Pyrus i Alletiders Eventyr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ezzex (diskussion | bidrag)
Linje 221: Linje 221:
[[Kategori:Pyrus|Alletiders Eventyr]]
[[Kategori:Pyrus|Alletiders Eventyr]]
[[Kategori:Børneserier fra Danmark]]
[[Kategori:Børneserier fra Danmark]]
[[Kategori:Danske tv-serier fra 2020'erne]]
[[Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne]]

Versionen fra 10. jan. 2017, 18:22

Pyrus i Alletiders Eventyr
Information
Genre Tv-julekalender
Skabt af Martin Miehe-Renard
Medvirkende Jan Linnebjerg
Paul Hüttel
Christiane Bjørg Nielsen
Jesper Klein
Jeanne Boel
Spilletid ca. 30 min.
Sprog Dansk
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit 24
Produktion
Produktionsår 2000
Produktionsland Danmark
Instruktør Martin Miehe-Renard
Udsendt
Oprindelig kanal TV 2
Først sendt 1. − 24. december 2000
Sidst sendt 1. − 24. december 2010
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Martin Miehe-Renard og Jan Rørdam
Links
Pyrus i Alletiders EventyrIMDb (engelsk)

Pyrus i Alletiders Eventyr er en familiejulekalender, der første gang blev vist på TV 2 i 2000. Det er en fortsættelse af de tidligere julekalendere om Pyrus: Alletiders Jul (1994), Alletiders Nisse (1995) og Alletiders Julemand (1997). Den er blevet genudsendt i 2010, og serien består af 24 afsnit à 30 minutter, skrevet og instrueret af Martin Miehe-Renard.

Historien udspiller sig, ligesom de tidligere julekalendere, dels i rigsarkivet og dels i en eventyrverden inde i forskellige bøger, som nisserne har adgang til via magi. I Pyrus i Alletiders Eventyr får Pyrus rodet en masse eventyr sammen, og nisserne bliver derfor nødt til at gennemgå eventyrerne for at få bragt det i orden. Undervejs møder man personer som fx eventyrsamleren Giambattista Basile og støder på eventyr som Den lille Rødhætte og Hans og Grete. Dele af serien er optaget med en pseudo-3D-teknik, der krævede at man brugte nogle briller, der fulgte med papjulekalenderen.[1]

Kort før serien havde premiere havde en spillefilm om Pyrus, Pyrus på pletten, premiere i biograferne.

Medvirkende

Jan Linnebjerg gentager titelrollen som nissen Pyrus, ligesom Paul Hüttel og Christiane Bjørg Nielsen gentager deres roller som nisserne Gyldengrød og Kandis. Jesper Klein og Jeanne Boel gentager ligeledes deres roller som Birger Bertramsen og hans datter og sekretær, Josefine Brahe.[2]

Blandt øvrige medvirkende kan nævnes

Handling

Bertramsen (Jesper Klein) har fået til opgave af dronningen at samle alle eventyrene til den lille ny prins. Han får lånt bøger om eventyr på biblioteket.

Nisserne hjælper til med opgaven og Pyrus (Jan Linnebjerg) skal hente alle eventyrene til Gyldengrød (Paul Hüttel) og Kandis (Christiane Bjørg Nielsen), så de ser hvor de skal begynde. Kandis og Pyrus har lige fået en tryllebog hver, og den bruger Pyrus til at samle alle eventyrene, så han ikke skal bære på så mange bøger.

Det viser sig imidlertid at alle evnetyrene er blevet blandet sammen, og nu skal nisserne finder ud af de forskellige eventyr. Samtidigt med skal de passe tvillingerne Mille og Molly (Niccié Jølst og Nicolé Jølst). Mille og Molly er Josefines niecer, som er på ferie hos hende og hendes mand i december. De synes det er sjovt at blive passet af nisserne, og de nyder at være i nissebo.

Da de endelig får fundet de forskellige eventyr, skal de tilbage hvor de kom fra, men de kan ikke blive sendt som en bog. Pyrus kigger i sin tryllebog og finder ud af, at han skal sige noget bestemt, og bogen vil blive til bøger igen. Da han gør det, går deres arbejde tabt. Hans gode fe tryller nu bogen frem igen, som den var.

Gyldengrød fortæller Kandis og Pyrus, at han overlader Rigsarkivet til dem nu.[3][4]

Afsnit

# Titel Første sendedag
01 "Jul I Tredje Grad" 1. december 2000
02 "Pyrus Passer Piger" 2. december 2000
03 "Giambatista" 3. december 2000
04 "M&M" 4. december 2000
05 "Slagtetid" 5. december 2000
06 "Hårrejsende" 6. december 2000
07 "Sov Sødt" 7. december 2000
08 "Finette" 8. december 2000
09 "Gru Og Rædsel" 9. december 2000
10 "Kært Barn" 10. december 2000
11 "På Med Pilen" 11. december 2000
12 "Et Bønnemøde" 12. december 2000
13 "Ømme Fødder" 13. december 2000
14 "En Sand Konge" 14. december 2000
15 "Kvæk" 15. december 2000
16 "Højt At Flyve" 16. december 2000
17 "Hans Christian" 17. december 2000
18 "P" 18. december 2000
19 "En Fjer" 19. december 2000
20 "Katzenjammer" 20. december 2000
21 "En Lang Næse" 21. december 2000
22 "Klæder Skaber Folk" 22. december 2000
23 "Ene Og Alene" 23. december 2000
24 "Alle Tiders Eventyr" 24. december 2000

Optagelser

RidderturneringenMiddelaldercentret, der blev brugt under optagelserne.

En del af scenerne, som forgår i eventyrverdenen, er optaget med en primitiv form for 3D-teknik, hvor forskellige lag i forskellige farver giver indtryk af 3D-billeder.[4] For at kunne opnå effekten skal man dog se igennem et blåt og et rødt glas, eller et par solbriller, hvor det ene glas fjernet. Yderligere skal kameraet være i bevægelse så motiverne ses fra forskellige vinkler. Instruktøren Miehe-Renard fik ideen på Cannes Film Festival.[5]

En del af de udendørs optagelser blev gjort på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster, der bl.a. brugte ridderturneringen og dele af byen til optagelserne af serien.[6]

Musik

Julekalenderen indeholder en del sange, hvoraf nogle bliver gentaget i hvert afsnit, mens andre kun bliver sunget enkelte gange. Sangene er udgivet på CD.[7]

  1. "Alletiders Eventyr"
  2. "December"
  3. "Sovesang"
  4. "Pyrus Groove"
  5. "La Det Gro"
  6. "I Kina Bor En Kejser"
  7. "S.O.S. Det Er Jul"
  8. "Schh..."
  9. "Slagtetid"
  10. "Et Scoop"
  11. "Spænding Og Chok"
  12. "Tænk At Være Rig"
  13. "Endnu En Dag"
  14. "Kærlige Ord"
  15. "Menuet"
  16. "Cool Jul - Remix"
  17. "Pyrus På Pletten" (fra Pyrus på pletten)
  18. "100 Timer" (fra Pyrus på pletten)

Noter

  1. ^ TV 2 genudsender Pyrus i Alletiders Eventyr. Juleweb.dk. Hentet 17/3-2014
  2. ^ Pyrus står igen for juleløjer på TV 2. b.dk, 7. november 2000. Hentet 2. september 2016.
  3. ^ Pyrus i Alletiders Eventyr. Juleweb.dk. hentet 17/3-2014
  4. ^ a b Pyrus prinser sig i alle tiders 3D-eventyr. BT. Hentet 17/3-2014
  5. ^ Snyde-3D i Pyrus-julekalender. Ingeniøren. Hentet 17/3-2014
  6. ^ Drejer, Katja (2008-09-28). "Filmselskaber er vilde med middelalderen". Lolland-Falsters Folketidende. Folketidende Gruppen. Hentet 2013-09-17.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Tv2 Julekalender - Pyrus - I Alletiders Eventyr - Cd. Gucca.dk. fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 18. marts 2014)

Eksterne henvisninger

Foregående: JulekalenderTV 2
2000
Efterfølgende:
Olsen-bandens første kup Krummernes Jul
Foregående: JulekalenderTV 2
2010
Efterfølgende:
Jesus & Josefine Ludvig & Julemanden
FjernsynSpire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.