Hættemåge: Forskelle mellem versioner

Hættemåge
	Hættemåge ved Østre Anlæg i Aalborg.; Foto: Simon Wedege Petersen
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Charadriiformes ; (Mågevadefugle)
Familie	Laridae (Mågefugle)
Underfamilie	Larinae (Måger)
Slægt	Chroicocephalus
Art	C. ridibundus
Videnskabeligt artsnavn
	Chroicocephalus ridibundus; (Linnaeus, 1766)
Synonymer
	Larus ridibundus
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 13. dec. 2016, 17:26

Hættemågen (latin: Chroicocephalus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge. Den er endvidere udbredt i resten af Europa, Asien og i kystegne i det østlige Canada. Hovedparten af bestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren, men en del af hættemågerne er dog standfugle. De danske hættemåger trækker i juli typisk til Vesteuropa (enkelte helt til Nordafrika) for at fælde og overvintre.

Hættemågen yngler i kolonier i søer og moser eller på småholme ved kysten. Herudover træffes de også i f.eks. byområder og på marker og enge, når yngletiden er overstået.

Udseende

Hættemågen er 38 centimeter fra næb til halespids og dermed en lille måge. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist, startende fra slutningen af februar. Kroppen er hvid, mens ryg og vingeroversider er lysegrå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid. De unge fugle har gulbrun nakke, ryg og vingeoversider, og får fra deres første efterår grå ryg, men har dog stadig brunlige tegninger på vingerne.

Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle, selvom fx den slankere havterne kan ligne lidt.

Fødevalg

Hættemågen lever af insekter, småfisk, ådsler, orme, snegle, muslinger og affald. Den er således meget alsidig i sit fødevalg, og kan både ses fange insekter højt til vejrs, tage regnorme på pløjemarker, søge føde på vadeflader ved at hvirvle smådyr op med fødderne, eller "stjæle" ændernes brød i parkerne.

Man kan ofte se en flok af hættemåger følge efter ploven, når landmanden om efteråret pløjer sine marker.

Adfærd

Hættemågerne samler sig i store kolonier, når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de sædvanligvis redebygningen sidst i april eller begyndelsen af maj. Hunnen i hvert par lægger 2-3 æg, Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt. De klækkes sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunnen er med til at ruge og fodre ungerne.

Mågen er kønsmoden som 2-årig.

Hættemågerne kan være meget larmende, især når de befinder sig i deres kolonier. De har et meget karakteristisk kree-ar kald.

Trusler

Bestanden i Danmark blev i 1960'erne opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).

Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod rovdyr, de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker, der er en meget sjælden dansk ynglefugl, er et eksempel på en af disse vandfugle. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland.

Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af dets produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.

En anden trussel mod hættemågen kan være rotter. Rotterne tager æggene og de små unger. De skulle endvidere også kunne bide de voksne fugle ihjel.

Hættemågen er totalfredet i Danmark.

Kilder/Henvisninger

Tommy Dybbro, Fugle i farver, 15. udgave, Politikens Forlag 2006. ISBN 978-87-567-7649-3
Dansk Ornitologisk Forening. "Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)". Arkiveret fra originalen 2012-05-21. Hentet 2013-12-08.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{taxobox2
-YEA BOIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
+| navn = Hættemåge
+| farve = pink
+| billede = Black-headed Gull.jpg
+| billedbredde = 250px
+| billedtekst = Hættemåge ved [[Østre Anlæg (Aalborg)|Østre Anlæg]] i Aalborg.<br /><small>Foto: [[Bruger:Kirjapan|Simon Wedege Petersen]]</small>
+| rige = Animalia ([[Dyr]])
+| række = Chordata ([[Chordater]])
+| klasse = Aves ([[Fugl]]e)
+| orden = Charadriiformes <br/>([[Mågevadefugle]])
+| familie = Laridae ([[Mågefugle]])
+| underfamilie = Larinae ([[Måger]])
+| slægt = [[Chroicocephalus]]
+| art = C. ridibundus
+| binomialnavn = Chroicocephalus ridibundus
+| binomial_autoritet = ([[Carolus Linnaeus|Linnaeus]], [[1766]])
+| synonymer = ''Larus ridibundus''
+}}
+'''Hættemågen''' ([[latin]]: ''Chroicocephalus ridibundus'') er [[Danmark]]s mest almindelige [[måge]]. Den er endvidere udbredt i resten af [[Europa]], [[Asien]] og i kystegne i det østlige [[Canada]]. Hovedparten af bestanden er [[trækfugl]]e, der trækker mod syd om vinteren, men en del af hættemågerne er dog [[standfugl]]e. De danske hættemåger trækker i juli typisk til Vesteuropa (enkelte helt til Nordafrika) for at [[Fældning|fælde]] og overvintre.
+Hættemågen [[yngle]]r i kolonier i [[sø]]er og [[mose]]r eller på småholme ved [[kyst]]en. Herudover træffes de også i f.eks. byområder og på marker og [[eng]]e, når yngletiden er overstået.
+== Udseende ==
+Hættemågen er 38 centimeter fra [[næb]] til halespids og dermed en lille måge. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren ([[yngledragt]]). Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist, startende fra slutningen af februar. Kroppen er hvid, mens ryg og vingeroversider er lysegrå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid.
+De unge fugle har gulbrun nakke, ryg og vingeoversider, og får fra deres første efterår grå ryg, men har dog stadig brunlige tegninger på vingerne.
+Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle, selvom fx den slankere [[havterne]] kan ligne lidt.
+[[Fil:Lachmöwe (Larus ridibundus) 4.jpg|thumb|left|250px|Hættemåge i vinterdragt - bemærk at den sorte hættte er erstattet af en sort plet ved øret.]]
+== Fødevalg ==
+Hættemågen lever af [[insekt]]er, småfisk, [[ådsel|ådsler]], [[orm]]e, [[snegl]]e, [[musling]]er og affald. Den er således meget alsidig i sit fødevalg, og kan både ses fange insekter højt til vejrs, tage regnorme på pløjemarker, søge føde på [[vade]]flader ved at hvirvle smådyr op med fødderne, eller "stjæle" [[ænder]]nes brød i [[park]]erne.
+Man kan ofte se en flok af hættemåger følge efter [[plov]]en, når [[landmand]]en om efteråret [[pløje]]r sine marker.
+== Adfærd ==
+Hættemågerne samler sig i store [[population|kolonier]], når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de sædvanligvis redebygningen sidst i april eller begyndelsen af maj. Hunnen i hvert par lægger 2-3 æg, Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt. De klækkes sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunnen er med til at ruge og fodre ungerne.
+Mågen er kønsmoden som 2-årig.
+Hættemågerne kan være meget larmende, især når de befinder sig i deres kolonier. De har et meget karakteristisk ''kree-ar'' kald.
+== Trusler ==
+[[Fil:Kokmeeuw Larus ridibundus Jos Zwarts 2.tif|thumb|240px]]
+Bestanden i Danmark blev i [[1960'erne]] opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).
+Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod [[rovdyr]], de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. [[Sorthalset lappedykker]], der er en meget sjælden dansk ynglefugl, er et eksempel på en af disse vandfugle. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er [[splitterne]], [[troldand]], [[grågås]] og [[taffeland]].
+Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af dets produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.
+En anden trussel mod hættemågen kan være [[rotte]]r. Rotterne tager [[æg]]gene og de små unger. De skulle endvidere også kunne bide de voksne fugle ihjel.
+Hættemågen er totalfredet i Danmark.
+== Kilder/Henvisninger ==
+* Tommy Dybbro, ''Fugle i farver'', 15. udgave, Politikens Forlag 2006. ISBN 978-87-567-7649-3
+* {{cite web | title = Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus) | url = http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=05820
+ | accessdate = 2013-12-08 | author = Dansk Ornitologisk Forening
+ | archivedate = 2012-05-21 | archiveurl = http://web.archive.org/web/20120521234410/http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=05820
+}}
+{{commons_left|Larus ridibundus}}
+{{Dagens_artikel | dato=30. september 2004}}
+{{autoritetsdata}}
 [[Kategori:Chroicocephalus]]
 [[Kategori:Fugle fra Eurasien]]