Slaget om Attu: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rettet kommattering og sprogfejl.
sprogret
Linje 25: Linje 25:
{{Slaget om Aleuterne}}
{{Slaget om Aleuterne}}
|}
|}
'''Slaget om Attu''' fandt sted mellem den [[11. maj]] til den [[30. maj]] [[1943]] om [[Attu (Alaska)|Attu]] ud for [[Alaska]]s kyst, som en del af [[Slaget om Aleuterne|Aleuterneskampagnen]] i [[Stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]].
'''Slaget om Attu''' fandt sted fra [[11. maj]] til [[30. maj]] [[1943]] om [[Attu (Alaska)|Attu]] ud for [[Alaska]]s kyst, som en del af [[Slaget om Aleuterne|Aleuterneskampagnen]] i [[Stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]].


Slaget blev udkæmpet udelukkende mellem [[USA]] og [[Kejserriget Japan]], og var dermed det eneste landslag i Stillehavskrigen, der blev udkæmpet på et område, der var et amerikansk [[inkorporeret territorium]]. Det er også det eneste slag, ​​hvor japanske og amerikanske styrker kæmpede under arktiske forhold.
Slaget blev udkæmpet udelukkende mellem [[USA]] og [[Kejserriget Japan]], og var dermed det eneste landslag i Stillehavskrigen, der blev udkæmpet på et område, der var et amerikansk [[inkorporeret territorium]]. Det er også det eneste slag, ​​hvor japanske og amerikanske styrker kæmpede under arktiske forhold.
Linje 33: Linje 33:
I slaget gik en styrke, primært med [[United States Army|amerikanske soldater]], i land på Attu med det mål at genvinde øen fra de japanske styrker under ledelse af [[Yasuyo Yamasaki]], som havde holdt øen besat siden oktober 1942.
I slaget gik en styrke, primært med [[United States Army|amerikanske soldater]], i land på Attu med det mål at genvinde øen fra de japanske styrker under ledelse af [[Yasuyo Yamasaki]], som havde holdt øen besat siden oktober 1942.


De japanske tropper på øen satte et mere effektivt forsvar op, end amerikanerne havde forventet. De [[arktisk]]e vejrforhold forårsagede mange tilfælde af [[forfrysning]]er og andre eksponeringrelaterede skader blandt de amerikanske tropper, som ikke var vant til de klimatiske forhold. Med noget besvær var amerikanerne i stand til at skubbe Yamasakis mænd ind i en lomme nær øens kyst.
De japanske tropper på øen satte et mere effektivt forsvar op, end amerikanerne havde forventet. De [[arktisk]]e vejrforhold forårsagede mange tilfælde af [[forfrysning]]er og andre eksponeringrelaterede skader blandt de amerikanske tropper, som ikke var vant til de klimatiske forhold. Med noget besvær var amerikanerne i stand til at tvinge Yamasakis mænd ind i en lomme nær øens kyst.


Yamasaki og sine resterende styrker startede en overraskelsesmodangreb med et ''[[banzaiangreb]]'', der brød igennem de amerikanske forreste linjer. Japanske tropper gik ind i [[hånd-til-håndkamp]] med chokerede amerikanske reserveechelonmænd, indtil de fleste af japanerne blev dræbt. Dette angreb afsluttede derfor slaget om øen. Kun 29 af de 2.900 japanske forsvarere overlevede slaget, og blev derefter taget til fange.
Yamasaki og hans resterende styrker startede en overraskelsesmodangreb med et ''[[banzaiangreb]]'', der brød igennem de forreste amerikanske linjer. Japanske tropper gik ind i [[hånd-til-håndkamp]] med chokerede amerikanske reserveechelonmænd, indtil de fleste af japanerne blev dræbt. Dette angreb afsluttede derfor slaget om øen. Kun 29 af de 2.900 japanske forsvarere overlevede og blev taget til fange.


== Efterfølgende ==
== Efterfølgende ==
Attu var det sidste slag på jorden i kampagnen om Aleuterne. Det lykkedes japanerne at evakuerede deres garnison på den nærliggende ø [[Kiska]] den [[28. juli]] [[1943]], og bragte dermed en ende på den japanske tilstedeværelse i Aleuterne.
Attu var det sidste slag på landjorden i kampagnen om Aleuterne. Det lykkedes japanerne at evakueredederes garnison på den nærliggende ø [[Kiska]] den [[28. juli]] [[1943]], hvilket bragte en ende på den japanske tilstedeværelse i Aleuterne.


Nederlaget kom kort efter [[Isoroku Yamamoto]]s død, og tilføjede mere til de demoraliserende virkninger.<ref name="toland444">{{kilde bog |efternavn=Toland |fornavn=John |titel=The Rising Sun: The Decline and Fall of the Japanese Empire 1936-1945 |side=444 |udgiver=Random House |sted=New York |år=1970 |sprog=engelsk}}</ref> Der blev lavet forsøg med propaganda for at vise angrebet som en inspirerende heltehistorie.<ref name="toland444"/>
Nederlaget kom kort efter [[Isoroku Yamamoto]]s død og forstærkede dens demoraliserende virkninger.<ref name="toland444">{{kilde bog |efternavn=Toland |fornavn=John |titel=The Rising Sun: The Decline and Fall of the Japanese Empire 1936-1945 |side=444 |udgiver=Random House |sted=New York |år=1970 |sprog=engelsk}}</ref> Der blev lavet forsøg med propaganda for at vise angrebet som en inspirerende heltehistorie.<ref name="toland444"/>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 11. jan. 2017, 21:22

Slaget om Attu
Del af Aleuterneskampagnen i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
Amerikanske soldater skyder deres skyttegravsmortergranater over en højderyg på en japansk stilling den 4. juni 1943.
Amerikanske soldater skyder deres skyttegravsmortergranater over en højderyg på en japansk stilling den 4. juni 1943.
Dato 11. maj 194330. maj 1943
Sted Attu, Aleuterne, Alaska, USA
Resultat Amerikansk sejr
Parter
USA USA Kejserriget Japan Kejserriget Japan
Ledere
John L. DeWitt
Thomas C. Kinkaid
Albert E. Brown
Eugene M. Landrum
Archibald V. Arnold
Yasuyo Yamasaki
Styrke
15.000 2.900
Tab
1.549 dræbt
1.148 såret
over 2.850 dræbte
29 taget til fange
2.100 amerikanske soldater blev evakueret fra Attu pga. sygdom eller klimarelaterede skader.
Slaget om Attu ligger i Alaska
Slaget om Attu
Slaget om Attu (Alaska)

Slaget om Attu fandt sted fra 11. maj til 30. maj 1943 om Attu ud for Alaskas kyst, som en del af Aleuterneskampagnen i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig.

Slaget blev udkæmpet udelukkende mellem USA og Kejserriget Japan, og var dermed det eneste landslag i Stillehavskrigen, der blev udkæmpet på et område, der var et amerikansk inkorporeret territorium. Det er også det eneste slag, ​​hvor japanske og amerikanske styrker kæmpede under arktiske forhold.

Slaget

Kort, der viser generobring af Attu i 1943.

I slaget gik en styrke, primært med amerikanske soldater, i land på Attu med det mål at genvinde øen fra de japanske styrker under ledelse af Yasuyo Yamasaki, som havde holdt øen besat siden oktober 1942.

De japanske tropper på øen satte et mere effektivt forsvar op, end amerikanerne havde forventet. De arktiske vejrforhold forårsagede mange tilfælde af forfrysninger og andre eksponeringrelaterede skader blandt de amerikanske tropper, som ikke var vant til de klimatiske forhold. Med noget besvær var amerikanerne i stand til at tvinge Yamasakis mænd ind i en lomme nær øens kyst.

Yamasaki og hans resterende styrker startede en overraskelsesmodangreb med et banzaiangreb, der brød igennem de forreste amerikanske linjer. Japanske tropper gik ind i hånd-til-håndkamp med chokerede amerikanske reserveechelonmænd, indtil de fleste af japanerne blev dræbt. Dette angreb afsluttede derfor slaget om øen. Kun 29 af de 2.900 japanske forsvarere overlevede og blev taget til fange.

Efterfølgende

Attu var det sidste slag på landjorden i kampagnen om Aleuterne. Det lykkedes japanerne at evakueredederes garnison på den nærliggende ø Kiska den 28. juli 1943, hvilket bragte en ende på den japanske tilstedeværelse i Aleuterne.

Nederlaget kom kort efter Isoroku Yamamotos død og forstærkede dens demoraliserende virkninger.[1] Der blev lavet forsøg med propaganda for at vise angrebet som en inspirerende heltehistorie.[1]

Se også

Referencer

  1. ^ a b Toland, John (1970). The Rising Sun: The Decline and Fall of the Japanese Empire 1936-1945 (engelsk). New York: Random House. s. 444.

Kilder

  • Cloe, John Haile (1990). The Aleutian Warriors: A History of the 11th Air Force and Fleet Air Wing 4 (engelsk). Missoula, Montana: Pictorial Histories Publishing Co. and Anchorage Chapter – Air Force Association. OCLC 25370916. ISBN 0-929521-35-8.
  • Cohen, Stan (1981). The Forgotten War: A Pictorial History of World War II in Alaska and Northwestern Canada (engelsk). Missoula, Montana: Pictorial Histories Publishing Co., Inc. ISBN 0-933126-13-1.
  • Dickrell, Jeff (2001). Center of the Storm: The Bombing of Dutch Harbor and the Experience of Patrol Wing Four in the Aleutians, Summer 1942 (engelsk). Missoula, Montana: Pictorial Histories Publishing Co., Inc. OCLC 50242148. ISBN 1-57510-092-4.
  • Feinberg, Leonard (1992). Where the Williwaw Blows: The Aleutian Islands-World War II (engelsk). Pilgrims' Process. ISBN 0-9710609-8-3.
  • Garfield, Brian (1995). The Thousand-Mile War: World War II in Alaska and the Aleutians (engelsk). Fairbanks: University of Alaska Press. ISBN 0-912006-83-8.
  • Goldstein, Donald M. (1992). The Williwaw War: The Arkansas National Guard in the Aleutians in World War (engelsk). Fayettville: University of Arkansas Press. OCLC 24912734. ISBN 1-55728-242-0.
  • Hays, Otis (2004). Alaska's Hidden Wars: Secret Campaigns on the North Pacific Rim (engelsk). University of Alaska Press. ISBN 1-889963-64-X.
  • Lorelli, John A. (1984). The Battle of the Komandorski Islands (engelsk). Annapolis: United States Naval Institute. ISBN 0-87021-093-9.
  • Morison, Samuel Eliot (2001). Aleutians, Gilberts and Marshalls, June 1942 – April 1944, vol. 7 of History of United States Naval Operations in World War II (engelsk). Champaign: University of Illinois Press. ISBN 0-316-58305-7.
  • Parshall, Jonathan (2005). Shattered Sword: The Untold Story of the Battle of Midway (engelsk). Dulles, Virginia: Potomac Books. ISBN 1-57488-923-0.
  • Perras, Galen Roger (2003). Stepping Stones to Nowhere, The Aleutian Islands, Alaska, and American Military Strategy, 1867–1945 (engelsk). Vancouver: University of British Columbia Press. ISBN 1-59114-836-7.
  • Urwin, Gregory J. W. (2000). The Capture of Attu: A World War II Battle as Told by the Men Who Fought There (engelsk). Bison Books. ISBN 0-8032-9557-X.
  • Wetterhahn, Ralph (2004). The Last Flight of Bomber 31: Harrowing Tales of American and Japanese Pilots Who Fought World War II's Arctic Air Campaign (engelsk). Da Capo Press. ISBN 0-7867-1360-7.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til: