C.W. Eckersberg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Værker: Retter flertydigt link
Om hans kobberstik fra bombardementet i 1807.
Linje 26: Linje 26:
'''Christoffer Wilhelm Eckersberg''' ([[2. januar]] [[1783]] i [[Neder Blåkrog]] i [[Sønderjylland]] – [[22. juli]] [[1853]] i [[København]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|eckersberg}}</ref>) var en dansk maler.
'''Christoffer Wilhelm Eckersberg''' ([[2. januar]] [[1783]] i [[Neder Blåkrog]] i [[Sønderjylland]] – [[22. juli]] [[1853]] i [[København]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|eckersberg}}</ref>) var en dansk maler.


Eckersberg lagde grunden til [[Den danske Guldalder|den danske guldalders]] malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, fx [[Christen Købke]], [[Martinus Rørbye]], [[Wilhelm Bendz]] og [[Constantin Hansen]], og derfor betragtes han også som en af den danske guldalders hovedpersoner.
Eckersberg lagde grunden til [[den danske guldalder]]s malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, fx [[Christen Købke]], [[Martinus Rørbye]], [[Wilhelm Bendz]] og [[Constantin Hansen]], og derfor betragtes han også som en af den danske guldalders hovedpersoner.


Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i [[Åbenrå]] og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev [[svendeprøve|svend]] i maj 1800. Han blev i 1803 optaget på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] og var elev hos [[Jacques-Louis David]], [[Paris (hovedstad)|Paris]], 1811–1812.
Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i [[Åbenrå]] og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev [[svendeprøve|svend]] i maj [[1800]]. Han blev i [[1803]] optaget på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] og var elev hos [[Jacques-Louis David]], [[Paris (hovedstad)|Paris]], 1811–1812.


Han udnævntes i [[1818]] til [[professor]] ved Kunstakademiet. I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til [[Holmen]] (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.
Han udnævntes i [[1818]] til [[professor]] ved Kunstakademiet. I [[1819]] fik han af Admiralitetet adgangstegn til [[Holmen]] (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.


Når [[orlogsgast]]erne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte [[Nøgenhed i sport|nøgne]] mænd og vurdere deres legemsbygning.
Når [[orlogsgast]]erne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte [[Nøgenhed i sport|nøgne]] mænd og vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de [[nøgenmodel]]ler, som han havde brug for til sine malerier, ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.
Han kunne således vælge de [[nøgenmodel]]ler, som han havde brug for til sine malerier ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.


Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde under [[koleraepidemien i København 1853]] og ligger begravet på [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]]<ref name=gravsted_dk/>.
Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde under [[koleraepidemien i København 1853]] og ligger begravet på [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]]<ref name=gravsted_dk/>.


== Liv og gerning ==
== Liv og gerning ==
Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født den 2. januar 1783 i [[Blåkrog]] ved [[Als Fjord]] som søn af [[snedker]] og [[maler]] Henrik Vilhelm Eckersberg og Ingeborg (f. Asmusdatter Nissen).<ref name=Fischer>Fischer, s. 5</ref>


Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født den 2. januar 1783 i Blåkrog ved Als Fjord. Han var søn af [[snedker]] og [[maler]] Henrik Vilhelm Eckersberg og Ingeborg (f. Asmusdatter Nissen).<ref name=Fischer>Fischer, s. 5</ref>
=== Opvækst og tidlig uddannelse ===
=== Opvækst og tidlig uddannelse ===
I [[1786]] flyttede hans familie til [[Blans]], en landsby nær [[Als Sund]]<ref name=Fischer/>, hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin [[konfirmation]] kom han i lære som maler under malermester, Jes Jessen i [[Aabenraa]]<ref name=Fischer/> ([[1797]]-[[1800]]). Han fortsatte som 17-årig under Johann Jacob Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev svend.<ref name=Fischer/>
I [[1786]] flyttede hans familie til [[Blans]], en landsby nær [[Als Sund]]<ref name=Fischer/>, hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin [[konfirmation]] kom han i lære som maler under malermester, Jes Jessen i [[Aabenraa]]<ref name=Fischer/> ([[1797]]-[[1800]]). Han fortsatte som 17-årig under Johann Jacob Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev svend.<ref name=Fischer/>
Linje 46: Linje 45:
Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i [[København]]. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til [[Københavns Toldbod]] den [[23. maj]] [[1803]]. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under blandt andre [[Nicolai Abraham Abildgaard]].<ref name=Fischer/>
Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i [[København]]. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til [[Københavns Toldbod]] den [[23. maj]] [[1803]]. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under blandt andre [[Nicolai Abraham Abildgaard]].<ref name=Fischer/>


Han gjorde gode fremskridt og malede [[Historiemaleri|historiske malerier]], [[portræt (billede)|portrætter]] og [[landskab]]er. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt både den lille og den store sølvmedalje og den lille guldmedalje i 1805.<ref name=Fischer/> Han vandt akademiets store guldmedalje i [[1809]]<ref name=Fischer/> efter Abildgaards død. Han samarbejdede med grafikeren [[Gerhard Ludvig Lahde]], og tjente penge på at tegne forlæg til bl.a. serien "En falden Piges Historie".<ref>[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/soeg-i-smk/#/detail/KKS16314 "En falden Piges Historie"]</ref>
Han gjorde gode fremskridt og malede [[Historiemaleri|historiske malerier]], [[portræt (billede)|portrætter]] og [[landskab]]er. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt både den lille og den store sølvmedalje og den lille guldmedalje i [[1805]].<ref name=Fischer/> Han vandt akademiets store guldmedalje i [[1809]]<ref name=Fischer/> efter Abildgaards død. Han samarbejdede med [[grafik]]eren [[Gerhard Ludvig Lahde]], og tjente penge på at tegne forlæg til bl.a. serien ''En falden Piges Historie''.<ref>[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/soeg-i-smk/#/detail/KKS16314 "En falden Piges Historie"]</ref>

Eckersberg lavede de bedste billeder af [[Københavns bombardement]] i september [[1807]]. Han samarbejdede med [[kobberstik]]ker G.L. Lahde, der specialiserede sig i aktuel billedreportage, og bad Eckersberg om at forsyne sine billeder med flere [[bombe]]r, sådan for effektens skyld. Kobberstikkene solgtes i Lahdes forretning i [[Gothersgade]] 125, og om Eckersbergs billede fra [[Landemærket]] skrev kritikeren: "''Det udmærker sig ved godt valg, megen historisk sandhed, rigtigt [[perspektiv]] og kraftfuld [[pensel]]. Man ser lue og [[brand]], og behøver ikke tænke sig det.''" Eckersberg boede til leje hos Lahde oppe på kvisten, og en bombe var slået ned i huset og sårede kunstneren let i hovedet. Han fik dog afværget en større ulykke ved at slå indholdet av sin natpotte ud over bomben. <ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske: Englandskrigene 1801-14'' (s. 121), forlaget Lademann, København 1974</ref>


Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han først udbetalt midlerne under sin rejse i [[1812]].<ref name=Fischer/> Den [[1. juli]] [[1810]] giftede han sig med Christine Rebekka Hyssing (1783-tidligst 1852)<ref name=Fischer/> for at legitimere deres søn, [[Erling Eckersberg|Erling Carl Vilhelm Eckersberg]]. Ægteskabet blev opløst i 1816 inden, at Eckersberg var kommet tilbage fra sit udlandsophold.<ref name=Fischer/> Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.
Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han først udbetalt midlerne under sin rejse i [[1812]].<ref name=Fischer/> Den [[1. juli]] [[1810]] giftede han sig med Christine Rebekka Hyssing (1783-tidligst 1852)<ref name=Fischer/> for at legitimere deres søn, [[Erling Eckersberg|Erling Carl Vilhelm Eckersberg]]. Ægteskabet blev opløst i 1816 inden, at Eckersberg var kommet tilbage fra sit udlandsophold.<ref name=Fischer/> Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.
Linje 52: Linje 53:
=== Studierejser ===
=== Studierejser ===
[[Fil:Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk.jpg|thumb|C.W. Eckersberg, ''[[Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk]]'', 1815 eller 1816, [[Statens Museum for Kunst]].]]
[[Fil:Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk.jpg|thumb|C.W. Eckersberg, ''[[Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk]]'', 1815 eller 1816, [[Statens Museum for Kunst]].]]

Ivrig efter at rejse, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. Den 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sin udlandsrejse.<ref name=Fischer/> Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte<ref name=Fischer/>, tog han via Tyskland til Paris, hvortil han ankom den 9. oktober.<ref name=Fischer/> Her studerede han under nyklassicisten [[Jacques-Louis David]] i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, [[Jens Peter Møller]] og med kobberstikkeren [[Johan Frederik Clemens]], [[Jens Juel]]s samarbejdspartner, som han korresponderede med.
Ivrig efter at rejse, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. Den 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sin udlandsrejse.<ref name=Fischer/> Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte<ref name=Fischer/>, tog han via Tyskland til Paris, hvortil han ankom den 9. oktober.<ref name=Fischer/> Her studerede han under nyklassicisten [[Jacques-Louis David]] i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, [[Jens Peter Møller]] og med kobberstikkeren [[Johan Frederik Clemens]], [[Jens Juel]]s samarbejdspartner, som han korresponderede med.


I 1813 rejste han videre via Firenze til Rom, hvortil han ankom den 3. juli<ref name=Fischer/>, og hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med [[Bertel Thorvaldsen]] som det kulturelle midtpunkt. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.
I 1813 rejste han videre via [[Firenze]] til [[Rom]], hvortil han ankom den 3. juli<ref name=Fischer/>, og hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med [[Bertel Thorvaldsen]] som det kulturelle midtpunkt. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.


Den 13. maj 1816 forlod Eckersberg Rom, og den 2. august vendte han tilbage til Danmark.<ref name=Fischer/>
Den 13. maj 1816 forlod Eckersberg Rom, og den 2. august vendte han tilbage til Danmark.<ref name=Fischer/>


=== Akademisk karriere ===
=== Akademisk karriere ===
[[Fil:Baldr dead by Eckersberg.jpg|thumb|''[[Balders død (maleri)|Balders død]]'', maleri fra [[1817]] af C.W. Eckersberg]]
[[Fil:Baldr dead by Eckersberg.jpg|thumb|''[[Balders død (maleri)|Balders død]]'', maleri fra [[1817]] af C.W. Eckersberg.]]
Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af [[myte]]n om ''[[Balders død]]''.<ref name=Fischer/> [[8. februar]] [[1817]] blev han gift med Elisabeth Cathrine '''Julie''' Juel (1791-1827), datter af [[Jens Juel]], den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet.<ref name=Fischer/> De fik to sønner, og fire døtre bl.a. [[Jens Eckersberg]]. Hun døde i [[1827]].

Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af [[Nordisk mytologi|myten]] om ''[[Balders død]]''.<ref name=Fischer/> [[8. februar]] [[1817]] blev han gift med Elisabeth Cathrine '''Julie''' Juel (1791-1827), datter af [[Jens Juel]], den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet.<ref name=Fischer/> De fik to sønner, og fire døtre bl.a. [[Jens Eckersberg]]. Hun døde i [[1827]].


Han blev udnævnt til professor ved akademiet i [[1818]]<ref name=Fischer/>, en stilling der havde stået ubesat siden [[Nicolai Abildgaard|Abildgaards]] død i [[1809]]. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, til Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt det havde ansøgninger fra Abildgaards [[elev|disciple]] [[Christian Fædder Høyer]], [[Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub]] og [[J.L. Lund]]. Akademiet udnævnte både Eckersberg og Lund.
Han blev udnævnt til professor ved akademiet i [[1818]]<ref name=Fischer/>, en stilling der havde stået ubesat siden [[Nicolai Abildgaard|Abildgaards]] død i [[1809]]. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, til Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt det havde ansøgninger fra Abildgaards [[elev|disciple]] [[Christian Fædder Høyer]], [[Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub]] og [[J.L. Lund]]. Akademiet udnævnte både Eckersberg og Lund.


Et år efter Julies død i 1827 giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel<ref name=Fischer/>, med hvem han fik en søn, der døde inden han fyldte et år, samt datteren Julie, der skrev sine erindringer om faderen,<ref>[http://www.worldcat.org/oclc/33157981 Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader C.W. Eckersberg]</ref> og livet på Kunstakademiet.
Et år efter Julies død i [[1827]], giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel<ref name=Fischer/>, med hvem han fik en søn, der døde inden han fyldte et år, samt datteren Julie, der skrev sine erindringer om faderen,<ref>[http://www.worldcat.org/oclc/33157981 Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader C.W. Eckersberg]</ref> og livet på Kunstakademiet.


Eckersberg var leder af Akademiet fra [[1827]]<ref name=Fischer/> til [[1829]]. 1829 blev han [[Ridder af Dannebrog]] og [[1840]] [[Dannebrogsmand]].{{kilde mangler|dato=maj 2015}}
Eckersberg var leder af Akademiet fra [[1827]]<ref name=Fischer/> til [[1829]]. 1829 blev han [[Ridder af Dannebrog]] og [[1840]] [[Dannebrogsmand]].{{kilde mangler|dato=maj 2015}}
Linje 74: Linje 73:
== Værker ==
== Værker ==
{{uddybende|tekst=Auto-genereret værksliste|Værker af C.W. Eckersberg}}
{{uddybende|tekst=Auto-genereret værksliste|Værker af C.W. Eckersberg}}
[[Fil:Eckersberg, C.W.- Portræt af modellen Maddalena eller Anna Maria Uhden.jpg|thumb|150px|left|Portræt af [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsens]] elskerinde, Anna Maria Magnani]]
[[Fil:Eckersberg, C.W.- Portræt af modellen Maddalena eller Anna Maria Uhden.jpg|thumb|150px|left|Portræt af [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsens]] elskerinde, Anna Maria Magnani.]]
[[Fil:C W Eckersberg 1841 - Kvinde foran et spejl.jpg|200px|thumb|''[[En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl]]'' – Eckersberg, [[1841]].]] Han fik bestilling på en serie historiemalerier til [[Christiansborg Slot]] og på nogle alterstykker til bl.a. [[Hornbæk Kirke (Helsingør Kommune)|Hornbæk Kirke]]. Hans bedst kendte værker er portrætterne af det københavnske borgerskab, såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af Frederik VI. På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære [[Christian Albrecht Jensen]].
[[Fil:C W Eckersberg 1841 - Kvinde foran et spejl.jpg|200px|thumb|''[[En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl]]'' – Eckersberg, [[1841]].]] Han fik bestilling på en serie historiemalerier til [[Christiansborg Slot]] og på nogle alterstykker til bl.a. [[Hornbæk Kirke (Helsingør Kommune)|Hornbæk Kirke]]. Hans bedst kendte værker er portrætterne af det københavnske [[borgerskab]], såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af [[Frederik 6.]] På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære [[Christian Albrecht Jensen]].


Marinebilleder dyrkede han også med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i [[Kattegat]], [[Skagerrak]] og [[Nordsøen]] så langt som til den [[Engelske Kanal]] i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans [[marinemaleri]]er, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse især i bølgerne.
Marinebilleder dyrkede han også med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i [[Kattegat]], [[Skagerrak]] og [[Nordsøen]] så langt som til den [[Engelske Kanal]] i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans [[marinemaleri]]er, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse, især i bølgerne.


Hans største bidrag til malerkunsten ydede han i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne male efter naturen. Det var ham, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var [[Wilhelm Bendz]], [[Albert Küchler]], [[Christen Købke]], [[Vilhelm Kyhn]], [[Jørgen Roed]], [[Martinus Rørbye]], [[Constantin Hansen]], [[Wilhelm Marstrand]], [[Adam August Müller]], [[Heinrich Eddelien]], [[Emanuel Larsen (maler)|Emanuel Larsen]], [[Niels Carl Michaelius Flindt Dahl]] og [[Anton Dorph|Anton Laurids Johannes Dorph]].
Hans største bidrag til malerkunsten ydede han i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne male efter [[natur]]en. Det var ham, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var [[Wilhelm Bendz]], [[Albert Küchler]], [[Christen Købke]], [[Vilhelm Kyhn]], [[Jørgen Roed]], [[Martinus Rørbye]], [[Constantin Hansen]], [[Wilhelm Marstrand]], [[Adam August Müller]], [[Heinrich Eddelien]], [[Emanuel Larsen (maler)|Emanuel Larsen]], [[Niels Carl Michaelius Flindt Dahl]] og [[Anton Dorph|Anton Laurids Johannes Dorph]].


Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, ''Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten''<ref>[http://rex.kb.dk/KGL:KGL01001974476 "Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten"]</ref> 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små [[skitse]]r, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.
Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, ''Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten''<ref>[http://rex.kb.dk/KGL:KGL01001974476 "Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten"]</ref> 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små [[skitse]]r, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.

Versionen fra 6. jan. 2017, 15:08

C.W. Eckersberg
Portræt af J.P Trap. Ukendt årstal
Personlig information
Født Christoffer Wilhelm Eckersberg
2. januar 1783
Neder Blåkrog i Sønderjylland
Død 22. juli 1853 (70 år)
København
Nationalitet Dansk Danmark
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi
Periode Romantikken
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Neder Blåkrog i Sønderjylland22. juli 1853 i København[1]) var en dansk maler.

Eckersberg lagde grunden til den danske guldalders malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, fx Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen, og derfor betragtes han også som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i Åbenrå og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800. Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var elev hos Jacques-Louis David, Paris, 1811–1812.

Han udnævntes i 1818 til professor ved Kunstakademiet. I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.

Når orlogsgasterne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte nøgne mænd og vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de nøgenmodeller, som han havde brug for til sine malerier, ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.

Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde under koleraepidemien i København 1853 og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Liv og gerning

Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født den 2. januar 1783 i Blåkrog ved Als Fjord som søn af snedker og maler Henrik Vilhelm Eckersberg og Ingeborg (f. Asmusdatter Nissen).[2]

Opvækst og tidlig uddannelse

I 1786 flyttede hans familie til Blans, en landsby nær Als Sund[2], hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin konfirmation kom han i lære som maler under malermester, Jes Jessen i Aabenraa[2] (1797-1800). Han fortsatte som 17-årig under Johann Jacob Jessen i Flensborg, hvor han blev svend.[2]

Uddannelse ved akademiet

Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til Københavns Toldbod den 23. maj 1803. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under blandt andre Nicolai Abraham Abildgaard.[2]

Han gjorde gode fremskridt og malede historiske malerier, portrætter og landskaber. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt både den lille og den store sølvmedalje og den lille guldmedalje i 1805.[2] Han vandt akademiets store guldmedalje i 1809[2] efter Abildgaards død. Han samarbejdede med grafikeren Gerhard Ludvig Lahde, og tjente penge på at tegne forlæg til bl.a. serien En falden Piges Historie.[3]

Eckersberg lavede de bedste billeder af Københavns bombardement i september 1807. Han samarbejdede med kobberstikker G.L. Lahde, der specialiserede sig i aktuel billedreportage, og bad Eckersberg om at forsyne sine billeder med flere bomber, sådan for effektens skyld. Kobberstikkene solgtes i Lahdes forretning i Gothersgade 125, og om Eckersbergs billede fra Landemærket skrev kritikeren: "Det udmærker sig ved godt valg, megen historisk sandhed, rigtigt perspektiv og kraftfuld pensel. Man ser lue og brand, og behøver ikke tænke sig det." Eckersberg boede til leje hos Lahde oppe på kvisten, og en bombe var slået ned i huset og sårede kunstneren let i hovedet. Han fik dog afværget en større ulykke ved at slå indholdet av sin natpotte ud over bomben. [4]

Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han først udbetalt midlerne under sin rejse i 1812.[2] Den 1. juli 1810 giftede han sig med Christine Rebekka Hyssing (1783-tidligst 1852)[2] for at legitimere deres søn, Erling Carl Vilhelm Eckersberg. Ægteskabet blev opløst i 1816 inden, at Eckersberg var kommet tilbage fra sit udlandsophold.[2] Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.

Studierejser

C.W. Eckersberg, Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 eller 1816, Statens Museum for Kunst.

Ivrig efter at rejse, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. Den 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sin udlandsrejse.[2] Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte[2], tog han via Tyskland til Paris, hvortil han ankom den 9. oktober.[2] Her studerede han under nyklassicisten Jacques-Louis David i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, Jens Peter Møller og med kobberstikkeren Johan Frederik Clemens, Jens Juels samarbejdspartner, som han korresponderede med.

I 1813 rejste han videre via Firenze til Rom, hvortil han ankom den 3. juli[2], og hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med Bertel Thorvaldsen som det kulturelle midtpunkt. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.

Den 13. maj 1816 forlod Eckersberg Rom, og den 2. august vendte han tilbage til Danmark.[2]

Akademisk karriere

Balders død, maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg.

Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af myten om Balders død.[2] 8. februar 1817 blev han gift med Elisabeth Cathrine Julie Juel (1791-1827), datter af Jens Juel, den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet.[2] De fik to sønner, og fire døtre bl.a. Jens Eckersberg. Hun døde i 1827.

Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1818[2], en stilling der havde stået ubesat siden Abildgaards død i 1809. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, til Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt det havde ansøgninger fra Abildgaards disciple Christian Fædder Høyer, Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub og J.L. Lund. Akademiet udnævnte både Eckersberg og Lund.

Et år efter Julies død i 1827, giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel[2], med hvem han fik en søn, der døde inden han fyldte et år, samt datteren Julie, der skrev sine erindringer om faderen,[5] og livet på Kunstakademiet.

Eckersberg var leder af Akademiet fra 1827[2] til 1829. 1829 blev han Ridder af Dannebrog og 1840 Dannebrogsmand.[kilde mangler]

Hans syn svigtede mod slutningen af livet, og han måtte opgive at male.[6] Han døde i København af kolera 22. juli 1853 under den store epidemi[6] og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Værker

Uddybende Auto-genereret værksliste: Værker af C.W. Eckersberg
Portræt af Thorvaldsens elskerinde, Anna Maria Magnani.
En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl – Eckersberg, 1841.

Han fik bestilling på en serie historiemalerier til Christiansborg Slot og på nogle alterstykker til bl.a. Hornbæk Kirke. Hans bedst kendte værker er portrætterne af det københavnske borgerskab, såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af Frederik 6. På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære Christian Albrecht Jensen.

Marinebilleder dyrkede han også med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen så langt som til den Engelske Kanal i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans marinemalerier, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse, især i bølgerne.

Hans største bidrag til malerkunsten ydede han i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne male efter naturen. Det var ham, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var Wilhelm Bendz, Albert Küchler, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Jørgen Roed, Martinus Rørbye, Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Adam August Müller, Heinrich Eddelien, Emanuel Larsen, Niels Carl Michaelius Flindt Dahl og Anton Laurids Johannes Dorph.

Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten[7] 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små skitser, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.

Af ham findes et selvportræt fra 1803, en buste af Thorvaldsen fra 1816 og et portræt malt af Marstrand i 1836.

Galleri med andre billeder af Eckersberg

Se også

Noter

  1. ^ a b c C.W. Eckersberggravsted.dk
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t Fischer, s. 5
  3. ^ "En falden Piges Historie"
  4. ^ Lars Lindeberg: De så det ske: Englandskrigene 1801-14 (s. 121), forlaget Lademann, København 1974
  5. ^ Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader C.W. Eckersberg
  6. ^ a b Fischer, s. 6
  7. ^ "Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten"

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”, Systime 2005, 2. udgave 4. oplag.
  • Erik Fischer: Tegninger af C.W. Eckersberg; Den kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst; København 1983; ISBN 87-87273-36-5
  • Peter Michael Hornung & Kasper Monrad, C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, Palle Fogtdal, 2005. ISBN 87-7248-553-1.
Wikimedia Commons har medier relateret til: