Freden i Teusina: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m småret
Linje 20: Linje 20:
Aftalen blev underskrevet af:
Aftalen blev underskrevet af:
* for Rusland (zar Fjodor Ivanovitj): prins Ivan Samsonovitj Turenin-Obolenskij og Ostafi Michailovitj Pusjkin
* for Rusland (zar Fjodor Ivanovitj): prins Ivan Samsonovitj Turenin-Obolenskij og Ostafi Michailovitj Pusjkin
* for Sverige (kong Sigismund): [[rigsråd]]smedlemmerne [[Sten Banér]], [[Krister Klasson Horn (1554)|Krister Klasson Horn til Åminne]], [[Göran Boije]] og [[Arvid Eriksson Stålarm]] samt kong [[Sigismund]]s sekretærer [[Niklas Rask til Melstad]] og [[Hans Krank]]
* for Sverige (kong Sigismund): [[rigsråd]]smedlemmerne [[Sten Banér]], [[Krister Klasson Horn (1554)|Krister Klasson Horn til Åminne]], [[Göran Boije]] og [[Arvid Eriksson Stålarm]] samt kong [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismunds]] sekretærer [[Niklas Rask til Melstad]] og [[Hans Krank]]


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 6. jan. 2017, 13:58

Freden i Teusina blev sluttet den 18. maj 1595 mellem Sverige under kong Sigismund og Rusland under zar Fjodor efter Den nordiske 25-årskrig.

Baggrund

Teusina (finsk: Täysinä, russisk: Тявзинский, tr. Tyavzino) var en by i Ingermanland, nær staden Ivangorod. Byen blev indtaget i 1590-tallet af svenske tropper, tilbagegivet til Rusland 1595 men indtoges atter 1611.

Efter kong Johan 3.s krig mod Rusland, og at Johan 3. i 1592 var blevet efterfulgt af kong Sigismund, sluttedes i Teusina den 20. januar 1593 en toårig våbenhvile mellem Sverige og Rusland. Det fulgtes af en endegyldig fredsaftale i samme by den 18. maj 1595.

En interessant detalje er, at dette dokument aldrig blev ratificeret af nogen af de to regenter. Kong Sigismund befandt sig i Polen og nægtede at befatte sig med svenske spørgsmål. Zar Fjodor døde i 1597 uden at have skrevet under, og hans efterfølger, zar Boris Godunov, undskyldte sig med, at Sigismund ikke havde signeret dokumentet. Begge stater fuldførte dog sine forpligtelser, og aftalen godkendtes officielt i den viborgske aftale den 28. februar 1609 og derefter i freden i Stolbova 27. februar 1617.

Vilkår

  • Rusland afstår alle krav på Estland og retten til at opkræve skat af samerne "fra Österbotten af indtil Varangerfjord"[1]. Dette indebar i praksis, at man erkendte en (ikke nøjere fastlagt) svensk nordøstgrænse, som gik fra et punkt lige vest for Ladoga op til Ishavet, nær de nuværende finske og norske østgrænser.
  • Sverige tilbagegiver Kexholms slot og Kexholms län samt andre erobringer på russisk område.

Kexholms län tilbagegaves 1597.

Dokumentet

Aftalen blev underskrevet af:

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ "från Österbotten allt intill Varangerfjord"