Kumarin: Forskelle mellem versioner
m Erstatter Kategori:Organiske forbindelser med Kategori:Heterocykliske forbindelser |
Ændret "kanel" til "kassiakanel". Det er kassiakanel, der indeholder kumarin. Det gør den ægte kanel ikke. Det er forkert at skrive at kanel generelt indeholder kumarin, da det kun er visse typer kanel, primært kassiakanel, der indeholder kumarinn. |
||
Linje 78: | Linje 78: | ||
Stoffet har [[lægevidenskab|medicinsk]] betydning i og med, at det danner grundlaget for flere stoffer med [[antikoagulant|antikoagulerende]] virkning (også kaldet "anti [[k-vitamin]]"). Dette udnyttes bl.a. i [[rodenticid]]et "Warfarin". Kumarin er let [[gift]]igt for lever, nyre og lunger og bør indtages i små mængder. I modsat fald kan man få [[hovedpine]] og adfærdsændringer. [[Kræft]]fremkaldende i [[Forsøgsdyr|dyreforsøg]] med rotter og mus. |
Stoffet har [[lægevidenskab|medicinsk]] betydning i og med, at det danner grundlaget for flere stoffer med [[antikoagulant|antikoagulerende]] virkning (også kaldet "anti [[k-vitamin]]"). Dette udnyttes bl.a. i [[rodenticid]]et "Warfarin". Kumarin er let [[gift]]igt for lever, nyre og lunger og bør indtages i små mængder. I modsat fald kan man få [[hovedpine]] og adfærdsændringer. [[Kræft]]fremkaldende i [[Forsøgsdyr|dyreforsøg]] med rotter og mus. |
||
TDI (tolerabelt dagligt indtag) er 0,1 mg pr. kg kropsvægt. |
TDI (tolerabelt dagligt indtag) er 0,1 mg pr. kg kropsvægt. Kassiakanel indeholder mellem 5,8 mg og 12,1 mg kumarin pr. teskefuld, så en tsk. kassiakanel kan overskride denne [[Grænseværdi (miljø)|grænseværdi]]. Ægte kanel indeholder i modsætning til kassiakanel stort set ikke kumarin. |
||
[[Europa-Parlamentet]]s og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 beskriver følgende grænseværdier for kumarin i fødevarer: 50 mg/kg i traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder |
[[Europa-Parlamentet]]s og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 beskriver følgende grænseværdier for kumarin i fødevarer: 50 mg/kg i traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kassiakanel, 20 mg/kg i morgenmadscerealier, herunder [[müsli]], 15 mg/kg i fint bagværk med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kassiakanel, 5 mg/kg i desserter. |
||
En dansk undersøgelse fra 2013 viste at der var overskridelser af kumarin i knap 50 % af de analyserede produkter placeret i kategorien fint [[bagværk]] med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk.<ref><span style="mso-fareast-font-family:Times New Roman; |
En dansk undersøgelse fra 2013 viste at der var overskridelser af kumarin i knap 50 % af de analyserede produkter placeret i kategorien fint [[bagværk]] med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk.<ref><span style="mso-fareast-font-family:Times New Roman; |
Versionen fra 29. nov. 2016, 16:37
Kumarin | |
---|---|
Generelt | |
Systematisk navn | 1,2-Benzopyron 2H-1-Benzopyran-2-on o-Kumarsyrelacton |
Molekylformel | C9H6O2 |
Molmasse | 146.14 g/mol |
Fremtræden | Farveløst, glansfuldt pulver |
CAS nummer | [91-64-5] |
SMILES | C1=CC=C2C(=C1)C=CC(=O)O2 |
Egenskaber | |
Massefylde | 0.935 g/cm³ (20 °C) |
Smeltepunkt | 71 °C |
Kogepunkt | 301 °C |
Sikkerhed | |
R-sætninger | R22 |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Kumarin er en organisk forbindelse, der dannes i mange planter. Det er dette stof, som giver den karakteristiske duft af nyslået hø, og det er det samme stof, der giver skovmærke og ikke mindst græsserne vellugtende gulaks og festgræs deres karakteristiske duft.
Stoffet har medicinsk betydning i og med, at det danner grundlaget for flere stoffer med antikoagulerende virkning (også kaldet "anti k-vitamin"). Dette udnyttes bl.a. i rodenticidet "Warfarin". Kumarin er let giftigt for lever, nyre og lunger og bør indtages i små mængder. I modsat fald kan man få hovedpine og adfærdsændringer. Kræftfremkaldende i dyreforsøg med rotter og mus.
TDI (tolerabelt dagligt indtag) er 0,1 mg pr. kg kropsvægt. Kassiakanel indeholder mellem 5,8 mg og 12,1 mg kumarin pr. teskefuld, så en tsk. kassiakanel kan overskride denne grænseværdi. Ægte kanel indeholder i modsætning til kassiakanel stort set ikke kumarin.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 beskriver følgende grænseværdier for kumarin i fødevarer: 50 mg/kg i traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kassiakanel, 20 mg/kg i morgenmadscerealier, herunder müsli, 15 mg/kg i fint bagværk med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk, der ifølge mærkningen indeholder kassiakanel, 5 mg/kg i desserter.
En dansk undersøgelse fra 2013 viste at der var overskridelser af kumarin i knap 50 % af de analyserede produkter placeret i kategorien fint bagværk med undtagelse af traditionelt og/eller sæsonbestemt bagværk.[1].
Referencer
- ^ Nicolai Z. Ballin & Ann T. Sørensen. Coumarin content in cinnamon containing food products on the Danish market. Food Control, 38 (2014), 198–203.