Grønkorn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Royal Export, fjerner ændringer fra 31.3.77.128 (diskussion | bidrag)
Linje 7: Linje 7:


Pigmenterne [[klorofyl]] ''a'' og ''b'' anvendes til at fixere sollyset. Bruges af ''Chlorophyta'' (grønalger) samt alle flercellede planter.
Pigmenterne [[klorofyl]] ''a'' og ''b'' anvendes til at fixere sollyset. Bruges af ''Chlorophyta'' (grønalger) samt alle flercellede planter.
Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter, og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv [[blodbøg]] bruger grønkorn. mor
Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter, og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv [[blodbøg]] bruger grønkorn.


== Kilder/referencer ==
== Kilder/referencer ==

Versionen fra 19. dec. 2016, 14:02

Grønkorn (kloroplast), skematisk vist.

Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Kloroplasterne har deres eget DNA: cpDNA og meget tyder på, at de har været selvstændige organismer, meget lig cyanobakterierne, om end for meget længe siden. [1] Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en symbiose med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes endosymbiont teorien.

Pigmenterne klorofyl a og b anvendes til at fixere sollyset. Bruges af Chlorophyta (grønalger) samt alle flercellede planter. Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter, og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv blodbøg bruger grønkorn.

Kilder/referencer

  1. ^ 23. maj 2012, videnskab.dk: Her skjuler sig ældgammelt liv Citat: "...Den dag i dag kan forskerne faktisk finde rester af den gamle cyanobakterie inde i cellerne hos alle planter og alger...På denne måde kan man sige, at dinoflagellaterne faktisk er en slags russisk Babushka-dukke, med en celle inde i en celle inde i en celle. Og det er netop levninger efter denne underlige række af forhistoriske kidnapninger, der gør deres gener så specielle..."

Se også

Ekstern link

Litteratur

  • Rost, T. L. et al: Botany – A brief Introduction to Plant Biology, 2nd Edition, 1984, John Wiley & Sons, Inc., ISBN 0-471-80513-0.