Danske Studerendes Fællesråd: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fjerner version 8663404 af 85.82.253.79 (diskussion) POV-skabelon skal ikke fjernes uden begrundelse
Opdatering til 2017
Linje 48: Linje 48:
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
! År !! Formand !! Næstformand (levevilkår) !! Næstformand (uddannelsespolitik)
! År !! Formand !! Næstformand (levevilkår) !! Næstformand (uddannelsespolitik)
|-
|2017
|Sana Mahin Doost
|Rasmus Kjær Slot
|Mads Hareskov Jørgernsen
|-
|-
|2016
|2016

Versionen fra 19. jan. 2017, 11:41

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en paraplyorganisation for studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser i Danmark. DSF er uafhængig af partipolitiske interesser og har været med til at sætte uddannelses- og studenterpolitik på den politiske dagsorden siden 1932.

På nuværende tidspunkt repræsenterer organisationens 16 medlemsorganisationer flere end 170.000 studerende fra hele landet. Dermed er DSF Danmarks største organisation for studerende på videregående uddannelser. Hver medlemsorganisation arbejder for og på hver deres uddannelsesinstitution. DSF koordinerer de forskellige medlemsorganisationers studenterpolitiske samarbejde og samler dermed kræfterne for de studerende på landsplan.

DSF arbejder aktivt for, at de studerende skal have de bedst mulige vilkår i Danmark og i udlandet. DSF taler de studerendes sag i en række centrale råd, nævn, udvalg og arbejdsgrupper og ikke mindst i medierne. Via aktiviteter og kampagner arbejder organisationen for at sætte fokus på aktuelle problemstillinger og forbedre studerendes forhold. Via politiske udvalg arbejder DSF med emner som gennemførelse og frafald, optagelsessystemet, Lissabon strategien, Bologna processen, SU, boligpolitik, undervisningsmiljø, internationalisering og meget mere.

Organisation

Landsforum er organisationens øverste myndighed imellem generalforsamlinger. Forretningsudvalget er organisationens daglige, politiske ledelse. Forretningsudvalget består af en formand, to næstformænd (uddannelsespolitisk og levevilkårspolitisk næstformand) samt to menige valgte forretningsudvalgsmedlemmer.

Sekretariatschefen er leder af sekretariatet, der betjener forretningsudvalget, landsforum og medlemsorganisationerne. Sekretariatet er et politisk uafhængigt organ, der servicerer hele organisationen. Nuværende sekretariatschef er Ole Buch Rahbek.

Internationalt arbejde

DSF er medlem af den europæiske studenterorganisation ESU tidligere kendt som ESIB og af netværket Nordiskt Ordförande Möte NOM/BOM. Derud over samarbejder DSF tæt sammen med andre danske studenterpolitiske organisationer samt uddannelsespolitiske institutioner som Danske Universiteter og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

DSF står bag samarbejdsprojekter med studenterbevægelser i Zimbabwe og Palæstina.

Danske Studerendes Fællesråds medlemsorganisationer

Formandsskaber

År Formand Næstformand (levevilkår) Næstformand (uddannelsespolitik)
2017 Sana Mahin Doost Rasmus Kjær Slot Mads Hareskov Jørgernsen
2016 Yasmin Davali Kristian Bruun Andersen Andreas Birch Olsen
2015 Yasmin Davali Laura Kofod Heidi Klokker
2014 Jakob Lindell Ruggaard Stefan Larsen Rasmus Markussen
2013 Jakob Lindell Ruggaard Mads Melin Rasmus Markussen
2012 Torben Holm Anne Marie Larsen Emilie Nayberg
2011 Magnus Pedersen Louise Lipczak Hansen Nina Rasmussen
2010 Mikkel Zeuthen Johanne Skriver Lena Scotte
2007 Mads Svaneklink Michael Hunnicke Jensen Rune Møller Stahl

Eksterne henvisninger