Magnus den Blinde

Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 - 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar.

Magnus den Blinde var konge af Norge i tidsrummet fra 1130 til 1135. Harald Gille var konge samtidig, men tog Magnus til fange. I fangenskabet blev han kastreret og blindet.

I borgerkrigstiden i Norge der varede omkring 100 år, var der flere stridigheder mellem forskellige kongsemner. Det begyndte, da Sigurd Jorsalfar døde i 1130. Magten blev delt mellem tre sønner, som holdt hver sin hird. Nye kongsemner, som hævdede at være kongesønner, kom og gjorde krav på kongsnavn. Efterhånden udviklede stridighederne sig til åben krig mellem forskellige grupperinger.

Magnus blev konge igen i tiden fra 1137 til 1139, men da sammen med Sigurd Slembe og Sigurd Munn og Inge Krokrygg.

Magnus den Blinde var gift med Knud Lavards datter Kristin (kendt fra folkevisen om Prins Buris og Liden Kirsten). Han faldt i slaget ved Holmengrå 1139 mod Inge Krokrygg.

Foregående:	Konge i Norge 1130-1135 sammen med Harald Gille 2. gang 1137-1139 sammen med Sigurd Munn Inge Krokrygg Sigurd Slembe	Efterfølgende:
Sigurd Jorsalfar (1103–1130) Harald Gille (1130–1136)		Harald Gille (1130–1136) Sigurd Munn (1136–1155) Inge Krokrygg(1136–1161)