Indkomstpolitik: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Indkomstpolitik''' er en betegnelse for [[stat]]slig regulering af [[indkomstdannelsen]] i et samfund. Instrumenterne, der anvendes, består af en gruppe [[økonomisk politik|økonomisk politiske virkemidler]], hvis målsætning er at dæmpe [[Løn (arbejde)|løn]]- og [[pris]]udviklingen for at styrke [[konkurrenceevne]]n overfor udlandet. Derfor er indgreb i [[overenskomst]]erne på arbejdsmarkedet et vigtigt indkomstpolitisk instrument. Især i perioder med [[stagflation]] har indkomstpolitik været et vigtigt element i den økonomiske politik.<ref>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=21}}</ref><ref>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140f.}}</ref> |
'''Indkomstpolitik''' er en betegnelse for [[stat]]slig regulering af [[indkomstdannelsen]] i et samfund. Instrumenterne, der anvendes, består af en gruppe [[økonomisk politik|økonomisk politiske virkemidler]], hvis målsætning er at dæmpe [[Løn (arbejde)|løn]]- og [[pris]]udviklingen for at styrke [[konkurrenceevne]]n overfor udlandet. Derfor er indgreb i [[overenskomst]]erne på arbejdsmarkedet et vigtigt indkomstpolitisk instrument. Især i perioder med [[stagflation]] har indkomstpolitik været et vigtigt element i den økonomiske politik.<ref>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=21}}</ref><ref>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140f.}}</ref> |
||
== Virkemidler |
== Virkemidler == |
||
Normalt er det [[regering]]en, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en [[lovgivning]], der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til [[arbejdsmarked]]ets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal [[Løn (arbejde)|løn]]stigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.<ref name=autogeneret1>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140}}</ref> |
Normalt er det [[regering]]en, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en [[lovgivning]], der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til [[arbejdsmarked]]ets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal [[Løn (arbejde)|løn]]stigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.<ref name=autogeneret1>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140}}</ref> |
||
Versionen fra 14. dec. 2016, 10:53
Indkomstpolitik er en betegnelse for statslig regulering af indkomstdannelsen i et samfund. Instrumenterne, der anvendes, består af en gruppe økonomisk politiske virkemidler, hvis målsætning er at dæmpe løn- og prisudviklingen for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet. Derfor er indgreb i overenskomsterne på arbejdsmarkedet et vigtigt indkomstpolitisk instrument. Især i perioder med stagflation har indkomstpolitik været et vigtigt element i den økonomiske politik.[1][2]
Virkemidler
Normalt er det regeringen, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en lovgivning, der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til arbejdsmarkedets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal lønstigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.[3]
Indkomstpolitik i Danmark
I Danmark blev indkomstpolitikken først anvendt ved forliget om helhedsløsningen i 1963, hvor den socialdemokratiske regering med snævrest mulige flertal i Folketinget gennemførte en række økonomiske indgreb, der skulle begrænse lønstigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske konkurrenceevne overfor udlandet.[4] I 1970'erne, hvor stagflationsproblemet var særligt påtrængende, bl.a. pga. de to oliekriser, greb regeringerne ind i overenskomsterne i tre forhandlingsrunder i træk:1975, 1977 og 1979.[5] Også den økonomiske genopretning i 1983-1988 under skiftende Poul Schlüter-regeringer havde indkomstpolitiske elementer.[6] Sigtet hermed var især at begrænse virkningerne af de mange devalueringer i de foregående år.[7] Siden 1985 har indkomstpolitik i Danmark kun været benyttet efter trepartsforhandlinger. Disse kan ses som en mild form for "permanent indkomstpolitik", hvor alle parter giver indrømmelser for at opnå et resultat.[3]
Noter
- ^ Alhøj 1994, s. 21
- ^ Alhøj 1994, s. 140f.
- ^ a b Alhøj 1994, s. 140
- ^ Lidegaard 2011, s. 298
- ^ Haue 1981, s. 305
- ^ Lidegaard 2011, s. 350
- ^ Clemmesen 2007, s. 97
Litteratur
- Clemmesen, Kåre; Henriksen, Per (2007), Økonomi-principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, ISBN 978-87-7970-053-6
- Lidegaard, Bo (2011), En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-11277-1
- Pedersen, Ove K. (2011), Konkurrencestaten, København: Hans Reitzel, ISBN 978-87-412-5156-1
- Alhøj, Erik; Otkjær, Tage (1994), Samfundsøkonomi- Dansk økonomi iinternational sammenhæng, Viborg: Columbus, ISBN 87-89-519-268
{{citation}}: Tjek|isbn=: checksum (hjælp)