Alfred Theodor Jørgensen

Der er flere personer med dette navn, se Alfred Th. Jørgensen.

Alfred Theodor Jørgensen (født 9. juni 1874 i Vejle, død 12. september 1953 i København) var en dansk kirkehistoriker og filantrop.

Jørgensen blev cand. theol. 1897, og, efter at have erhvervet universitetets guldmedalje 1899, dr.theol. 1907 på en afhandling om Luthers kamp mod semipelagianismen. Han var som medlem af det lutherske Verdenskonvents ledelse formand for forretningsudvalget, der forberedte konventets møde i København 1929. Han var æresmedlem af Akademiet i Reims.

Jørgensen var en af de bærende kræfter inden for den danske filantropi og har navnlig virket som sekretær ved De samvirkende Menighedsplejer siden disses stiftelse 1902, endvidere deltaget i oprettelsen af børneplejestationerne og gamles landophold, var medlem af den danske komité for nordisk filantropisk samarbejde med mere. Under og efter 1. Verdenskrig har han både hjemme og i udlandet været virksom for at lindre den af krigen opståede nød blandt andet som medlem af Dronningens Centralkomité af 1914 og Kollegahjælpen, til hvilken han tog initiativet.

Af teologiske og filantropiske arbejder har Jørgensen bland andet udgivet Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter (2. udgave 1918), Sakramenternes Betydning (1909), Luther (1917), Nordens Kirker og nordiske Aandsstrømninger efter Verdenskrigen (1921), Filantropiens Førere og Former i 19. Aarhundrede (1921) og Af Menighedsplejens Historie i Danmark (1927).

En praktisk håndbog Hvor findes Hjælpen udgav Jørgensen sammen med Nicolai Dalhoff (2. udgave 1911); desuden har han skrevet en mængde anmeldelser og artikler i pressen, særlig Berlingske Tidende, hvis faste medarbejder han var. Han var tillige redaktør af Stefanus og af Kirke og Folk.

Kilder

• Jørgensen, Alfred Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)

Eksterne henvisninger

• Lars Christian Vangslev: "Alfred Theodor Jørgensen. Lutherforskning og menighedspleje", Scriptorium theologiae, 6. oktober 2014