Las Vegas: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Opdatering folketal
Borgmester
Linje 8: Linje 8:
Byen har et enormt [[elektricitet]]sforbrug, ifølge visse foreninger omkring 6 gange så meget som en større dansk by.
Byen har et enormt [[elektricitet]]sforbrug, ifølge visse foreninger omkring 6 gange så meget som en større dansk by.


Byens borgmester har siden januar [[2003]] været [[Oscar B. Goodman]].
Byens borgmester fra januar [[2003]] til juni 2011 var [[Oscar B. Goodman]] , og hans hustru [[Carolyn Goldmark Goodman|Carolyn G. Goodman]] efterfulgte ham.


== Grundlæggelsen ==
== Grundlæggelsen ==

Versionen fra 29. dec. 2016, 05:09

Byskilt til Las Vegas

Las Vegas er en amerikansk by, beliggende i et ørkenområde i den sydligste del af staten Nevada. Den er administrationsby for Clark County, som har over 2 millioner indbyggere (2016). Byens hovedattraktioner er spillekasinoer og glamourøse shows og den er også en af landets førende byer for kongresser og messer. Men hovedattraktioner som The Strip ligger faktisk uden for Las Vegas bygrænse (City of Las Vegas) i kommunefri områder (ental unincorporated area) kaldet hhv. Paradise, Winchester og Enterprise. Det meste af Clark County er som det øvrige Nevada kommunefrit. Byen havde i 2004 37 mio. besøgende.

Las Vegas er også kendt for sine mange bryllupskapeller.

Las Vegas City havde i 2015 anslået 623.747 indbyggere. Las Vegas Metropolitan Area havde i 2010 ca. 2.000.000 indbyggere. Det større byområde, Combined Statistical Area, har betydeligt mere end 2 millioner indbyggere (primo 2016). Las Vegas er et af de hurtigst voksende byområder i USA. I 2005 flyttede hver måned ca. 5.000 mennesker til byen.

Byen har et enormt elektricitetsforbrug, ifølge visse foreninger omkring 6 gange så meget som en større dansk by.

Byens borgmester fra januar 2003 til juni 2011 var Oscar B. Goodman , og hans hustru Carolyn G. Goodman efterfulgte ham.

Grundlæggelsen

Las Vegas fik sit navn fra nogle spaniere der var med i Antonio Armijo karavanen. De brugte vandet i området på vej nord og vest ad de gamle spanske spor fra Texas. I 1880’erne var der grundvandsbrønde i området, der gav liv til grønne områder. Disse områder brugte man til at græsse hestene og give dem et fortjent hvil. Disse områder kaldes for Vegas på spansk og det er derfra at navnet Las Vegas er opstået.

John C. Frémont rejste ind i Las Vegas dalen den 3. maj, 1844, mens den stadig var en del af Mexico. Han var leder af en gruppe videnskabsfolk, spejdere og observatører, udsendt af United States Army Corps of Engineers. Den 10. maj 1855 blev 30 mormonmissionærere ledet af William Bringhurst sat til at omvende den indianske befolkning. Der blev bygget et fort i nærheden af hvor det nuværende downtown er. Dette havde til formål at være et proviant- og hvilested, for dem der rejste ad Mormon passagen.

Den 15. maj 1905 blev der etableret en jernbanestation. Den 19. marts 1931 blev spil lovligt i byen, samtidig med at man byggede Hooverdæmningen. Dæmningen stod færdig 9. oktober 1936. 10 år senere åbnede mafiaens lejemorder Bugsy Siegel Flamingo Hotel. 10 år senere åbnede hvad der er i dag er kendt for The Strip.

Las Vegas har mange hoteller og kasinoer, som hver har deres forskellige temaer. F.eks. New York New York, som er baseret på byen, med Frihedsgudinden og byens skyskrabere som facade, Luxor, med Egypten som tema, hvor de har lavet et hotel, som forestiller en pyramide og Caesars Palace, som har Romerriget som tema.

I dag

Byen er i rivende udvikling, især på The Strip. Der er derfor en rivalisering mellem kasinoerne i downtown, der forsøger at vinde turisterne tilbage fra de nye kasinoer langs the strip.

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

Koordinater: 36°7′N 115°10′V / 36.117°N 115.167°V / 36.117; -115.167

Wikimedia Commons har medier relateret til: