterier for optagelse på listen). Områder, der bliver optaget på Verdensarvslisten kan modtage midler fra World Heritage Fund på bestemte betingelser.

Programmet bygger på Convention Concerning the Protection of World Cultural and Natural Heritage (Konventionen om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods), som blev vedtaget på UNESCOs generalforsamling den 16. november 1972.

I juli 2015 var i alt 1022 steder optaget på listen, hvoraf 793 er kulturværdier, 197 naturområder og 32 blandede natur- og kulturværdier i 163 lande.[1]

I alt 191 lande har ratificeret World Heritage Convention.

Der er indtil nu fjernet 2 steder fra listen. det Arabiske oryx reservat i 2007[2] og Dresdendalen i 2009.[3][4] Oryx reservatet blev slettet efter Oman havde indskrænket arealet med 90 %. Dresdendalen efter beslutning om at bygge en firsporet bro over de centrale dele af det kulturelle landskab, der betød, at ikke kunne opretholde sin "enestående universel værdi".

Kriterier

Frem til og med 2004 var kriterierne for udvælgelse af verdensarven delt i to lister – én liste med seks kulturarv-kriterier og én med fire naturarv-kriterier. Fra og med 2005 er disse slået sammen til en fælles liste bestående af ti punkter. For at et sted skal listeføres som verdensarv må det opfylde mindst et af disse kriterier, med en undtagelse for kriterium (vi), som ikke alene kvalificerer for verdensarvstatus selv om det er opfyldt.

KRITERIUM
I repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativ genialitet,
II viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, af udvikling indenfor arkitektur, teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsudformning,
III bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation,
IV er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie,
V er et fremragende eksempel på en traditionel menneskelig bosættelse, jordbrug eller havbrug som er repræsentativ for en kultur (eller flere kulturer), eller viser menneskelig samhandling med miljøet, specielt der hvor det er blevet sårbart under virkningen af ireversible forandringer,
VI berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning.
VII indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning,
VIII er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, inkluderet bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn
IX er et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde pågående økologiske eller biologiske processer i fremvæksten og udviklingen af økosystem og samfund af planter og dyr på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet,
X indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for stedsegen bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter som har særlig universel værdi fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt ståsted.

Udvikling i antal områder

Ved udgangen af 2005 var i alt 812 områder, fordelt på 137 lande, blevet optaget på listen. Af dem var de 628 kulturværdier, de 160 naturområder og de 24 blandede natur- og kulturværdier.

I april 2009 var der i alt 878 lokaliteter på listen, heraf 679 lokaliteter med kulturværdier, 174 naturområder og 25 blandede natur- og kulturværdier i 145 forskellige lande.

I juli 2015 var i alt 1022 steder optaget på listen, hvoraf 793 er kulturværdier, 197 naturområder og 32 blandede natur- og kulturværdier i 163 lande.[1]

Verdensarvsområder

Danske verdensarvsområder

Kulturel verdensarv

Verdensarvsnatur

Derudover er det tidligere danske konsulat[17] i byen Essaouira,[18] Marokko, tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Schrøder, optaget på verdensarvslisten i 2001, sammen med resten af byen.

Referencer

  1. ^ a b «World Heritage List», UNESCO World Heritage Center. – læst 30. juli 2014
  2. ^ UNESCO World Heritage Centre: Arabian Oryx Sanctuary, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  3. ^ UNESCO World Heritage Centre: Dresden Elbe Valley, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  4. ^ UNESCO World Heritage Centre: Dresden is deleted from UNESCO’s World Heritage List, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  5. ^ UNESCO World Heritage Centre: Jelling Mounds, Runic Stones and Church, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  6. ^ UNESCO World Heritage Centre: Roskilde Cathedral, læst 13. juli 2012 (engelsk)
  7. ^ UNESCO World Heritage Centre: Kronborg Castle, læst 13. juli 2012 (engelsk)
  8. ^ UNESCO World Heritage Centre: Christiansfeld, a Moravian Church Settlement, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  9. ^ UNESCO World Heritage Centre: The par force hunting landscape in North Zealand, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  10. ^ UNESCO World Heritage Centre: Ilulissat Icefjord, læst 13. juli 2012 (engelsk)
  11. ^ UNESCO World Heritage Centre: Wadden Sea, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  12. ^ Esbjerg byråds anbefaling, læst 21. maj 2012
  13. ^ Indstilling forkastet af Fanø byråd (7 stemmer for, 4 stemmer mod), læst 24. maj 2012
  14. ^ Varde byråds anbefaling 29. maj 2012
  15. ^ Tønder kommunalbestyrelses anbefaling, læst 24. maj 2012
  16. ^ UNESCO World Heritage Centre: Stevns Klint, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  17. ^ politiken.dk: "Dansk verdensarv smuldrer værk i Marokko", Politiken.dk, 31. juli 2013.
  18. ^ UNESCO World Heritage Centre: Medina of Essaouira (formerly Mogador), læst 5. juli 2015 (engelsk)

Eksterne henvisninger