Forskel mellem versioner af "Aarhus Bugt"

Spring til navigation Spring til søgning
1.062 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
tidligere industri
(ref)
(tidligere industri)
I årevis modtog bugten store mængder urenset [[spildevand]] og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber [[eutrofiering]]. Siden [[Aarhus Kommune]]s indvielse af Marselisborg Renseanlæg i [[1990]] er der kun udledt renset spildevand i bugten.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67&nbsp;% kvælstof og ca. 28&nbsp;% af fosfor-udledningen.<ref>[http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil] Det Tabte Land (Kjeld Hansen)</ref><ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26501 Kampen for livet i Aarhus Bugt] Danmarks Naturfredningsforening</ref> Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70&nbsp;% og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90&nbsp;%. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor.<ref>{{cite web|url=http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66583/1_7_Aarhus_Bugt_19dec_2011.pdf| title=Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)|date= april 2013|publisher=Miljøministeriet (Naturstyrelsen)}}</ref> Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere.<ref>[http://www.aarhusvand.dk/Om-Arhus-Vand/Nyheder/Brabrand-So-er-tat-pa-badevandskvalitet/ Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref>
<ref>[http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Aarhus-A-projektet/ Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref>
 
== Tidligere industri ==
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus bugtens natur ressourcer, herunder [[sandpumpning|pumpning af sand]] og [[Ral (geologi)|ral]] samt lokalt fiskeri, men disse aktiviteter er alle aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af Aarhus Havn. Det tidligere så aktive konsum fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og Århus Fiskerihavn var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra [[ålegård]]e, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for Norsminde havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere [[ålegræs]], men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten.<ref>Se ''"Århusbugten - Natur og mennesker"'' s. 71-74 og s. 87-92.</ref>
 
== Galleri ==
10.997

redigeringer

Navigationsmenu