Tyrkiske folkeslag: Forskelle mellem versioner
m link ret. |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Map-TurkicLanguages.png|right|thumb|350px|Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.]] |
[[Fil:Map-TurkicLanguages.png|right|thumb|350px|Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.]] |
||
'''Tyrkiske folkeslag''' betegner en række [[Etnicitet|etniske]] folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige [[Asien]], i [[Xinjiang]] og i dele af det østlige [[Europa]]. De taler sprog, som tilhører den [[tyrkiske sprogfamilie]]. De har i varierende grad bestemte [[Kultur|kulturelle]] træk og [[Historie|historiske]] forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred [[Etnicitet|etnisk]]-[[sprog]]lig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom [[Tyrkere|tyrkere i Tyrkiet]], [[aserbajdsjanere]], [[tjuvasjere]], [[kasakhere]], [[Tatarer (tyrkisk folk)|tatarer]], [[kirgisere]], [[turkmenere]], [[uighurere]], [[usbekere]], [[basjkirere]], [[kaschgaier]], [[gagausere]], [[jakutere]], [[krim-karaittere]], [[krimtsjakere]], [[karakalpakere]], [[karatschaiere]], [[nogajere]] foruden tidligere civilisationer og folk som [[göktyrkere]], [[kumanere]], [[kiptsjaker]]e, [[avarere]], [[Protobulgarere|førbulgarere]], [[turgesjere]], [[khazarere]], [[seldsjukker]], [[osmanner]], [[mameluk]]ker, [[Timurid-dynastiet|timurider]] og muligvis også [[hunnere]] og [[Xiongnu]]. <ref>[http://www.bartleby.com/65/ti/Timur.html «Timur»], ''Columbia Encyclopedia'', 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.</ref><ref>[http://www.britannica.com/eb/article-26937/Islamic-world «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids»], ''Encyclopædia Britannica Online'', 2007.</ref> |
'''Tyrkiske folkeslag''' betegner en række [[Etnicitet|etniske]] folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige [[Asien]], i [[Xinjiang]] og i dele af det østlige [[Europa]]. De taler sprog, som tilhører den [[tyrkiske sprogfamilie]]. De har i varierende grad bestemte [[Kultur|kulturelle]] træk og [[Historie|historiske]] forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred [[Etnicitet|etnisk]]-[[sprog]]lig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom [[Tyrkere|tyrkere i Tyrkiet]], [[aserbajdsjanere]], [[tjuvasjere]], [[kasakhere]], [[Tatarer (tyrkisk folk)|tatarer]], [[kirgisere]], [[turkmenere]], [[uighurere]], [[usbekere]], [[basjkirere]], [[kaschgaier]], [[gagausere]], [[jakutere]], [[krim-karaittere]], [[krimtsjakere]], [[karakalpakere]], [[karatschaiere]], [[nogajere]], [[qashqaiere]] foruden tidligere civilisationer og folk som [[göktyrkere]], [[kumanere]], [[kiptsjaker]]e, [[avarere]], [[Protobulgarere|førbulgarere]], [[turgesjere]], [[khazarere]], [[seldsjukker]], [[osmanner]], [[mameluk]]ker, [[Timurid-dynastiet|timurider]] og muligvis også [[hunnere]] og [[Xiongnu]]. <ref>[http://www.bartleby.com/65/ti/Timur.html «Timur»], ''Columbia Encyclopedia'', 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.</ref><ref>[http://www.britannica.com/eb/article-26937/Islamic-world «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids»], ''Encyclopædia Britannica Online'', 2007.</ref> |
||
== Udbredelse == |
== Udbredelse == |
||
Versionen fra 4. jan. 2017, 16:14
Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa. De taler sprog, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. De har i varierende grad bestemte kulturelle træk og historiske forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred etnisk-sproglig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom tyrkere i Tyrkiet, aserbajdsjanere, tjuvasjere, kasakhere, tatarer, kirgisere, turkmenere, uighurere, usbekere, basjkirere, kaschgaier, gagausere, jakutere, krim-karaittere, krimtsjakere, karakalpakere, karatschaiere, nogajere, qashqaiere foruden tidligere civilisationer og folk som göktyrkere, kumanere, kiptsjakere, avarere, førbulgarere, turgesjere, khazarere, seldsjukker, osmanner, mamelukker, timurider og muligvis også hunnere og Xiongnu. [1][2]
Udbredelse
Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra Sibirien, over Turkestan i det centrale Asien til Østeuropa. I 2011 var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Usbekistan, og Aserbajdsjan, desuden i Tyrkiet og Iran. Der ud over findes der tyrkiske folk på Krim, det østturkistanske område i Xinjiang, det nordlige Irak, Pakistan, Israel, Rusland, Afghanistan og i landene på Balkan: Moldova, Bulgarien, Rumænien og tidligere Jugoslavien. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i Vilnius, hovedstaden i Litauen, et mindre antal bor i det østlige Polen, og den sydøstlige del af Finland.[3] Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra Tyrkiet) i især Tyskland, men også i USA og Australien, hovedsagelig på grund af indvandring af fremmedarbejdere fra og med 1960'erne.
Nogle etnografer har grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: oghuz-tyrkere, kiptsjaker, karlukere, sibirere, tjuvasjer, og jakuter. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".
Noter
- ^ «Timur», Columbia Encyclopedia, 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.
- ^ «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids», Encyclopædia Britannica Online, 2007.
- ^ Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): «National Minorities of Finland, The Tatars», Virtual Finland (Det finske udenrigsdepartement)