Bruger:Gamren: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:


Jeg er mest aktiv på den(det?) engelske Wiktionary, men redigerer en gang imellem her og på den(det?) engelske Wikipedia.
Jeg er mest aktiv på den(det?) engelske Wiktionary, men redigerer en gang imellem her og på den(det?) engelske Wikipedia.
{{IPA-info|unicode=0281|lydeksempel=Voiced uvular fricative.ogg|symbol=ʁ̝|navn=stemt uvulær hæmmelyd}}
{{IPA-info|unicode=0281|symbol2=ʁ̞|navn=stemt uvulær approksimant}}


Den '''stemte uvulære hæmmelyd''' eller '''approksimant''' er en [[konsonant]], som bruges i nogle talte [[sprog]]. I [[Internationale fonetiske alfabet|IPA]] repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,<ref>På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte [[tremulant]]er.</ref> eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis [[rotisk]]) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det [[gutturalt R|gutturale R]], når det optræder i europæiske sprog.
{{IPA-info|symbol=k|navn=ost|unicode=524}}

{{IPA-info|symbol=k|navn=ost|lydeksempel=Voiced uvular fricative.ogg|navn2=kage|unicode=52kgtrpe}}
Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨&#797;⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨&#798;⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster<ref>Såsom {{Harvcoltxt|Krech et al.|2009}}.</ref> bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.
{{IPA-info|symbol=k|symbol2=g}}

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se [[stemt velær hæmmelyd]].

== Egenskaber ==

Den stemte uvulære hæmmelyd er

* [[Frikativ]], hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører [[turbulens]]. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
* [[Uvulær]], hvilket vil sige at den udtales med [[tungeryg]]gen mod [[drøbel|drøblen]].
* [[Stemt konsonant|Stemt]], hvilket betyder at [[stemmebånd]]et vibrerer under udtalen.
* [[Oral]], hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem [[mund]]en.
* [[Central konsonant|Central]], hvilket vil sige at luften bevæger sig langs [[tunge]]ns midte, frem for rundt om den.
* [[Pulmonisk-eggressiv konsonant|Pulmonisk]], hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge [[lunge]]rne og [[mellemgulv]]et til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

== Anvendelse i sprog ==

I [[Vesteuropa]] spredte en [[uvulær tremulant]], som udtale af [[rotisk]]e konsonanter, sig fra nord[[fransk]] til flere dialekter og [[register (sociolingvistik)|registre]] af [[baskisk]],<ref name="Basque">''Grammar of Basque'', [https://books.google.com/books?id=Kss999lxKm0C&ots=J2P3eH25-V&pg=PA30 side 30], [[José Ignacio Hualde]], Jon Ortiz De Urbina, [[Walter de Gruyter]], 2003</ref> [[katalansk]], [[dansk (sprog)|dansk]], [[nederlandsk]], [[tysk (sprog)|tysk]], [[hebræisk]], [[ladino (sprog)|ladino]], [[norsk]], [[occitansk]], [[portugisisk (sprog)]], [[svensk (sprog)]] og [[jiddisch]]. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I braziliansk [[portugisisk]] er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en [[ustemt uvulær hæmmelyd]] [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Syd[[brasilien]] og [[Rio de Janeiro]], hvor alveolære, velære og uvulære tremulantog den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære [[rotisk konsonant|rotiske konsonanter]] ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se [[gutturalt R]] for mere information.

{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996}} bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af [[ansatsrør]]et kan være sådan at drøblen vibrerer."<ref>{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=167}}</ref> Se [[stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant]] for mere information.
{{clear}}
{| class="wikitable"
! colspan="2" | Sprog !! Ord !! [[Internationale Fonetiske Alfabet|IPA]]!! Betydning !! Noter
|-
| colspan="2" | [[Abkhasisk]] || [[Abkhaziske alfabet|цы'''ҕ''']] ''cëğ''||{{IPA|[tsəʁ]}}|| '[[mår]]'|| Se [[abkhasisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Adygejisk]] || {{lang|ady-Cyrl|[[Kyrillisk|ты'''гъ'''э]] ''të'''ğ'''a''}} ||{{Audio-IPA|Trha1.ogg|[təʁa]}}|| 'sol'||
|-
| [[Afrikaans]] || Dele af den tidligere [[Kap-provins]]{{sfnp|Donaldson|1993|p=15}} || {{lang|af|'''''r'''ooi''}} || {{IPA|[ʁoːi̯]}} || 'rød' || Kan i stedet være en vibrant [ʀ].{{sfnp|Donaldson|1993|p=15}} Se [[afrikaans fonologi]].
|-
| [[Aleutisk]] ||Atkan dialekt|| {{lang|ale-Latn|''cham'''ĝ'''ul''}} || {{IPA|[tʃɑmʁul]}}||'at vaske'||
|-
| [[Arabisk]] || [[Moderne standardarabisk|Moderne standard]]{{sfnp|Watson|2002|pp=17}} || {{lang|ar|[[Arabiske alfabet|غرفة]]}} ''ġurfa'' || {{IPA|[ˈʁurfɐ]}} || 'rum' || Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.{{sfnp|Watson|2002|pp=17, 19-20, 35-36 and 38}} Se [[arabisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Archi]]|| {{lang|Cyrl|[[Kyrillisk|'''гъӀ'''абос]]}} ''ġabos''|| {{IPA|[ʁˤabos]}}[http://www.smg.surrey.ac.uk/Archi/Linguists/links/3r/raibos/raibos_inf.mp3] || 'kvæk, skræppen' ||
|-
| [[Armensk]] ||[[Østarmensk]]<ref>{{Harvcoltxt|Dum-Tragut|2009|p=13}}</ref>||{{lang|am|[[Armensk alfabet|'''ղ'''եկ]]}} ''ġek''|| {{Audio|ʁɛk.ogg|[ʁɛk]}} || 'ror' ||
|-
| colspan="2" | [[Avarsk]]|| {{lang|av-Cyrl|[[Kyrillisk |тIа'''гъ'''ур]]}} ''thaġur''||{{IPA|[tʼaˈʁur]}}|| '????'||
|-
|[[Baskisk]]|| [[Nordbaskerlandet|Nordbaskiske dialekter]]|| {{lang|bas|[[Baskisk alfabet|''u'''rr'''e'']]}} || {{IPA|[uʁe]}}|| 'guld' ||
|-
|[[Berbisk]]|| [[Kabyle]]|| {{lang|kab|''[[Tifinagh|''ⴱⴻ''ⵖ]]''}}<br>{{lang|kab-Latn|''bbe'''ɣ'''''}}<br>{{lang|kab|''[[Berberarabisk alfabet|بغ]]''}} ||{{IPA|[bːəʁ]}}|| 'at dykke'||
|-
| colspan="2" | [[Chilcotin]] ||colspan="2" align="center" | {{IPA|[ʁəlkɪʃ]}}||'han går'||
|-
| [[Dansk (sprog)]] || Standard<ref name="basb62">{{Harvcoltxt|Basbøll|2005|p=62}}</ref> || {{lang|da|[[Dansk alfabet|'''''r'''ød'']]}} || {{IPA|[ʁ̞ɶð̞]}} || 'rød' || Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.<ref>{{Harvcoltxt|Basbøll|2005|p=66}}</ref> I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant<ref name="basb62"/> Beskrives også som faryngal [ʕ̞]<ref>{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=323}}</ref> Se [[dansk fonologi]].
|-
| rowspan="6" | [[Nederlandsk]]<ref>{{Harvcoltxt|Booij|1999|p=8}}</ref><ref>{{Harvcoltxt|Collins|Mees|2003|pp=39, 54, 179, 196, 199–201, 291}}</ref><ref name="Goeman 2001 91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108">{{Harvcoltxt|Goeman|van de Velde|2001|pp=91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108}}</ref><ref name="Verstraten 2001 51–55">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|pp=51–55}}</ref> || [[Limburg (belgisk provins)]]<ref name="Verhoeven">{{Harvcoltxt|Verhoeven|2005|p=245}}</ref><ref name="VerVan52">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|p=52}}</ref> || rowspan="6" | {{lang|nl|''[[Hollandsk ortografi|'''r'''ad]]''}} || rowspan="6" | {{IPA|[ʁɑt]}} || rowspan="6" | 'hjul' || rowspan="6" | Enten en hæmmelyd eller en approksimant.<ref name="Goeman 2001 91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108"/><ref name="Verhoeven"/><ref name="Verstraten 2001 51–55"/><ref>{{Harvcoltxt|Collins|Mees|2003|pp=39, 54, 179, 196, 199–201, 291}}</ref><ref>{{Harvcoltxt|Goeman|van de Velde|2001|pp=91–92, 94–95, 97, 102}}</ref> Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se [[nederlandsk fonologi]]
|-
| Centralholland<ref name="VerVan54">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|p=54}}</ref>
|-
| [[Østflandern]]<ref name="VerVan52"/>
|-
| Nordholland<ref name="VerVan54"/>
|-
| [[Randstad]]<ref name="VerVan54"/>
|-
| Sydholland<ref name="VerVan54"/>
|-
| rowspan="5" | [[Engelsk]] || [[Dyfed]]<ref name="Wells390">{{Harvcoltxt|Wells|1982|p=390}}</ref> || rowspan="5" | {{lang|en|''[[English orthography|'''r'''ed]]''}} || rowspan="5" | {{IPA|[ʁɛd]}} || rowspan="5" | 'red' || rowspan="2" | Ikke alle talere.<ref name="Wells390"/> Alveolær i andre [[walisisk engelsk|walisiske dialekter]].
|-
| [[Gwynedd]]<ref name="Wells390"/>
|-
| [[Irlandsk engelsk|Nordøstleinster]]<ref>{{Harvcoltxt|Hickey|2007|p=?}}</ref> || Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter.
|-
| Northumbrisk dialekt<ref name="LaMa236">{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=236}}</ref><ref name="Ogden93">{{Harvcoltxt|Ogden|2009|p=93}}</ref> || Både beskrevet som en hæmmelyd<ref name="LaMa236"/> og en approksimant.<ref name="Ogden93"/> Mindre hyppigt er det en vibrant [ʀ]]}.<ref name="LaMa236"/> Findes mest i det østlige [[Northumberland]], men i faldende grad. Se [[engelsk fonologi]].
|-
| [[Sierra Leone]]<ref name="LaMa236"/> || Mindre hyppigt en vibrant [ʀ]}.<ref name="LaMa236"/>
|-
| colspan="2" | [[Fransk]] || {{lang|fr|[[Fransk ortografi|'''''r'''ester'']]}} ||{{IPA|[ʁɛste]}}|| 'at hvile, at forblive'|| Se [[fransk fonologi]].
|-
| rowspan="4" | [[Tysk]] || [[Chemnitz]]<ref name="KhanWeise">{{Harvcoltxt|Khan|Weise|2013|p=235}}</ref> || {{lang|de|[[Tysk ortografi|'''''R'''ock'']]}} || {{IPA|[ʁɔkʰ]}} || 'nederdel' || Enten en hæmmelyd eller en approksimant;<ref name="KhanWeise"/> i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].<ref name="KhanWeise"/> Forekommer ikke i Doesn't occur in the coda.<ref name="KhanWeise"/> Se [[Chemnitz dialekt fonologi]]
|-
| Nedre Rhinen<ref name="Hall 1993 89"/> || rowspan="3" | {{lang|de|''[[Tysk ortografi|'''R'''ost]]''}} || rowspan="2" | {{IPA|[ʁɔst]}} || rowspan="3" | 'rust' || rowspan="2" | Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en [[uvulær vibrant]]. Se [[tysk fonologi]].
|-
| Standard<ref name="Hall 1993 89">{{Harvcoltxt|Hall|1993|p=89}}</ref>
|-
| [[Schwabisk tysk]]<ref name="Hiller">{{cite web|title=Pharyngeals and "lax" vowel quality|author=Markus Hiller|publisher=Institut für Deutsche Sprache|place=Mannheim|url=http://www.ncl.ac.uk/linguistics/assets/documents/MarcusHiller.pdf}}</ref> || {{IPA|[ʁ̞oʃt]}} || En approksimant.<ref name="Hiller"/> Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse<ref name="Hiller"/> ellers er det en [[epiglottal approksimant]].<ref name="Hiller"/>
|-
| colspan="2" | [[Hebræisk]]|| {{lang|he|[[Hebræisk alfabet|'''ר'''ע]]}} ''ġa''||{{IPA|[ʁa]}} || 'dårlig'|| Kan også være en uvulær vibrant. Se [[Nyhebraisk fonologi]]
|-
| [[Inuktitut]] || Østinuktitut || {{lang|ale-Latn|''ma'''rr'''uuk''}} || {{IPA|[mɑʁʁuuk]}}||'to'||
|-
| [[Italiensk]] || Nordlige dialekter{{sfnp|Canepari|1999|pp=98–101}} || {{lang|it|[[Italiensk ortografi|'''''r'''a'''r'''o'']]}} || {{IPA|[ˈʁäːʁo]}} || 'sjælden' || Nogle talere, særlig i [[Parma]]. Kan også være en uvulær vibrant [ʀ] eller en [[labiodental approksimant]] [ʋ].{{sfnp|Canepari|1999|pp=98–101}}
|-
| colspan="2" | [[Kabardinsk]]|| {{lang|ady-Cyrl|[[Kyrillisk|б'''гъ'''э]]}} ''bğa''|| {{Audio|бгъэ.ogg|[bʁa]}} || 'ørn'||
|-
| colspan="2" | [[Kasakhisk (sprog)|Kasakhisk]]|| {{lang|kk-Cyrl|[[Kazakhs alfabeter|са'''ғ'''ан]] ''sa'''ğ'''an'', ساعان}} ||{{IPA|[sɑˈʁɑn]}}|| 'dig' (dat. sing.)||
|-
| colspan="2" | [[Kirgisisk]]|| {{lang|ky-Cyrl|[[Kyrillisk|жам'''г'''ыр]] ''camğır/jamgyr'', جامعىر}} ||{{IPA|[dʒɑmˈʁɯr]}}|| 'regn'||
|-
| colspan="2" | [[Lakota (sprog)|Lakota]]|| ''a'''ǧ'''úyapi'' || {{IPA|[aʁʊjapɪ]}}|| 'brød'||
|-
| rowspan="2" | [[Letzeburgsk]] || Nogle talere.{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} || {{lang|ltz|'''''R'''ou''}} || {{IPA|[ʁəu̯]}} || 'stilhed' || Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en vibrant [ʀ].{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} Se [[letzeburgsk fonologi]].
|-
| Standard{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} || {{lang|ltz|''Ku'''g'''el''}} || {{IPA|[ˈkʰuːʁəl]}} || 'bold' || Også beskrevet som velær [ɣ].{{sfnp|Trouvain|Gilles|2009|p=75}} Forekommer kun i nogle få ord.{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}}{{sfnp|Trouvain|Gilles|2009|p=75}} Se [[luxembourgsk fonologi]].
|-
| [[Malajisk]] || Perak dialekt|| ''[[Malajisk alfabet|Pe'''r'''ak]]'' || {{IPA|[peʁɑk̚]}} || '[[Perak]]' || Se [[majalisk fonologi]]
|-
| rowspan="2" | [[Norsk]] || Sydnorske dialekter || rowspan="2" | {{lang|no-Latn|'''''r'''a'''r'''''}} || rowspan="2" | {{IPA|[ʁ̞ɑːʁ̞]}} || rowspan="2" | 'sær' || rowspan="2" | Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se [[norsk fonologi]].
|-
| Sydvestlige dialekter
|-
| rowspan="4" | [[Portugisisk (sprog)]]||[[Europæisk portugisisk|Europæisk]]<ref>{{Harvcoltxt|Cruz-Ferreira|1995|p=92}}</ref> || {{lang|pt|''[[Portugisisk ortografi|ca'''rr'''o]]''}} || {{IPA|[ˈkaʁu]}} || 'bil'|| Se [[portugisisk fonologi]].
|-
| [[Setúbal]]<ref name="rhotics of RJ">{{pt sprog}} [http://www.letras.ufrj.br/posverna/mestrado/NascimentoTAM.pdf Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty]. Page 11.</ref> || {{lang|pt|[[Portugisisk ortografi|'''''r'''u'''r'''aliza'''r''''']]}} || {{IPA|[ʁuʁəɫiˈzaʁ]}} || 'at landliggøre' || Ofte en vibrant. Svarer på grund af en [[merger]] til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
|-
| [[Rio de Janeiro (state)|Rio de Janeiro]]<ref name="rhotics of RJ"/><ref>{{pt sprog}} [http://www.caravelas.com.pt/actas_herr.pdf The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007] Page 36.</ref> || {{lang|pt|''[[Portugisisk ortografi|a'''r'''dência]]''}} || {{IPA|[ɐʁˈdẽsjə]}} || 'brændende fornemmelse' || rowspan=2 | Dialekten i Rio de Janeiro [[merger|mergede]] pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.<ref>{{pt sprog}} [http://www.seer.ufu.br/index.php/dominiosdelinguagem/article/download/12450/8064 The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony]. Pages 229 and 230.</ref> Ofte vibreret. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter.
|-
| [[South Region, Brazil|Sulista]] ||{{lang|pt|''[[Portugisik ortografi|a'''rr'''oz]]''}} || {{IPA|[ɐˈʁos]}} || 'ris'
|-
| [[Svensk]] ||Sydlige dialekter|| {{lang|ale-Latn|'''''r'''ö'''r'''''}} || {{IPA|[ʁɶʁ]}}||'rør'|| Se [[svensk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Tatarisk (sprog)|Tatarisk]]|| {{lang|tt-Cyrl|[[Kyrillisk|яң'''г'''ыр]]}}, {{lang|tt-Latn|''yañ'''ğ'''ır''}}, ياڭعئر ||{{IPA|[jɒŋˈʁɯr]}}|| 'regn'||
|-
| colspan="2" | [[Tsez]]|| [[Kyrillisk|а'''гъ'''и]] ''’a'''g‘'''i'' ||{{IPA|[ˈʔaʁi]}}|| 'fugl'||
|-
| colspan="2" | [[Ubykhisk]] || colspan="2" align="center" | {{IPA|[ʁa]}}||'his'|| Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se [[ubykhisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Usbekisk]] || {{lang|uz-Latn|[[Uzbek alfabet|''o'''gʻ'''ir'']]}} || {{IPA|[ɒˈʁɨr]}}|| 'tung'||
|-
| colspan="2" | [[Jakutisk]]|| {{lang|sah-Cyrl|[[Yakut skrift|то'''ҕ'''ус]] ''to'''ğ'''us''}} ||{{IPA|[toʁus]}}|| 'ni'||
|-
| colspan="2" | [[Zhuang (sprog)|Zhuang]]|| {{lang|zha-Latn|'''''r'''oek''}} ||{{IPA|[ʁɔ̌k]}}|| 'seks'||
|}

==Referencer==
{{reflist|30em}}

==Bibliografi==
{{refbegin|30em}}
*{{citation
|last=Basbøll
|first=Hans
|authorlink=Hans Basbøll
|year=2005
|title=The Phonology of Danish
|isbn=0-203-97876-5
}}
*{{citation
|last=Booij
|first=Geert
|year=1999
|title=The phonology of Dutch
|publisher=Oxford University Press
|isbn=0-19-823869-X
}}
*{{citation
|last=Collins
|first=Beverley
|last2=Mees
|first2=Inger M.
|year=2003
|title=The Phonetics of English and Dutch, Fifth Revised Edition
|isbn=9004103406
|url=http://npu.edu.ua/!e-book/book/djvu/A/iif_kgpm_Collins_Phonetics_of_English_and_Dutch_pdf.pdf
}}
*{{Citation
|last=Cruz-Ferreira
|first=Madalena
|year= 1995
|title=European Portuguese
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=25
|issue=2
|pages=90–94
|doi=10.1017/S0025100300005223
}}
*{{Citation
|last=Donaldson
|first=Bruce C.
|year=1993
|title=A Grammar of Afrikaans
|chapter=1. Pronunciation
|publisher=[[Mouton de Gruyter]]
|pages=1–35
|isbn=9783110134261
|url=https://books.google.com/books?id=ftzioRvJzTUC
}}
*{{citation
|last=Dum-Tragut
|first=Jasmine
|year=2009
|title=Armenian: Modern Eastern Armenian
|publisher=John Benjamins Publishing Company
|place=Amsterdam
}}
* {{citation
|last1=Gilles
|first1=Peter
|last2=Trouvain
|first2=Jürgen
|year=2013
|title=Luxembourgish
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=43
|issue=1
|pages=67–74
|doi=10.1017/S0025100312000278
|url=http://orbilu.uni.lu/bitstream/10993/1143/1/Illustrations_Luxembourgish%20-%2017%20-%20revised%20version%20after%202nd%20revision%20-%20mit%20Bilder.pdf
}}
* {{citation
|last1=Goeman
|first1=Ton
|last2=van de Velde
|first2=Hans
|chapter=Co-occurrence constraints on /r/ and /ɣ/ in Dutch dialects
|pages=91–112
|editor-last2=van Hout
|editor-first2=Roeland
|editor-last1=van de Velde
|editor-first1=Hans
|year=2001
|title='r-atics
|publisher=Etudes & Travaux
|place=Brussels
|issn=0777-3692
|url=http://www.researchgate.net/publication/254818745_'r-atics._Sociolinguistic_phonetic_and_phonological_characteristics_of_r
}}
*{{citation
|last=Hall
|first=Tracy Alan
|year=1993
|title=The phonology of German /ʀ/
|journal=Phonology
|volume=10
|issue=1
|pages=83–105
|doi=10.1017/S0952675700001743
}}
*{{Cite book
|last=Hickey
|first=Raymond
|year=2007
|title=Irish English: History and Present-day Forms
|location = Cambridge, UK
|publisher=Cambridge University Press
|isbn=0-521-85299-4
|postscript=<!--None-->
}}
* {{citation
|last=Kachru
|first=Yamuna
|authorlink=Yamuna Kachru
|year=2006
|title=Hindi
|publisher=John Benjamins Publishing
|isbn=90-272-3812-X
|url=https://books.google.pl/books?id=ooH5VfLTQEQC
}}
* {{citation
|last=Khan
|first=Sameer ud Dowla
|last2=Weise
|first2=Constanze
|year=2013
|title=Upper Saxon (Chemnitz dialect)
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=43
|issue=2
|pages=231–241
|url=http://academic.reed.edu/linguistics/khan/assets/Khan%20Weise%202013%20Upper%20Saxon%20Chemnitz%20dialect.pdf
|doi=10.1017/S0025100313000145
}}
* {{citation
|last1=Krech
|first1=Eva Maria
|last2=Stock
|first2=Eberhard
|last3=Hirschfeld
|first3=Ursula
|last4=Anders
|first4=Lutz-Christian
|year=2009
|title=Deutsches Aussprachewörterbuch
|location=Berlin, New York
|publisher=Walter de Gruyter
|isbn=978-3-11-018202-6
|ref={{harvid|Krech et al.|2009}}
}}
* {{SOWL}}
* {{citation
|last=Ogden
|first=Richard
|year=2009
|title=An Introduction to English Phonetics
|publisher=Edinburgh University Press Ltd.
|place=Edinburgh
|isbn=978-0-7486-2540-6
|url=https://books.google.com/books?id=GlfgKA34jP8C
}}
* {{citation
|last=Sjoberg
|first=Andrée F.
|year=1963
|title=Uzbek Structural Grammar
|series=Uralic and Altaic Series
|volume=18
|place=Bloomington
|publisher=Indiana University
}}
* {{citation
|last1=Trouvain
|first1=Jürgen
|last2=Gilles
|first2=Peter
|year=2009
|title=PhonLaf - Phonetic Online Material for Luxembourgish as a Foreign Language 1
|pages=74–77
|url=http://www.phon.ucl.ac.uk/ptlc/ptlc2009/ptlc2009-proceedings/ptlc2009_trouvain_014_ed.pdf
}}
* {{citation
|last=Verhoeven
|first=Jo
|year=2005
|title=Belgian Standard Dutch
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=35
|issue=2
|pages=243–247
|doi=10.1017/S0025100305002173
}}
* {{citation
|last1=Verstraten
|first1=Bart
|last2=van de Velde
|first2=Hans
|chapter=Socio-geographical variation of /r/ in standard Dutch
|pages=45–61
|editor-last2=van Hout
|editor-first2=Roeland
|editor-last1=van de Velde
|editor-first1=Hans
|year=2001
|title='r-atics
|publisher=Etudes & Travaux
|place=Brussels
|issn=0777-3692
|url=http://www.researchgate.net/publication/254818745_'r-atics._Sociolinguistic_phonetic_and_phonological_characteristics_of_r
}}
* {{citation
|last=Watson
|first=Janet C. E.
|year=2002
|title=The Phonology and Morphology of Arabic
|place=New York
|publisher= Oxford University Press
}}
*{{citation
|last=Wells
|first=John C.
|authorlink=John C. Wells
|year=1982
|title=Accents of English
|volume=2: The British Isles
|place=Cambridge
|publisher=Cambridge University Press
|ref=harv
|postscript=.
}}
{{refend}}



[[Kategori:Uvulære konsonanter]]

Versionen fra 4. jan. 2017, 20:15

Babel
daDenne bruger har dansk som modersmål
en-3This user can contribute with an advanced level of the English language
de-2Dieser Benutzer hat fortgeschrittene Deutschkenntnisse.
Brugere efter sprog

Jeg er mest aktiv på den(det?) engelske Wiktionary, men redigerer en gang imellem her og på den(det?) engelske Wikipedia.

stemt uvulær hæmmelyd
ʁ̝
Unicode: U+0281
(Kilde)
stemt uvulær approksimant
ʁ
ʁ̞
Unicode: U+0281

Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,[1] eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.

Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster[2] bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.

Egenskaber

Den stemte uvulære hæmmelyd er

  • Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
  • Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen.
  • Stemt, hvilket betyder at stemmebåndet vibrerer under udtalen.
  • Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden.
  • Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den.
  • Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

Anvendelse i sprog

I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,[3] katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk (sprog), svensk (sprog) og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I braziliansk portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en ustemt uvulær hæmmelyd [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulantog den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.

Ladefoged & Maddieson (1996) bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer."[4] Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.

Sprog Ord IPA Betydning Noter
Abkhasisk цыҕ cëğ [tsəʁ] 'mår' Se abkhasisk fonologi.
Adygejisk тыгъэ tëğa Skabelon:Audio-IPA 'sol'
Afrikaans Dele af den tidligere Kap-provins[5] rooi [ʁoːi̯] 'rød' Kan i stedet være en vibrant [ʀ].[5] Se afrikaans fonologi.
Aleutisk Atkan dialekt chamĝul [tʃɑmʁul] 'at vaske'
Arabisk Moderne standard[6] غرفة ġurfa [ˈʁurfɐ] 'rum' Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.[7] Se arabisk fonologi.
Archi гъӀабос ġabos [ʁˤabos][1] 'kvæk, skræppen'
Armensk Østarmensk[8] ղեկ ġek Om denne lydfil [ʁɛk] ? 'ror'
Avarsk тIагъур thaġur [tʼaˈʁur] '????'
Baskisk Nordbaskiske dialekter urre [uʁe] 'guld'
Berbisk Kabyle ⴱⴻⵖ
bbeɣ
بغ		 [bːəʁ] 'at dykke'
Chilcotin [ʁəlkɪʃ] 'han går'
Dansk (sprog) Standard[9] rød [ʁ̞ɶð̞] 'rød' Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.[10] I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant[9] Beskrives også som faryngal [ʕ̞][11] Se dansk fonologi.
Nederlandsk[12][13][14][15] Limburg (belgisk provins)[16][17] rad [ʁɑt] 'hjul' Enten en hæmmelyd eller en approksimant.[14][16][15][18][19] Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi
Centralholland[20]
Østflandern[17]
Nordholland[20]
Randstad[20]
Sydholland[20]
Engelsk Dyfed[21] red [ʁɛd] 'red' Ikke alle talere.[21] Alveolær i andre walisiske dialekter.
Gwynedd[21]
Nordøstleinster[22] Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter.
Northumbrisk dialekt[23][24] Både beskrevet som en hæmmelyd[23] og en approksimant.[24] Mindre hyppigt er det en vibrant [ʀ]]}.[23] Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi.
Sierra Leone[23] Mindre hyppigt en vibrant [ʀ]}.[23]
Fransk rester [ʁɛste] 'at hvile, at forblive' Se fransk fonologi.
Tysk Chemnitz[25] Rock [ʁɔkʰ] 'nederdel' Enten en hæmmelyd eller en approksimant;[25] i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].[25] Forekommer ikke i Doesn't occur in the coda.[25] Se Chemnitz dialekt fonologi
Nedre Rhinen[26] Rost [ʁɔst] 'rust' Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær vibrant. Se tysk fonologi.
Standard[26]
Schwabisk tysk[27] [ʁ̞oʃt] En approksimant.[27] Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse[27] ellers er det en epiglottal approksimant.[27]
Hebræisk רע ġa [ʁa] 'dårlig' Kan også være en uvulær vibrant. Se Nyhebraisk fonologi
Inuktitut Østinuktitut marruuk [mɑʁʁuuk] 'to'
Italiensk Nordlige dialekter[28] raro [ˈʁäːʁo] 'sjælden' Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær vibrant [ʀ] eller en labiodental approksimant [ʋ].[28]
Kabardinsk бгъэ bğa Om denne lydfil [bʁa] ? 'ørn'
Kasakhisk саған sağan, ساعان [sɑˈʁɑn] 'dig' (dat. sing.)
Kirgisisk жамгыр camğır/jamgyr, جامعىر [dʒɑmˈʁɯr] 'regn'
Lakota aǧúyapi [aʁʊjapɪ] 'brød'
Letzeburgsk Nogle talere.[29] Rou [ʁəu̯] 'stilhed' Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en vibrant [ʀ].[29] Se letzeburgsk fonologi.
Standard[29] Kugel [ˈkʰuːʁəl] 'bold' Også beskrevet som velær [ɣ].[30] Forekommer kun i nogle få ord.[29][30] Se luxembourgsk fonologi.
Malajisk Perak dialekt Perak [peʁɑk̚] 'Perak' Se majalisk fonologi
Norsk Sydnorske dialekter rar [ʁ̞ɑːʁ̞] 'sær' Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi.
Sydvestlige dialekter
Portugisisk (sprog) Europæisk[31] carro [ˈkaʁu] 'bil' Se portugisisk fonologi.
Setúbal[32] ruralizar [ʁuʁəɫiˈzaʁ] 'at landliggøre' Ofte en vibrant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
Rio de Janeiro[32][33] ardência [ɐʁˈdẽsjə] 'brændende fornemmelse' Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.[34] Ofte vibreret. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter.
Sulista arroz [ɐˈʁos] 'ris'
Svensk Sydlige dialekter rör [ʁɶʁ] 'rør' Se svensk fonologi.
Tatarisk яңгыр, yañğır, ياڭعئر [jɒŋˈʁɯr] 'regn'
Tsez агъи ’ag‘i [ˈʔaʁi] 'fugl'
Ubykhisk [ʁa] 'his' Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi.
Usbekisk ogʻir [ɒˈʁɨr] 'tung'
Jakutisk тоҕус toğus [toʁus] 'ni'
Zhuang roek [ʁɔ̌k] 'seks'

Referencer

  1. ^ På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte tremulanter.
  2. ^ Såsom Krech et al. (2009).
  3. ^ Grammar of Basque, side 30, José Ignacio Hualde, Jon Ortiz De Urbina, Walter de Gruyter, 2003
  4. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:167)
  5. ^ a b Donaldson (1993), s. 15.
  6. ^ Watson (2002), s. 17.
  7. ^ Watson (2002), s. 17, 19-20, 35-36 and 38.
  8. ^ Dum-Tragut (2009:13)
  9. ^ a b Basbøll (2005:62)
  10. ^ Basbøll (2005:66)
  11. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:323)
  12. ^ Booij (1999:8)
  13. ^ Collins & Mees (2003:39, 54, 179, 196, 199–201, 291)
  14. ^ a b Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108)
  15. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:51–55)
  16. ^ a b Verhoeven (2005:245)
  17. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:52)
  18. ^ Collins & Mees (2003:39, 54, 179, 196, 199–201, 291)
  19. ^ Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 102)
  20. ^ a b c d Verstraten & van de Velde (2001:54)
  21. ^ a b c Wells (1982:390)
  22. ^ Hickey (2007:?)
  23. ^ a b c d e Ladefoged & Maddieson (1996:236)
  24. ^ a b Ogden (2009:93)
  25. ^ a b c d Khan & Weise (2013:235)
  26. ^ a b Hall (1993:89)
  27. ^ a b c d Markus Hiller. "Pharyngeals and "lax" vowel quality" (PDF). Mannheim: Institut für Deutsche Sprache.
  28. ^ a b Canepari (1999), s. 98–101.
  29. ^ a b c d Gilles & Trouvain (2013), s. 68.
  30. ^ a b Trouvain & Gilles (2009), s. 75.
  31. ^ Cruz-Ferreira (1995:92)
  32. ^ a b (portugisisk) Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty. Page 11.
  33. ^ (portugisisk) The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007 Page 36.
  34. ^ (portugisisk) The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony. Pages 229 and 230.

Bibliografi

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Gamren&oldid=8843604"