Hillary Clinton: Forskelle mellem versioner
SorenRK (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved SimmeD, fjerner ændringer fra 87.62.243.42 (diskussion | bidrag) |
Hejsa (diskussion | bidrag) m + link |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
|forgænger2 = [[Daniel Patrick Moynihan]] |
|forgænger2 = [[Daniel Patrick Moynihan]] |
||
|efterfølger2 = [[Kirsten Gillibrand]] |
|efterfølger2 = [[Kirsten Gillibrand]] |
||
|embede3 = [[USA]]s [[førstedame]] |
|embede3 = [[USA]]'s [[USA's førstedame|førstedame]] |
||
|embede_start3 = {{date|1993-1-20}} |
|embede_start3 = {{date|1993-1-20}} |
||
|embede_slut3 = {{date|2001-1-20}} |
|embede_slut3 = {{date|2001-1-20}} |
||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
|fodnoter = |
|fodnoter = |
||
}} |
}} |
||
'''Hillary Diane Rodham Clinton''' (født [[26. oktober]] [[1947]] i [[Chicago]], [[Illinois]]) var [[USA]]s [[førstedame]] fra [[1993]] til [[2001]] som præsident [[Bill Clinton]]s kone. I 1980 fik de datteren [[Chelsea Clinton|Chelsea]]. Fra 21. januar 2009 til 1. februar 2013 var hun [[amerikanske udenrigsministre|udenrigsminister]] (Secretary of State) i [[Barack Obama]]s regering. |
'''Hillary Diane Rodham Clinton''' (født [[26. oktober]] [[1947]] i [[Chicago]], [[Illinois]]) var [[USA]]'s [[USA's førstedame|førstedame]] fra [[1993]] til [[2001]] som præsident [[Bill Clinton]]s kone. I 1980 fik de datteren [[Chelsea Clinton|Chelsea]]. Fra 21. januar 2009 til 1. februar 2013 var hun [[amerikanske udenrigsministre|udenrigsminister]] (Secretary of State) i [[Barack Obama]]s regering. |
||
Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra [[Wellesley College]] i [[Massachusetts]] i [[1969]] og i [[jura]] fra [[Yale University]] i [[1973]]. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen i sin mands tid som præsident. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende, at hun spillede en så central rolle. |
Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra [[Wellesley College]] i [[Massachusetts]] i [[1969]] og i [[jura]] fra [[Yale University]] i [[1973]]. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen i sin mands tid som præsident. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende, at hun spillede en så central rolle. |
||
Versionen fra 20. jan. 2017, 01:47
| Hillary Clinton | |
|---|---|
 Hillary Clinton i 2009. | |
| 67. Udenrigsminister for USA | |
|
Embedsperiode 21. januar 2009 – 1. februar 2013 | |
| Præsident | Barack Obama |
| Foregående | Condoleezza Rice |
| Efterfulgt af | John Kerry |
| Senator for New York | |
|
Embedsperiode 3. januar 2001 – 21. januar 2009 Sammen med Chuck Schumer | |
| Foregående | Daniel Patrick Moynihan |
| Efterfulgt af | Kirsten Gillibrand |
| USA's førstedame | |
|
Embedsperiode 20. januar 1993 – 20. januar 2001 | |
| Foregående | Barbara Bush |
| Efterfulgt af | Laura Bush |
| Personlige detaljer | |
| Født |
26. oktober 1947 (76 år) Chicago, Illinois, USA |
| Fulde navn | Hillary Diane Rodham |
| Nationalitet |
 Amerikaner |
| Politisk parti |
Demokrat (1968–i dag) Republikaner (før 1968) |
| Ægtefælle(r) | Bill Clinton (g. 1975) |
| Børn | Chelsea Clinton |
| Mor | Dorothy Howell Rodham |
| Far | Hugh Rodham |
| Uddannelsessted |
Wellesley College Yale Law School |
| Religion | Metodist |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| kampagnehjemmeside | |
Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947 i Chicago, Illinois) var USA's førstedame fra 1993 til 2001 som præsident Bill Clintons kone. I 1980 fik de datteren Chelsea. Fra 21. januar 2009 til 1. februar 2013 var hun udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.
Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra Wellesley College i Massachusetts i 1969 og i jura fra Yale University i 1973. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen i sin mands tid som præsident. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende, at hun spillede en så central rolle.
Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.
Præsidentvalget 2008
Hillary Clinton var en af det Demokratiske Partis kandidater til præsidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte først sin opstilling 20. januar 2007. Hun var den første kvinde, som blev nomineret som præsidentkandidat af et af de to største partier i USA, og hun ville så blive landets første kvindelige præsident. Efter de sidste primærvalg 3. juni 2008 kunne hendes hovedmodstander, Barack Obama, imidlertid erklære sig som partiets kandidat med mere end halvdelen af de delegerede.[1]
Primærvalgene
Alle meningsmålinger i det meste af 2007 pegede på Clinton som den klart foretrukne demokratiske præsidentkandidat. Hendes nærmeste rivaler var Barack Obama og John Edwards. Efter nogle debatmøder i årets slutning mellem alle partiets kandidater svandt hendes forspring imidlertid. Ved det første primærvalg, et caucus i Iowa 3. januar 2008, fik hun overraskende færre stemmer end Obama og Edwards, men genvandt sin position ved primærvalget i New Hampshire 8. januar 2008. Op til primærvalget i den første sydstat, South Carolina, bragte Bill Clinton og andre af Hillary Clintons støtter raceaspektet ind i valgkampen, bl.a. ved at fremhæve, at Martin Luther Kings idealisme kun blev realiseret takket være præsident Lyndon B. Johnson. Det kan have medvirket til en begyndende polarisering i partiet, som i den overvejende sorte South Carolina gav Obama 55% af de demokratiske stemmer mod 27% til Clinton.
Edwards trak sig ud af kampen før den såkaldte Super Duper Tuesday 5. februar. Her vandt Obama de fleste stater, men da Clinton vandt de største, Californien, New York og New Jersey, fik de næsten lige mange delegerede ud af det.
Billedet ændrede sig for en tid i Clintons disfavør, da Obama vandt de næste 12 stater i træk. Med sejre i Rhode Island og Texas genvandt hun dog noget af det tabte. Hendes kampagnestab bragte nu Michigan og Floridas særlige status ind i diskussionen. De to staters primærvalg var af DNC, partiets øverste myndighed, erklæret ugyldige, da de to stater, trods trusler om sanktioner, havde rykket deres valg frem. Obama og Clinton støttede begge oprindeligt sanktionerne, som indebar, at de to stater ingen indflydelse ville få på den endelige afgørelse. Clinton-lejren skiftede mening, hvilket kunne give hende de fleste af de to staters delegerede. Den 1. juni 2008 blev der gennemført et kompromis, som betød, at Florida og Michigan hver kun ville tælle med 50 %, hvilket medvirkede til, at Obama efter de sidste primærvalg i South Dakota og Montana den 3. juni 2008 kunne erklære sig som vinder og dermed Demokraternes præsidentkandidat.
I marts måtte en af Clintons nærmeste støtter, Geraldine Ferraro, som havde været Walter Mondales vicepræsidentkandidat i 1984 træde tilbage efter at have antydet, at Obama kunne tilskrive hudfarven sin position.[kilde mangler]
Barack Obamas første regeringsperiode
Den 1. december 2008 offentliggjorde den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama, hvad mange havde forventet, nemlig at Hillary Clinton vil få posten som udenrigsminister. Et af de punkter, Obama påpegede i udnævnelsen af Clinton, var, at hun "om nogen kunne reetablere relationerne fra USA til resten af verden".
Præsidentvalget 2016
Hillary Clinton offentliggjorde den 12. april 2015, at hun stiller op som kandidat for Demokraterne til præsidentvalget i 2016. Hun begyndte allerede sin valgkamp til primærvalgene den 14. april 2015.[kilde mangler]
Den 23. juli 2016 meddelte Clinton via Twitter, at valget som vicepræsidentkandidat faldt på Tim Kaine, senator og tidligere guvernør for delstaten Virginia.[2]
Den 26. juli 2016 blev hun valgt på konventet som Demokraternes præsidentkandidat. Ved præsidentvalget den 8. november 2016 fik hun flest af de afgivne stemmer, men hendes hovedmodstander i valget Donald Trump opnåede ved valget et flertal af delstaternes valgmænd, hvorfor han bliver USA's 45. præsident.
Bøger af Hillary Clinton
Hillary Clinton har udgivet tre bøger: It Takes a Village og selvbiografien Living History (da. Levende Historie) i 2003. i juni 2014 udkom hendes seneste bog, Hard Choices.
Kilder
- ^ Democratic Delegates | Campaign 2008 | washingtonpost.com
- ^ Alexander Hecklen (23. juli 2016). "Hillary Clinton vælger Virginia-senator som vicepræsidentkandidat". DR. Hentet 23. juli 2016.
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Hillary Clintons kampagnehjemmeside
- Officiel hjemmeside for senator Hillary Clinton (Webside ikke længere tilgængelig)
