Biskop Aage: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}

'''Aage''' (rettere '''Aagge''', '''Ogge''') (død [[1167]]), blev biskop i [[Slesvig Stift]] [[1138]]. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig.
'''Aage''' (rettere '''Aagge''', '''Ogge''') (død [[1167]]), blev biskop i [[Slesvig Stift]] [[1138]]. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig.


Aage valgtes efter biskop [[Rike]]s forflyttelse til [[Roskilde Stift]] (1138) af domkapitlet og menigheden i Slesvig til hans eftermand. Da kong [[Erik Lam]] imidlertid straks efter lod sin [[kapellan]], den [[Tyskere|tyskfødte]] Herman, indvie til det samme embede, kom det til uroligheder i [[Slesvig by]], ved hvilke Herman blev fordreven, idet [[klerk]]ene og bymændene foretrak en indfødt.
Aage valgtes efter biskop [[Rike]]s forflyttelse til [[Roskilde Stift]] (1138) af domkapitlet og menigheden i Slesvig til hans eftermand. Da kong [[Erik Lam]] imidlertid straks efter lod sin [[kapellan]], den [[Tyskere|tyskfødte]] Herman, indvie til det samme embede, kom det til uroligheder i [[Slesvig by]], ved hvilke Herman blev fordreven, idet [[klerk]]ene og bymændene foretrak en indfødt.
Det kom vel kort efter til et [[forlig]], ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med [[Harald Kesja]]s søn [[Oluf Haraldsen|Oluf]] synes Aage at have holdt med denne og hans [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i [[landflygtighed]] i [[Frankrig]]. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af [[Valdemar den Store|Kong Valdemar]], for hvis vrede hans efterfølger [[Esbern]] havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens [[Bandlysning|band]], men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167.
Det kom vel kort efter til et [[forlig]], ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med [[Harald Kesja]]s søn [[Oluf Haraldsen|Oluf]] synes Aage at have holdt med denne og hans [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i [[landflygtighed]] i [[Frankrig]]. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af [[Valdemar den Store|Kong Valdemar]], for hvis vrede hans efterfølger [[Esbern]] havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens [[Bandlysning|band]], men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167.



Versionen fra 4. jan. 2017, 23:59

Aage (rettere Aagge, Ogge) (død 1167), blev biskop i Slesvig Stift 1138. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig.

Aage valgtes efter biskop Rikes forflyttelse til Roskilde Stift (1138) af domkapitlet og menigheden i Slesvig til hans eftermand. Da kong Erik Lam imidlertid straks efter lod sin kapellan, den tyskfødte Herman, indvie til det samme embede, kom det til uroligheder i Slesvig by, ved hvilke Herman blev fordreven, idet klerkene og bymændene foretrak en indfødt. Det kom vel kort efter til et forlig, ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med Harald Kesjas søn Oluf synes Aage at have holdt med denne og hans ærkebiskop Eskil, hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i landflygtighed i Frankrig. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af Kong Valdemar, for hvis vrede hans efterfølger Esbern havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens band, men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.