Ontologi (filosofi): Forskelle mellem versioner
Vrenak (diskussion | bidrag) m Fjerner version 8725362 af 93.160.89.241 (diskussion) ingen følelser tak |
Flertydige WL: essens → essens (filosofi) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden for [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer. |
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden for [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer. |
||
[[Aristoteles]] betragtes som faderen til ontologi som disciplin. Selvom præ[[Sokrates|sokratikerne]] havde mange ontologiske betragtninger, var det Aristoteles, der for første gang introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. '[[Substans (filosofi)|Substans]]' eller ''ousia'' (Οὐσία) er nøglebegrebet i Aristoteleses [[metafysik]]. Når man taler om en tings [[væsen]], om sagens natur eller om genstandens [[essens]] osv., kommer dette fra en bestemt oversættelse af Aristoteleses ''Metafysikken''. |
[[Aristoteles]] betragtes som faderen til ontologi som disciplin. Selvom præ[[Sokrates|sokratikerne]] havde mange ontologiske betragtninger, var det Aristoteles, der for første gang introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. '[[Substans (filosofi)|Substans]]' eller ''ousia'' (Οὐσία) er nøglebegrebet i Aristoteleses [[metafysik]]. Når man taler om en tings [[væsen]], om sagens natur eller om genstandens [[essens (filosofi)|essens]] osv., kommer dette fra en bestemt oversættelse af Aristoteleses ''Metafysikken''. |
||
Ontologi som begreb bruges i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med [[religion]] har man bl.a. brugt begrebet, når [[Gud (monoteistisk)|Gud]]s eksistens skulle bevises, jf. [[det ontologiske gudsbevis]]. |
Ontologi som begreb bruges i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med [[religion]] har man bl.a. brugt begrebet, når [[Gud (monoteistisk)|Gud]]s eksistens skulle bevises, jf. [[det ontologiske gudsbevis]]. |
||
Versionen fra 8. dec. 2016, 05:08
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel omhandler ontologi indenfor filosofi. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ontologi (datalogi).
Ontologi (fra græsk on (ὤν), = "værende", logia (λογία) = "læren om") betegner inden for filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
Aristoteles betragtes som faderen til ontologi som disciplin. Selvom præsokratikerne havde mange ontologiske betragtninger, var det Aristoteles, der for første gang introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. 'Substans' eller ousia (Οὐσία) er nøglebegrebet i Aristoteleses metafysik. Når man taler om en tings væsen, om sagens natur eller om genstandens essens osv., kommer dette fra en bestemt oversættelse af Aristoteleses Metafysikken.
Ontologi som begreb bruges i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med religion har man bl.a. brugt begrebet, når Guds eksistens skulle bevises, jf. det ontologiske gudsbevis.
Inden for videnskabsteorien taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om ontologisk reduktion, der dels kan handle om at forsimple et specifik fags genstandsfelt, og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om enhedsvidenskab, hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere socialvidenskab til psykologi, psykologi til biologi, biologi til fysik og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.
Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: Parmenides, Platon, Aristoteles, Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Edmund Husserl, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre, Alfred North Whitehead, Peter Frederick Strawson, Thomas Nagel og Barry Smith.